icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedsassistent til Flemløse Plejehjem

Inspireres du af et tæt samarbejde med beboerne og deres familier? Har du erfaring med og lyst til at arbejde med demensramte borgere? Og er du enig i, at et godt hverdagsliv for beboerne er det vigtigste? Så er du den rette medarbejder for os!

Info

Hos Flemløse plejehjem søger vi en social- og sundhedsassistent til dagvagt med tiltrædelse 1. maj 2019. 
 
Hvem er vi
Vi er et plejecenter for demensramte, som er opdelt i tre teams med 27 lejligheder i alt. Vi arbejder efter EDEN Alternative principper, som betyder at vi har en hverdag, hvor beboernes selvbestemmelse, spontanitet og ligeværd er i fokus. Vi har et godt arbejdsmiljø og er meget fleksible, og vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne.
 
Den ledige stilling er i Team Nordlyset.  
 
Om jobbet
Vi tilbyder et trygt arbejdsmiljø i et team med en rigtig god atmosfære. Stillingen er på 32 timer om ugen, fortrinsvis i dagvagt, og med vagt hver tredje weekend.
 
Jobbet indebærer derudover:  
  • vagter fra kl. 12.00 - 20.00, der forekommer ca. en gang hver anden uge på en hverdag.  
  • pleje og omsorg, herunder medicinhåndtering, vejledning og rådgivning  
  • kontakt til beboernes netværk
  • at du arbejder ud fra principper for delegering af sygeplejeopgaver  
  • at du arbejde med helhedspleje hos den enkelte beboer, og at du har et tæt samarbejde på tværs af faggrænser.  
 
Hvem er du
Vi forventer, at du: 
  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • er villig til at gå langt for vores kerneopgave og fællesskabet 
  • har lyst til at være med til at uddanne assistentelever
  • skal have lyst til at arbejde med demensramte beboere, og nysgerrige efter nye udviklingsmuligheder
  • skal kunne se pædagogiske løsninger på problemstillinger i hverdagen 
  • har lyst til at indgå i et nærværende, socialt fællesskab med beboere, pårørende og kollegaer 
  • skal har lyst til at indgå i et nærværende, socialt fællesskab med beboere, pårørende og kollegaer 
  • vil kunne se og tage initiativ til relevante aktiviteter, der bidrager til at optimere de dementes hverdag.
Løn og ansættelsesvilkår  
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.  
 
Vil du vide mere   
Du er velkommen til at kontakte leder Lene Stubgaard på tlf. 64 74 77 12, hvis du ønsker yderligere information om jobbet.  
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.  
 
Vi glæder os til at høre fra dig!