icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Sygeplejerske/social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Kildebakken (genopslag)

Vil du arbejde et sted, hvor vi tager udgangspunkt i beboerens ønsker og behov? Kan du lide at arbejde om aftenen? Og ser du en udfordring i at arbejde med forskellige og komplekse opgaver, der ændrer sig dag for dag? Så er det måske lige dig, vi står og mangler!

Info

Hos bo-enheden Kildebakken søger vi en sygeplejerske/social- og sundhedsassistent til en stilling på 28 timer om ugen med opstart snarest muligt. Stillingen består primært af aftenvagter, men enkelte dagvagter kan forekomme. Derudover vil der være vagt hver anden weekend.

Hvem er vi
Bo-enheden Kildebakken består af 34 plejeboliger og er en del af et stort hus, som også rummer andre bo-enheder.

Vi er en gruppe af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en sygeplejerske samt elever og praktikanter. Vi arbejder ud fra Eden Alternativ, som du kan læse mere om på www.edendenmark.dk.

Vi arbejder tæt sammen med beboerne – tager udgangspunkt i deres ønsker og behov. Desuden arbejder vi efter kommunens værdier, hvilket betyder, at vi er tillidsfulde, åbne, ambitiøse, engagerede og ordentlige

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med kompetente og glade kollegaer. Du tilbydes en spændende arbejdsdag med mange komplekse og udfordrende opgaver med gode muligheder for personlig udvikling.

Hvem er du
Vi forventer, at du er relevant uddannet og arbejder professionelt, og at du ser en udfordring i at arbejde med forskellige komplekse opgaver i et miljø, der ændre sig dag for dag.

Om jobbet
Som sygeplejerske/social- og sundhedsassistent varetager du alle opgaver inden for eget kompetenceområde.

Du varetager pleje og omsorgsopgaver på lige fod med de øvrige medarbejdere med udgangspunkt i Eden Alternativ, og du arbejder tæt sammen med beboeren, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomster og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Karina Bork Majgaard på telefon 64 74 75 71. Du kan også læse mere om Assens Kommune på www.assens.dk.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!