icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Bofællesskabet Odensevej

Kan du lide at arbejde om aftenen? Har du erfaring eller kendskab til arbejdet med sårbare psykisk syge og misbrugere? Og kan du skabe en tryg og rolig hverdag for vores beboere? Så er det måske lige dig, vi søger!

Info

Hos Bofællesskabet Odensevej søger vi en social- og sundhedsassistent til aftenvagt fra 1den . marts 2019 eller før. Stillingen er på 21 timer om ugen med weekendvagt hver anden uge.
 
Hvem er vi
Bofællesskabet Odensevej er en almen plejebolig med plads til 24 beboere, som alle har individuelle ønsker og behov for støtte, pleje og omsorg. Odensevej er opdelt i tre bo-enheder med otte beboere på hver, fordelt på tre etager.  
 
En stor park omkranser vores bofællesskab. Der er livlig aktivitet og plads til ”udeliv” i området. Vi har drivhus, hvor beboerne dyrker grøntsager og buske med bær, som plukkes og tilberedes. Derudover har vi en hund, to katte og to fugle fordelt i bo-enhederne, en dejlig bus som vi deler med andre plejehjem, og som bidrager med gode oplevelser.   
 
Vi er et Eden-registreret hjem og arbejder ud fra Eden Alternative-principperne (www.edendenmark.dk), hvor vi vægter menneskeligt ligeværd, nærvær, selvbestemmelse og medindflydelse i beboernes hverdag. Et hverdagsliv med plads til spontanitet og nærvær, hvor beboerne har mulighed for at være aktive i eget liv med hver deres ønsker og ressourcer.  
 
Hvem er du  
 Vi forventer, at du: 
  • har arbejdet med eller har kendskab til arbejdet med sårbare psykisk syge og misbrugere 
  • er faglig og etisk velfunderet i det sociale arbejde 
  • er psykisk og fysisk robust 
  • er god til at skabe overblik i pressede situationer 
  • er strategisk tænkende i din tilgang til den individuelle indsats/pleje af beboerne  
  • tænker det hele menneske ind i kerneopgaven  
  • er reflekterende, innovativ, nysgerrig og selvstændig i din fremtræden  
  • er motiverende og dialogskabende i din tilgang til opgaven 
  • vægter et positivt samspil på tværs af faggrænser og opgaver 
  • har stor rummelighed og tolerance i din tilgang  
  • kan skabe relationer, struktur og ro i beboernes hverdag  
  • har erfaring med dokumentation og IT  
  • er god til at lytte, åben for sparring og kan give konstruktiv feedback 
  • vægter et godt samarbejde med beboere, kollegaer og pårørende  
  • tager ansvar for at dagen bliver en god oplevelse for alle.  
Om jobbet 
Du vil være tilknyttet alle tre bo-enheder, hvor du indgår i et team med springerfunktion i tæt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter, hvor du i fællesskabet varetager den daglige støtte og pleje af 24 beboere. Vi arbejder på tværs af faggrupper og har et tæt samarbejde med demenskoordinator, misbrugscentret, Geronto-psykiatriskteam og Socialområdet.
 
Vi tilbyder: 
  • en velfungerende arbejdsplads med mange udfordrende arbejdsopgaver 
  • fagligt dygtige og dedikerede kollegaer 
  • faglig sparring, supervision og teammøder 
  • et bofællesskab, hvor beboernes trivsel er i fokus 
  • et tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • et hverdagsliv, hvor der er plads til nærvær og spontanitet 
  • stor grad af selvstændighed i opgaveløsningen  
  • et tre dages Eden-kursus i Eden-filosofien (obligatorisk) 
  • en struktureret undervisning i vores dokumentations-system KMD Nexus  
  • et fællesskab med fokus på arbejdsglæde og trivsel   
Du kan læse mere om, hvilke kompetencer man skal besidde som social- og sundhedsassistent i Assens Kommune i job- og kompetenceprofil for social- og sundhedsassistent
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan du gøre digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.
 
Vil du vide mere
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Tove Pedersen på tlf. 64 74 69 44 eller på mobil 25 23 29 92.  
 
Ansøgningsfristen er den 20. januar 2019, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge fire og fem.   
 
Vi glæder os til at høre fra dig.