icon-Job-i-Assens-Kommune

Job i Assens Kommune

To virksomhedskonsulenter til brobygning mellem erhvervsliv og kommune

Er du nytænkende, innovativ og nysgerrig? Kan du være på den faglige platform, der er mellem det pulserende arbejdsmarked og den kommunale verden? Og er du i stand til at bygge bro mellem erhvervsliv og kommune og skabe småjobs til ledige? Så er du måske vores nye kollega i Jobcenter Assens.

Info

Assens Kommune ønsker at styrke indsatsen over for etablering af småjobs og søger derfor to virksomhedskonsulenter, der får dette som primær opgave.  
 
Assens Kommunes Beskæftigelsesplan 2019-2022, som forventes vedtaget i december 2018, har et mål om at etablere 100 småjobs i 2019. Din opgave vil delvist være beskrevet ved opstart, bl.a. igennem ”JobFirst-metoden” (særligt tilrettelagte virksomhedspraktikker med fokus på ordinære løntimer), men der vil ligeledes være mulighed for at bidrage til strategien for at nå målet. Derfor er der opgavegaranti og sikkerhed for en fuld kalender.  
 
Om jobbet  
Du skal være repræsentant for den kommunale indsats og dermed Assens Kommune. Du skal være opsøgende over for kollegaer og samarbejdspartnere i virksomheder.  
 
Desuden skal du være netværksdyrkende og koble virksomheder og ledige borgere i de gode match. Opgaven bliver ikke mindst at sikre, at de mindre lokale virksomheder ser potentialet i at etablere småjobs, og dette kunne være for en aktivitetsparat borger, en flygtning eller en borger på ledighedsydelse, der skal bringes videre ind i et fleksjob. Det er dertil vigtigt, at du, i samarbejdet med øvrige konsulenter og myndighedsrådgivere, skaber det perfekte match næsten hver gang, og at samarbejdet og dermed opgaveløsningen hele tiden sker i et fælles kædeansvar.  
 
Du vil blive en del af afdelingen Integration, Job og Udvikling, med udgangspunkt fra adressen Nørregade 42, 5610 Glamsbjerg.  
 
Afdelingen tæller ca. 40 medarbejdere, som dyrker det gode arbejdsmiljø, godt kollegaskab, fri omgangstone og inddragelse – alt igennem medansvar for de fælles opgaver og de mål, der skal nås.  
 
Hvem er du
  • Du har erfaring med konsulentfunktionen, hvor der er en vis frihed under ansvar   
  • Du tager ansvar i dit opgavesæt  
  • Du er resultatorienteret og når de mål, der er sat  
  • Du evner at arbejde selvstændigt – men som bidrag til fælles mål  
  • Du arbejder i netværk og relationer – både i det private erhvervsliv og ind i den kommunale verden
  • Du kan bibeholde overblikket og den indre ro i en hverdag fyldt af mangfoldige opgaver  
  • Du besidder evner ud i det tværfaglige samarbejde og har personligt ’drive’  
  • Du har gode formidlingsevner og evner at benytte disse på alle niveauer  
  • Du bidrager med en positiv indstilling og godt humør  
  • Du kender til og accepterer kravet for dokumentation og dermed de administrative opgaver  
  • Du har kørekort og mulighed for at bruge egen bil.  
Vi tilbyder  
  • Højt fagligt niveau med erfarne og engagerede kollegaer  
  • En tillidsbaseret arbejdsplads
  • Et job fuld af dynamik med mulighed for fortsat personlig og faglig udvikling  
  • Et stort og alsidigt netværk af både interne og eksterne samarbejdspartnere  
  • Kollegaoplæring i opstartsperioden.  
Løn og ansættelsesvilkår  
Begge stillinger er faste og på fuldtid med tiltrædelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til HK overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted. Straffeattesten skal du selv hente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.  
 
Vil du vide mere  
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Araz Khan på tlf. 24 79 23 40 eller leder Brian Korsgaard på tlf. 30 61 20 46. Du kan læse mere om Assens Kommune på www.assens.dk.  
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3, 2019.  
 
Vi glæder os til at høre fra dig.