Skip til hoved indholdet
    Hjem Borger Bolig og byggeri Byggegrunde Byggegrunde på Fyn

Byggegrunde på Fyn

Hvis du har brug for at komme hurtigt til både Sjælland og Jylland, er en byggegrund på Fyn det optimale valg for dig. Fynske motorvej E20 og DSB forbinder Fyn med resten af landet.

Vissenbjerg, Tommerup og Aarup ligger alle tæt på E20 - uden at være generet af motorvejen. Hvis du samtidig gerne vil være tæt på Lillebælt, er Assens by det oplagte valg.

Ud over nem adgang til motorvejen, er der også DSB stationer i 4 af vores byer - Aarup, Tommerup St, Bred og Skalbjerg. Det gør det muligt, at pendle til København og Aarhus - nemt, hurtigt og klimavenligt.

Byggegrunde på Fyn

For den travle børnefamilie er det vigtigt, at hverdagen hænger godt sammen. Der skal ikke være for meget transporttid til og fra arbejde. Der skal være gode institutioner og skoler. Og der skal være trygge fællesskaber for børnene og de unge.

Sidst men ikke mindst skal økonomien også hænge sammen og prisen på grunden skal være attraktiv.

Hvis dit arbejde ligger i Odense Kommune eller Middelfart har byggegrundene i den nordlige del af Assens Kommune den perfekte beliggenhed for dig.

Verninge

Verninge har muligvis det mest oversete byggegrunde på Fyn. Landsbyen ligger i krydset mellem Bellinge/Glamsbjerg og Tommerup/Broby. Det tager kun 7 minutter at køre til Bellinge.

Landsbyen har egen daginstitution og skole. Der er gang i foreningslivet, og uanset om du er til foldbold eller yoga, finder du hurtigt kontakt til dine nye naboer.

Tommerupperne

Tommerupperne har en af de fynske DSB-stationer. Herfra kan du nemt pendle – til alle steder på Fyn og i hele landet.

Assens Kommune har pt. udsolgt af grunde i Tommerupperne, men der er nye grunde på vej. 

Aarup

Aarup er den travle handelsby. Her er mange butikker og store virksomheder, bl.a. Danfoam, der er kendt for Tempur-madrasserne. Aarup har egen DSB-station og ligger tæt på Fynske Motorvej.

I Aarup er der grunde til salg, hvorfra du har en fantastisk udsigt.

Glamsbjerg ligger centralt på Fyn - midt imellem Odense og Lillebælts kyst. Du kan køre fra Glamsbjerg til Odense på 25 minutter og til Assens Marina på 15 minutter.

Glamsbjerg har alt inden for dagtilbud, skoler, alment gymnasium og handelsgymnasium. Derudover har Glamsbjerg et levende handelsliv med dagligvarer og specialbutikker, restauranter og hotel.

Assens Kommune har ikke grunde til salg i Glamsbjerg, men der er salg af byggegrunde fra en privat udbyder.

Byen Assens ligger på det vestlige Fyn. Her bor man ”med fødderne i Lillebælt”. Havnen og marinaen giver direkte adgang til et af Fyns og Danmarks bedste sejlsportsområder. Halvøen Helnæs er kendt som paradis for lystfiskere. Den hyggelige købstad har mange små butikker og restauranter. Tobaksgaarden er et af de kendte spillesteder på Fyn.

I Assens by er der byggegrunde til salg, der ligger højt hævet over Lillebælt med en flot udsigt - muligvis de flotteste byggegrunde på Fyn.

Haarby er en af de større byer på det sydvestlige Fyn. Her er et meget aktivt handelsliv, biograf, svømmehal og mange store arbejdspladser. Byggegrundene ligger rigtig godt i forhold til byen. Børnene kan cykle i skole ad stille villaveje og stier.

I Haarby er der byggegrunde i 2 forskellige udstykninger til salg. 

Er du til mindre, men spillevende landsbyer, er der flere muligheder mellem Assens og Faaborg.

Ebberup

Ebberup ligger lidt uden for Assens by og tæt på halvøen Helnæs.

I landsbyens sydlige del ligger en udstykning med store byggegrunde på op til 2.800 m2.

Jordløse

Jordløse ligger også på det vestlige Fyn - et stenkast fra Lillebælt. Jordløse har meget aktive borgere, der arbejder på, at blive et endnu dejligere sted at leve. 

I Jordløse er der kun få grunde tilbage. Grundene har en god beliggenhed, idet man har en rigtig god udsigt over landskabet og Lillebælt i horisonten. Priserne starter ved ca. 92.000 kroner.

Snave

Snave blevet landskendt på grund af telefonreklamerne. Hvad færre måske ved, er at landsbyen ligger utrolig smukt i det fynske landskab – med Helnæs til den ene side og Haarby til den anden.

I udstykningen er der kun få grunde tilbage og priserne starter ved ca. 81.000 kroner.

Bente Koch Boe

Grundsalgsmedarbejder

Hvis I er nysgerrige på vores byggegrunde eller har spørgsmål til købsprocessen, kan I altid ringe til Bente.

Hun rådgiver gerne om den helt rigtige grund til jeres drømmehus og hjælper jer gennem hele købsprocessen.

Grundsalg

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Nyttige links