På Jordløsestierne er der motion for alle, uanset om du er stor eller lille – til bens eller til hest. Stierne fører dig gennem den hyggelige landsby Jordløse og egnens smukke bakkede landskaber forbi udsigtspunkter og historiske steder.
Anbefal denne artikel:
Byens fortællinger...
By-ruten
By-ruten er 4 km lang, og fører dig gennem byen og dens historie. Undervejs på ruten er opsat skilte, hvor du kan læse om og via QR-koder få fortalt nogle af Jordløses mange spændende historier. Hør fx historien om det store postrøveri i 1943. Eller læs om eneboeren Rasmus Madsen, der efter et rastløst liv med mange rejser vender hjem til Danmark, hvor han slår sig ned i et selvbygget træhus i en udtørret mergelgrav, hvorfra han trykker sine små bøger. Her kan du også kravle ind i den opstillede grisehytte eller finde hvile på din tur på bænken.
Infoskilt ved Bramskløve Hul.
...og landskabets mange historier
Land-ruten
Land-ruten er 16 km lang, og går ad trampespor, mark- og skovveje og langs mindre landeveje. Her er tilsvarende opsat skilte med spændende historier. Se med egne øjne, hvordan spor i landskabet vidner om en tidligere jernbane, læs om det store dødishul Bramskløve Hul eller kravl op i udsigtstårnet, hvorfra du har en fantastisk udsigt ud over landskabet og Helnæsbugten. Her kan du også slå dig ned og spise din madpakke. Ruten går forbi 3 shelterpladser, som kan bookes på www.bookenshelter.dk.
Fra udsigtstårnet er der en fantastisk udsigt over Helnæsbugten.
Serviceoplysninger
Praktisk Information
Der findes bl.a. et madpakkehus ved forsamlingshuset.
Folder
Folder om Jordløse-stierne findes længere nede på siden.
Parkering
Landevejen 37 (Ved kirken) 5683 Haarby
Der er også parkeringsmulighed overfor forsamlingshuset på Haastrupvej 1, 5683 Haarby. Og ved udsigtstårnet på Haastrupvej - kør ca. 800 meter ud af Haastrupvej fra Jordløse. Drej ind på marken og kør langs vejen de ca. 100 meter hen til parkeringspladsen.
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.