icon-Ud-i-naturen

Ud i naturen

Højrup stierne

Højrup er en lille landsby, smukt beliggende i det højfynske landskab, fire kilometer sydøst for Glamsbjerg og fire kilometer nord for Hårby. Landsbyen er en tætliggende, hjerteformet samling af huse og gårde med et hyggeligt gadekær.

Da Højrup blev anlagt i middelalderen som udflytterlandsby, er halvdelen af byens huse og gårde over tre hundrede år gamle med stråtage og bindingsværk. Af samme grund fokuserer Højrupborgerne meget på de lokalhistoriske værdier og legender.

Grundet Højrups smukke egenart og beliggenhed, anbefaler turistforeningens køreguide turen over Højrupled, Højrup og via Akkerup gennem Filstrup.

Af kendte bysbørn bør nævnes Karl Skytte, som var folketingets formand fra 1964 til 1968. Karl Skytte er født på slægtsgården ”Skyttegården”, som er fra 1682. I tidernes morgen var gården underlagt adelsslægten Bille, hvorimod gårde som ”Elmegården” hørte under Gråbrødre Kloster. I dag fungerer ”Skyttegården”, som et populært feriested.

Højrup er en landsby hvor traditionerne holdes i hævd. Den første søndag i maj går trommeslageren ”for fuld musik” gennem byen, for således at indkalde til det årlige oldermandsmøde på byens gamle tingsted. Ifølge den gamle oldermandsbog ses det, at tinget er blevet indkaldt siden 1848, men da de danske oldermandslav eksisterede før enevælden, er traditionen nok 150 år ældre. Det er blandt andet oldermandslavets opgave at mindes bortgangne og stadfæste det årlige høstgilde. Solhvervsfesten er ligeledes en fast årlig tradition som afholdes på ”Højruplund”.

Der er især to legender, som knytter sig til Højrup: I et lille stråtækt hus overfor ”Enegården” boede i 1762 en mand, som gik under navnet Lundemanden, om hvem det fortælles, at han var Højrups sidste Aserdyrker. Ifølge kirkebøgerne var hverken han eller hans børn døbt. Efter sigende fik han navnet Lundemanden, fordi han blotede i lunden ved den gamle ”Odinsten”.

Tegning af tre sten.

Slåentornsruten

Omkring Højrup er der rige muligheder for vandreture, i det karakteristiske morænelandskab. Grunden landsbyens højde, 63 meter over havet, indeholder ”Slåentornsruten” sydvest for Højrup, flere smukke udsigtspunkter, samt den gamle runebesatte ”Odinsten”, placeret på et højdedrag i Signekærskovens midte.

Synebjergruten

Fra ”Synebjergs – rutens” top, 82 meter over havets overflade, har man flere fantastiske panoramaer ud over det smukke fynske landskab med sine mange små skove, enge og søer.

Se også ...

Kontakt Miljø og Natur

Åbningstider:
Mandag-onsdag mellem kl. 10-15
Torsdag mellem kl. 10-17
Fredag mellem kl. 10-13

Tlf: 64 74 75 11

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.