icon-Ud-i-naturen

Ud i naturen

Halvøen Helnæs

Halvøen Helnæs byder på et meget varieret landskab. Det første syn, der møder dig, når du kommer over dæmningen, er et imponerende landskab med en kæmpe vold. Volden er Helnæs ås, som er en bakke skabt af grus og sten under istiden.

Tag på vandretur på Helnæs

På Helnæs har du gode muligheder for at opleve landskabet via to afmærkede vandrestier. Den ene sti (2 km) fører dig rundt på den første del af halvøen ved Bobakkerne, hvor du i den nordlige del kan opleve den bakkede Helnæs ås på en naturskøn gåtur.

Den anden af de to vandrestier (2,7 km) starter i hjertet af Helnæs Made ved p-pladsen midt på øen. Her er der både eng, mark, små vandhuller og adgang til badestrand.

Området ved Bobakkerne er ikke egnede for gangbesværede eller barnevogne.

Se vandreruter på kort

Via linket herunder kan du bl.a. se vandreruter og p-pladser på Helnæs:

Områdets stier og p-pladser på Google Maps

Få mere information om vandreruter og stier

Hvis du efter en gåtur på Helnæs har fået mod på mere natur og/eller friluftsliv, har VisitAssens og VisitFyn temasider om vandring på Vestfyn og det øvrige Fyn, hvor du kan finde masser af inspiration til din næste vandretur.

Lyt til Christians audioguide

Naturvejleder Christian Heller har indtalt en audioguide til en tur på Helnæs på egen hånd. Audioguiden er en del af podcastserien Natur til tiden.

Du kan finde et link til audioguiden på denne side:

Natur til tiden.

Oplev det smukke landskab

Halvøen byder på et meget varieret landskab. Det første syn, der møder dig, når du kommer over dæmningen, er et imponerende landskab med en kæmpe vold. Volden er Helnæs ås, som er en bakke skabt af grus og sten under istiden. Inde på øen ligger det store engområde, Maden, der består af næsten 300 ha eng og marker. I stenalderen var Helnæs Made en lavvandet vig.

Du skal være opmærksom på, at udbyderen af servicen sætter en eller flere cookies på din computer, når du trykker på afspil video. Læs om cookies.

Oplev den varierede natur

Helnæs har et rigt fugleliv. Ved Flødebøtten (på Helnæs' nordspids) kan du observere fuglene oppe fra åsen, og du kan blandt andet se klyder og rødben samt mange forskellige andefugle. Ved åsen kan du, blandt mange andre planter, finde smalbladet timian og nikkende limurt.

Se vilde orkidéer på Helnæs Made

På Maden (vist i videoen herunder) yngler fugle som viber, strandskader og bekkasiner, og foruden fuglene, kan du, på din gåtur, finde rigtig mange både smukke og sjældne planter. I maj og juni kan du således se maj-gøgeurt og store områder med engelskgræs på Maden.

Du skal være opmærksom på, at udbyderen af servicen sætter en eller flere cookies på din computer, når du trykker på afspil video. Læs om cookies.

Oplev kulturen på Helnæs

Går du en tur hen over Maden, vil du kunne se den gamle søs udløb kaldet Mindet. Nu er der en dæmning og en pumpe, der regulerer vandstanden i Maden. Indtil midten af 1700 tallet kunne man sejle hen over Maden og ind til Helnæs by, men i 1783 begyndte man at indvinde Maden til dyrkning.

Se det smukke Helnæs Fyr

I området omkring Helnæs fyr og syd for Maden er der fem gravhøje, som vidner om, at der har boet mennesker på Helnæs siden stenalderen.

Helnæs Fyr.

Ejer

Naturstyrelsen og private lodsejere.

Serviceoplysninger

Praktisk Information

Der findes to afmærkede vandreruter på Helnæs. En ved Bobakkerne (2 km) og en på Maden (2,7 km).

Folder

Folder om Helnæs findes længere nede på siden.

Parkering

Helnæs Byvej
5631 Assens

Parkering ved Bobakkerne

Faciliteter

Toilet

Bord/bænke

Udsigtspunkt

Kontakt Miljø og Natur - Team Natur

Tlf: 64 74 75 11

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.