Landskab

Frøbjerg Bavnehøj ligger som et særligt fremtrædende bakkeparti i det store dødislandskab omkring Vissenbjerg. Selve Frøbjerg Bavnehøj og den østlige del af området består af moræneler.

Den 122 m høje bakke (Den Lille Høj) vest for er kortlagt som smeltevandssand.

Frøbjerg Bavnehøj er beliggende i et nationalt geologisk interesseområde, hvor landskabet i slutningen af sidste istid er blevet formet af den bortsmeltende is, der har medført dannelse af top-, flad- og konsolbakker samt dybt nedskårne erosionskløfter. De markante afsmeltningsstadier dækker et stort område og er af stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi, da fænomenet sjældent ses så markant og tydeligt i terrænet.

Natur

Frøbjerg Bavnehøj er med sine 131 moh Fyns højeste punkt, og ligger mellem Tommerup og Aarup. Staten overtog arealet i 1969 efter Bavnehøjselskabet, som havde drevet arealet som Fynsk Minde- og Festplads siden 1912. Naturstyrelsens arealer omfatter 11,7 ha.

Vandrestier

Stierne på Frøbjerg Bavnehøj er stejle og bliver derfor hurtigt glatte i regnvejr, så vær forsigtig. Barnevogne og kørestole kan benytte vejen fra p-pladsen til festpladsen.

Kultur

Navnet Frøbjerg kommer fra Frej/Freja, og man mener, at der i oldtiden har været et kultsted for frugtbarhedsguden på højen. Fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1800-tallet indgik Frøbjerg Bavnehøj i en kæde af bavnehøje, hvor man, bl.a. i krigstid, tændte bål (bavner) på højen for at sende meddelelser til hinanden.

Bavnehøjselskabet blev grundlagt i 1912 og etablerede Fynsk Mindes- og Festplads i lighed med den på Skamlingsbanken.

Området var i perioden 1912 og frem til ca. 1960 rammen om mange folkemøder, grundlovsfester, gymnastik- og håndboldstævner. I 1930 blev der opført en gymnastiksal, men den brændte i 1959.

De udendørs arrangementer blev oftest holdt på en anlagt plads mellem de to bakker – pladsen findes stadig, og i dag er der en bålplads. Efter 2. verdenskrig blev arealet udvidet, og det, vi i dag kender som festpladsen, kom til. Det Kgl. Teater spillede her på sine sommerturneer i begyndelsen af 50’erne, og Poul Reumert har kaldt stedet for "Danmarks smukkeste friluftsscene".

Der er på området rejst en række mindesten:

• Kvindernes valgret – grundloven 1915 (rejst 1918)
• Genforeningen (rejst 1922)
• 150-året for stavnsbåndets ophævelse (rejst 1939)
• Mindesten over Fyns første folkevalgte biskop, AJ Rued (rejst 1948)
• Sten for to af Bavnehøjselskabets stiftere J Kyed og JJ Vest
• Mindelund for besættelsestidens ofre fra Fyns Stift (rejst 1954)
• Grundlovens 150 år (rejst 1999)

Ejer

Naturstyrelsen ejer Frøbjerg Bavnehøj.