icon-Ud-i-naturen

Ud i naturen

Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg

Oplev det bakkede landskab ved Frøbjerg Baunehøj og Brændholt Bjerg, som blev skabt under sidste istid. Ved bavnehøjen er der mange bord- og bænkesæt, så du kan sidde og nyde den medbragte mad eller blot hvile benene.

På bål- og grillpladserne kan du lave mad, og ved højen er der både toiletbygning, udstillingslokale og madpakkehus.

Ved Brændholt Bjerg er der toilet og en overnatningsplads, som du finder bag p-pladsen.

Stiforbindelse

Der er mange stier rundt i området, og nogle af dem fremgår af folderen, som du finder her på siden.

Brændholt Bjerg.

Landskab

Frøbjerg Bavnehøj ligger som et særligt fremtrædende bakkeparti i det store dødislandskab omkring Vissenbjerg. Selve Frøbjerg Bavnehøj og den østlige del af området består af moræneler.

Den 122 m høje bakke (Den Lille Høj) vest for er kortlagt som smeltevandssand.

Frøbjerg Bavnehøj er beliggende i et nationalt geologisk interesseområde, hvor landskabet i slutningen af sidste istid er blevet formet af den bortsmeltende is, der har medført dannelse af top-, flad- og konsolbakker samt dybt nedskårne erosionskløfter. De markante afsmeltningsstadier dækker et stort område og er af stor forsknings- og undervisningsmæssig værdi, da fænomenet sjældent ses så markant og tydeligt i terrænet.

Natur

Frøbjerg Bavnehøj er med sine 131 moh. Fyns højeste punkt, og ligger mellem Tommerup og Aarup. Staten overtog arealet i 1969 efter Bavnehøjselskabet, som havde drevet arealet som Fynsk Minde- og Festplads siden 1912. Naturstyrelsens arealer omfatter 11,7 ha.

Udsigt fra Frøbjerg Bavnehøj på en kold januar dag.

Kultur

Navnet Frøbjerg kommer fra Frej/Freja, og man mener, at der i oldtiden har været et kultsted for frugtbarhedsguden på højen. Fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1800-tallet indgik Frøbjerg Bavnehøj i en kæde af bavnehøje, hvor man, bl.a. i krigstid, tændte bål (bavner) på højen for at sende meddelelser til hinanden.

Bavnehøjselskabet blev grundlagt i 1912 og etablerede Fynsk Mindes- og Festplads i lighed med den på Skamlingsbanken.
Området var i perioden 1912 og frem til ca. 1960 rammen om mange folkemøder, grundlovsfester, gymnastik- og håndboldstævner. I 1930 blev der opført en gymnastiksal, men den brændte i 1959.

De udendørs arrangementer blev oftest holdt på en anlagt plads mellem de to bakker – pladsen findes stadig, og i dag er der en bålplads. Efter 2. verdenskrig blev arealet udvidet, og det, vi i dag kender som festpladsen, kom til. Det Kgl. Teater spillede her på sine sommerturneer i begyndelsen af 50’erne, og Poul Reumert har kaldt stedet for "Danmarks smukkeste friluftsscene".

Der er på området rejst en række mindesten:

  • Kvindernes valgret – grundloven 1915 (rejst 1918)
  • Genforeningen (rejst 1922)
  • 150-året for stavnsbåndets ophævelse (rejst 1939)
  • Mindesten over Fyns første folkevalgte biskop, AJ Rued (rejst 1948)
  • Sten for to af Bavnehøjselskabets stiftere J Kyed og JJ Vest
  • Mindelund for besættelsestidens ofre fra Fyns Stift (rejst 1954)
  • Grundlovens 150 år (rejst 1999)
  • Særlige forhold som du skal være opmærksom på
  • Stierne på Frøbjerg Baunehøj er stejle og bliver derfor hurtigt glatte i regnvejr, så vær forsigtig. Barnevogne og kørestole kan benytte vejen fra p-pladsen til festpladsen.

På området græsser en flok dyr. Dyrene er fredelige, men vis hensyn og lad dem være i fred – gå en bue udenom og undgå at komme imellem dyrene i flokken.

Transport

Fra Tommerup Stationsby er der ca. 1.5 km til Brændholt Bjerg og yderligere 1.5 km til Frøbjerg Baunehøj. Følg vejen fra Tommerup station mod Frøbjerg.

Ejer

Naturstyrelsen ejer Frøbjerg Bavnehøj og Brændholt Bjerg er privatejet.