icon-Ud-i-naturen

Ud i naturen

Rød 3 - Nymose

Nymose på Bågø er drænet og som følge deraf langt mere tør end en upåvirket mose. Derfor er Nymose i dag sprunget i skov. Eftersom skoven her ikke er plantet, giver området med sine mange birketræer et godt indtryk af, hvad der ville ske med store dele af Danmark, hvis vi holdt op med at dyrke jorden osv.

Mosens liv (birketræer osv.), rådyrenes biologi

Mosen kan sammen med engen defineres som naturtyper, der er påvirket af en høj vandstand. Engen har en fugtig jordbund, mens mosen har en mere permanent våd jordbund. Engen domineres primært af græs og urter, mens der findes mange forskellige planter i mosen, alt fra små blomster og mosser til store træer og buske. Den primære forskel på de to naturtyper er, at mosen er mere våd end engen. (Ejrnæs et. al 2009).

Dunbirkens vækst er opret som de fleste træers.

Birketræet:

Nymosen er præget af mange birketræer. Birken er et typisk pionertræ, altså blandt de første træer der indtager nye områder.

Fakta om birk

Der findes to arter af birk i Danmark – dunbirk (Betula pubescens) og vortebirk (Betula pendula)

Højde: op til 25-30 m

Tykkelse: ca. ½ m i diameter

Alder: op til 100 år

Alder for fældning: 60-70 år

Løvspring: slutningen af april

Blomstring: begyndelsen af maj

Bestøvning: vind (Skoven i skolen)

Danmarks to birketræsarter – dunbirk og vortebirk - ligner hinanden meget. De bliver begge mellem 25 og 30 meter høje. Deres bark er hvid og skaller af i tynde flager, når træerne bliver ældre. En gammel birk kan blive cirka ½ meter i diameter, hvis du måler den i brysthøjde. Den mest iøjnefaldende forskel er, at vortebirk har lange tynde grene, der hænger ned, mens dunbirk har grene, der stritter op i luften, som hos andre træer. Hvilken slags birketræer finder du i Nymosen?

Vortebirken har en karakteristisk, hængende vækst.

Pionertræ:

Birken er et effektivt pionertræ, blandt andet fordi dunbirken kan gro på alle jordtyper, også på fugtige, sure og tørveholdige jorde. Birketræet vokser hurtigt de første 20-25 år og bliver derfor ikke så nemt skygget ned af andre træer. Birketræet laver ekstremt mange frø. Et mellemstort birketræ kan producere 30 millioner frø årligt.

Rådyr på Bågø

På Bågø findes der en stor bestand af rådyr. Bågøs jagtforening importerede omkring 10 rådyr til øen, og bestanden har sidenhen udviklet sig betydeligt. I dag findes der op imod 150 dyr på øen.
Mosen har som udgangspunkt været rådyrenes tilholdssted, men grundet den store bestand ses de ofte i haver og på marker.

Rådyret:

Rådyr (Capreolus capreolus) Fakta

Skulderhøjde (cm)

Buk (han):  65-75 cm

Rå (hun):  Lidt mindre
Vægt (kilo) Råbuk (han): 15-30 kg
Rå (hun): Lidt mindre. I gennemsnit vejer råen 1 kilo mindre end råbukken.
Antal rålam i et kuld Oftest 2 lam - men der kan også være 1, 3 eller 4.
Kønsmoden rå 1 år
Bestand i Danmark  Meget stor
Jagttid (2007) Råbuk: 16. maj - 15. juli og 1. oktober - 15. januar
Rå og rålam: 1. oktober - 15. januar.
Jagtudbytte pr. år Omkring 110.000 rådyr (2006)
Råbukken (hannen) er lidt større end hunnen og bærer gevir fra forår til efterår.

Rådyr lever i skove og skovbryn i nærhed af tætte krat, hvor de kan skjule sig. Herfra søger ud på det åbne land, hvor de søger føde. Rådyret spiser først og fremmest urter og græs, men kan også godt lide blade, knopper, bark og træfrø så som bog, agern og kastanje. Særligt om vinteren spises store mængder bark og skud. Fordi rådyret er døvtygger, er det fint i stand til at fordøje den meget grove føde.

Rådyret er aktivt og vågent både om dagen og om natten - og du kan især støde på det ved solopgang og solnedgang. Rådyrene på Bågø kan dog ofte iagttages midt på dagen også.

I juli og august kommer råerne (hunnerne) i brunst. Samtidig har bukkene (hannerne) oprettet deres territorium. Parringen sker, når en rå bevæger sig ind i en buks territorium.

Forlænget drægtighed

Et rådyrs foster behøver egentlig kun bruge 5 måneder til at blive fuldt udviklet, men det ville betyde, at lammet ville blive født i december-januar med en lille overlevelseschance til følge.
Derfor har rådyret såkaldt forlænget drægtighed. Det vil sige, at det befrugtede æg efter et par celle-delinger går i dvale. 5-6 måneder senere sætter det sig fast i livmoderen og begynder at udvikle sig til et foster. Lammene bliver således født i maj-juni.

Rålammet er i den første tid plettet, hvilket er god camouflage i det tætte krat, hvor det ligger gemt dagen igennem.

Find spor efter rådyrene

Når du går gennem Nymose, kan du kigge efter spor fra rådyrene. Herunder kan du se, hvad du skal kigge efter.

 

Du kan finde rådyrets små, fine klovspor på jorden eller i sne. Hvis jorden er hård, vil du ofte kun se aftryk af de to klove. Hvis jorden er blød, vil rådyret synke i, så klovene spreder sig, og så vil biklovene, der sidder bag på benet, også sætte aftryk. På billedet ses både klov- og biklovspor.
Rådyrets lorte er små, aflange piller, der spidser til i begge ender. De er cirka 1½ cm lange og ½ cm tykke og ligger i en lille bunke.

Kontakt Miljø og Natur

Åbningstider:
Mandag-onsdag mellem kl. 10-15
Torsdag mellem kl. 10-17
Fredag mellem kl. 10-13

Tlf: 64 74 75 11

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.