icon-Ud-i-naturen

Ud i naturen

Gul 4 - Bøstende

Bågøs gård- og husmænd var fæstebønder, da Wedellsborg Gods ejede øen fra 1666 til 1916.

Fæstebønderne skulle betale en årlig afgift til godset i form af penge, korn eller naturalier, derudover skulle de også stille deres arbejdskraft til rådighed for godset et antal gange om året. Der var livsfæste på Bågø, det betød at fæstekontrakten gjaldt på længstlevende ægtefælles liv. Hvis det skete, at fæsteren døde i en ung alder, var det derfor vigtigt at konen hurtigt skaffede sig en ny mand til gården. Ud fra gamle optegnelser, kan man fornemme at Wedellsborg Gods i forbindelse med skifte har haft en fast hånd med hensyn til at få indsat en ny mand eller kone.

I Danmark begyndte det at være ødelæggende for produktionen, at landsbyernes bønder fra gammel tid havde drevet jorden i fælleskab, og at de var yderligere belastet af det arbejde, de skulle gøre for godserne. Det betød, at man i slutningen af 1700-tallet indførte store landbrugsreformer, der resulterede i at jorden til gårdene blev ”udskiftet”. Det betød, at jorden skulle udmatrikuleres, så hver mand kunne få sin egen jord, og derudover skulle gårde og huse udflyttes fra byerne. På Bågø resulterede det i, at gårdene fik hver sin andel af bymark og overdrev, og at nogle gårde flyttede ud fra byen. Derudover blev der lavet husmandslodder i den sydøstlige del af øen, hvor husene i byen skulle flytte ud, senere kendt som husmandsstederne.

På billedet ses husmandsstedet beliggende på Klintende 29, som var et af de første huse der blev udflyttet i 1855

Der blev desuden i forbindelse med landbrugsreformen foretaget tiltag, der skulle afvikle fæstevæsenet, det gjorde at mange godser i begyndelsen af 1800-tallet begyndte at sælge jorden, så bønderne blev selvejere. Dette skete dog ikke på Bågø, Wedellsborg ville ikke sælge. Dette ændrede sig først, da der i forbindelse med Grundloven i 1849 blev fastsat, at fæsteriet skulle være afviklet inden 1919, dette førte til salg af gårdene og husene på øen i 1916.

Naturen ved Bøstende

Havstrømmen har her ved Bøstende dannet krumodder ud fra kysten af aflejret sten og sand. Da det er et ret ubefærdet strøg, holder en del vandfugle som knopsvaner, edderfugle og skalleslugere til på denne del af kysten.

Knopsvane

Knopsvanen er Danmarks nationalfugl. Den er letgenkendelig pga. sin størrelse, den helt hvide fjerdragt og det orangerøde næb med en sort knop nær panden. Ungfuglene har sædvanligvis diskrete lysebrune kulører, og de har et mørkegråt næb uden de voksne fugles karakteristiske knop. Pandeknoppens størrelse har betydning for svanens sociale rangorden. De fugle som har den største knop har nemmest ved at finde en mage. Det er mængden af føde, der har betydning for pandeknoppens størrelse.

Knopsvanen er den mest almindelige svane vi har i Danmark, og den kan ses hele året. Danmark er et vigtigt område for knopsvanen, da der om vinteren kommer tusinder af trækgæster til de lavvandede kystområder, vi har i landet.

Der er 6-7 uger om året hvor knopsvanen ikke er i stand til at flyve, da den fælder sine svingfjer i juli-august. Derfor er det i denne periode vigtigt for fuglene at have uforstyrrede vandflader, hvor der er rigeligt med føde.

Knopsvane.

Edderfugl

Edderfuglen er Danmarks største havdykand. Den har en meget karakteristisk hovedform, hvor der ikke er nogen tydelig overgang mellem næb og hoved, den har en nærmest ret linje fra pande til næb.

Hannens fjerdragt er også karakteristisk, den er sort og hvid med hvid ryg, sort bug, rosa bryst, og en grøn nakke. Hunnen er i brunlige nuancer. Ungfugle ligner hunnen. Den har en forlænget spids på sit næb, en slags ’negl’, som gør den i stand til lettere at plukke muslinger.

Edderfuglen holder til langs kysterne og yngler primært i de indre farvande. Den er en almindelig ynglefugl i Danmark. Hvert år kommer der flere hundrede tusinde edderfugle til Danmark som overvintrer her. På Bågø er der om vinteren mulighed for at se op mod tusind overvintrende edderfugle i Lillebælt.

Edderfuglen er i stand til at dykke ned til 20 meter, men for det meste søger den føde på lavere vand, hvor den kun behøver at dykke få meter ned. Den lever primært af blåmuslinger, men spiser også andet som fx snegle og krebsdyr.

Edderfugl.

Toppet Skallesluger

Navnet skyldes, at den har en meget pjusket nakketop, og at den hovedsageligt lever af skidtfisk, fisk der ikke er vigtige for erhvervs-eller sportsfiskeriet, som fx hundestejler, kutlinger og ålekvabber. Den har et langt næb med tandlignende hornlameller, som gør den en effektiv fisker.
Hannen har et metal-grønt hoved, en hvid halskrave, et rustbrunt bryst og røde øjne. Derudover er resten af fjerdragten ganske spraglet. Hunnen har brunt hoved med en glidende overgang til den grå hals.

Den toppede skallesluger holder til i fjorde og ved lavvande kyster. Den yngler spredt i hele landet. Når den skal overvintre, gør den det kun i vandområder med mindre end 20 meters dybde, derfor er de lavvandede danske farvande et vigtigt overvintringsområde. Derfor kommer der hvert år tusindvis af toppede skalleslugere til Danmark. Nogle bliver her kun kortvarigt før de flyver længere sydpå, og andre overvintrer i landet. I oktober-november kan bestanden være på mere end 25.000 fugle.

Toppet Skallerslugerpar.

Kontakt Miljø og Natur

Åbningstider:
Mandag-onsdag mellem kl. 10-15
Torsdag mellem kl. 10-17
Fredag mellem kl. 10-13

Tlf: 64 74 75 11

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.