icon-Ud-i-naturen

Ud i naturen

Gul 3 - Spættet sæl

Den spættede sæl er en pelsklædt torpedo, der har tilpasset sit liv som rovdyr i havet. Sælens krop er dråbeformet, hvilket sammen med den korte og glatte pels giver den minimal vandmodstand og dermed maksimal fart - helt op til 35 km/t.

Latin: Phoca vitulina
Størrelse: 80-125 kg - 1,5-2 meter lang (hannen er størst)
Føde: Fisk, krebsdyr og blæksprutter

Udbredelse:
Den spættede sæl er vidt udbredt. Den er Danmarks almindeligste sæl og den sælart, der findes i det største område af verden, faktisk langs de nordlige kyster af såvel Atlanten som Stillehavet.
Billede 1: På kortet kan du se den spættede sæls udbredelse.

Fed, men fit:
Den spættede sæl har et op til 4 cm tykt spæklag rundt om kroppen. Fedtet hjælper sælen med at holde varmen i det kolde vand, hvor tyk ulden pels ikke hjælper meget.
Samtidig gør fedtet det nemmere for sælen at holde sig flydende og dermed spare energi.
Den gode flydeevne kan tydeligt iagttages, når sælen ligger i overfladen og kigger nysgerrigt på os.
Sælens blod er meget mørkerødt pga. dets høj indhold af hæmoglobin. Den kan derfor have ekstremt meget ilt i blodet, hvilket gør den i stand til at være neddykket i op til 20 minutter.

Lidt af en slughals:
Den spættede sæl udnytter sine gode svømme- og dykkeevner til at jagte fisk, og det kræver også en del at holde sig fed og fit.
En voksen spættet sæl kan spise op til 5 kg fisk om dagen. Menukortet er bredt - den æder de fisk, der er, hvor den lever.
Sælen tygger ikke maden, men sluger den hel eller flår den i stykker, der er små nok til at sluge.

 

Verdens største vandseng:
Den spættede sæl kan sove både i vand og på land. Når den sover i vandet, stiger den op til vandoverfladen hvert 5-6. minut for at trække vejret.

Kontakt Miljø og Natur

Åbningstider:
Mandag-onsdag mellem kl. 10-15
Torsdag mellem kl. 10-17
Fredag mellem kl. 10-13

Tlf: 64 74 75 11

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.