icon-Ud-i-naturen

Ud i naturen

Gul 2 - Noret

Herunder kan du læse om tre af de arter, du kan finde i og omkring noret.
Sandorm: Arenicola marina
Beskrivelse: Er en 15-20 cm lang ledorm i klassen havbørsteorme. Den lever på sandbund på lavt vand og er udbredt over hele Europa og Arktis.

Levevis: Sandormen kommer sjældent frem, den sidder næsten altid 15-20 cm under havbunden, hvor den opholder sig i et L- eller U-formet rør. Sandormen sidder med munden nederst i røret og æder sand, der indeholder organisk materiale, samt planktonorganismer i vandet. Sandormen udskiller sandet igennem tarmen, og det kommer ud øverst i røret, hvor det lægger sig som små sandbunker rundt omkring på havbunden. Det er almindeligt med omkring 40 sandorme pr. kvadratmeter. Sandorme bliver kønsmodne som toårige og gyder i Danmark ved nymåne og fuldmåne i oktober. Herefter dør mange af dyrene.
Sandormen ånder ved hjælp af gæller, og der er små røde hårtotter på dyrets ryg.

Vidste du det? Man opgraver sandorme kommercielt og bruger dem til agn og madding ved krogfiskeri.

Strand-malurt: Artemisia maritima
Beskrivelse: Strand-malurt bliver indtil 60 cm høj. Hele planten er stærkt gråfiltet og stærkt aromatisk. Bladafsnittene er linjeformede og kun ca. 1 mm brede. Kurvene er ustilkede, gule og sidder på ret lange, hængende sidegrene til hovedstænglen. Der optræder i reglen mange sterile bladrosetter uden blomsterbærende skud i bestandene. De nedre dele af stænglen er ofte træagtigt forveddede.

Levested: Strand-malurten elsker salt og vokser kystnært, gerne på næringsrig bund. Den er almindelig i de indre danske farvande og på vestkysten, men findes sjældent på Bornholm.

Tidspunkt: Den ses blomstrende i august-september, hvor den ofte optræder i store tætte bevoksninger. Den er nem at spotte på afstand, hvor den står som grå-hvide klatter i den øvrige vegetation.

Status: Arten er almindelig i Danmark.

Snapseurt:
Du kan lave kryddersnaps med strand-malurt.
Høst planten i maj-september.
Put den i et glas og dæk den med vodka eller klar, smagsneutral snaps.
Lad den trække i 12-18 timer (!), ellers bliver den alt for bitter. Det er derfor, det hedder "komme malurt i bægeret".
Snapsen kan fortyndes før brug.
Snapsen har en meget bitter smag og en lys, gulgrønlig farve.
Ved lagring bliver den mere gylden i farven og rund i smagen.

 

Storspoven: Numenius arquata
Beskrivelse: Storspove, også kaldet stor regnspove, er Danmarks største vadefugl. Den genkendes på sit lange, nedadbøjede næb og sin store størrelse. Hunnen er størst og har et markant længere næb end hannen. Fjerdragten er plettet brungrålig hele året rundt. Artens melodiske og melankolske fløjten kan ofte høres, især fra flyvende fugle.

Levested: Storspoven blev udryddet i Danmark midt i 1800-tallet på grund af jagt, men genindvandrede, efter at jagtloven blev vedtaget i 1931. Arten er i dag totalfredet i de fleste europæiske lande, i Danmark siden 1994. Som ynglefugl er den stadig relativt fåtallig i Danmark med en estimeret bestand i år 2000 på 400-500 par.

Føde: Storspoven finder hovedsagelig sin føde på vadeflader, hvor den med sit krumme næb kan følge sandormenes gange og uden større besvær trække dem op, uden at de knækker. Ud over sandorm finder den også snegle, insektlarver, krebsdyr, muslinger og endog bær. Det er især hunnerne, som med deres lidt længere næb søger føde på vadefladerne, mens hannerne i højere grad finder føde på enge, hvor bl.a. kokasser bliver undersøgt for insektlarver. Særligt på nyslåede enge kan man finde fouragerende flokke.

Fredningsforhold: Storspoven er klassificeret NT (næsten truet) både på den danske og den globale rødliste. Fuglen er desuden totalfredet i Danmark og i de fleste europæiske lande.
(Danmarks ornitologiske forening)

Kontakt Miljø og Natur

Åbningstider:
Mandag-onsdag mellem kl. 10-15
Torsdag mellem kl. 10-17
Fredag mellem kl. 10-13

Tlf: 64 74 75 11

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.