icon-Ud-i-naturen

Ud i naturen

Gul 2 - Noret

De lavtliggende nor langs kysterne med laguner og strandenge er Bågøs mest værdifulde naturområder. Her strømmer havet ind og oversvømmer store arealer ved højvande og storm.

På det lave og lune vand i lagunerne er der rigt liv af orme, krebs, snegle og muslinger. Ænder og vadefugle kan æde sig mætte i yngletiden og under trækket, når de i tusindvis passerer ned gennem Lillebælt.

Strandengene er også et overdådigt spisekammer med masser af grønt og smådyr. I yngletiden gemmer vadefugle deres reder i græsset, og her finder deres unger skjul. Der er mange planter her i området ved Noret, men specielt den grågrønne plante strandmalurt er dominerende i området.

Strandmalurt.

Strandmalurt

Strandmalurt kan blive op til 60 cm høj. Hele planten er stærkt grålig og næsten sølvskinnende, og stærkt aromatisk. Det er en opret urt med trådsmalle fjersnitdelte bladflige og små gulliggrønne blomster. Den ses blomstrende i august-september, hvor den ofte optræder i store tætte bevoksninger. Den er nem at spotte på afstand, hvor den står som grå-hvide klatter i den øvrige vegetation.

Strandmalurt har været brugt medicinsk, man har lavet malurtte som er fordøjelsesfremmende og appetitstimulerende. Derudover kan den også bruges til galdestenssmerter og leverlidelser.
Da de fleste insekter ikke kan lide at komme i nærheden af malurt, har man også brugt den til at holde møl, bladlus og kålsommerfugle væk.

Snapseurt:

Du kan lave kryddersnaps med strandmalurt.
Put en eller to kviste i en flaske vodka eller smagsneutral snaps. Lad den trække i 12-18 timer, hvis den trækker længere bliver den for bitter. Fjern alt strandmalurt ved endt trækketid.  
Snapsen har en meget bitter smag og en lys, gulgrønlig farve. Ved lagring bliver den mere gylden i farven og mere rund i smagen. Snapsen kan fortyndes før brug

Storspoven:

Storspove bliver også kaldet stor regnspove. Det er Danmarks største vadefugl, og er på størrelse med en krage. Det er på sit lange, nedadbøjede næb og sin store størrelse, at du nemt kan genkende den. Dens fjerdragt er gråbrun spættet, og hunnen er større end hannen, og har også et længere næb. Artens melodiske og melankolske fløjten kan ofte høres, især fra flyvende fugle.

Storspoven har været udryddet i Danmark. Dette skete i midten af 1800-tallet og var på grund af jagt. Den genindvandrede, efter at jagtloven blev vedtaget i 1931, og i 1994 blev arten fredet. Som ynglefugl er den stadig relativt fåtallig i Danmark, i år 2000 var der en estimeret bestand på 400-500 par. Det er hannerne der passer ungerne, hunnen trækker væk, allerede få dage efter, at ungerne er kommet ud af ægget.

Storspoven finder hovedsagelig sin føde på vadeflader, hvor den med sit krumme næb kan følge sandormenes gange og uden større besvær trække dem op, uden at de knækker. Derudover tager den også snegle, insektlarver, krebsdyr og muslinger. Om sommeren kan også ses i klitterne hvor den spiser bær.

Storspoven.

Grågæs

Om efteråret og vinteren kommer der store mængder grågæs på besøg på Bågø og særligt her ved Noret. De kommer for at spise sig mætte i den rigelige føde der er på strandengen.
Grågåsen er en af de største gåsearter vi har i Danmark. Dens ben er lyserøde, og den har et stort næb, som er orangerødt. Den har nogle karakteristiske vinger, som gør det muligt at kende grågåsen fra andre grå gæs i luften. Vingerne er tofarvede, den har lyse forvinger og mørke bagvinger.

Grågæs yngler ved søer, moser, mindre vandhuller og parker, det er altid steder, hvor der også findes græs, da dette er hovedparten af gæssenes føde. I Danmark er grågåsen en almindelig ynglefugl og er udbredt over hele landet. Efter yngletiden samles grågæssene i store flokke, inden de trækker videre sydpå, et mindre antal vælger at overvintre i Danmark. Gæssene vender hvert år tilbage til det samme redested, og et par gæs holder sammen hele livet.

På grund af et stort jagtpres har grågåsebestanden i Danmark været meget lav. I starten af 1900-tallet var der kun 20 par tilbage. Derefter blev grågåsen jagtfredet om foråret, hvilket fik bestanden til at stige. I dag vurderes det, at bestanden er på op mod 10.000 par.

Grågås.

Kontakt Miljø og Natur

Åbningstider:
Mandag-onsdag mellem kl. 10-15
Torsdag mellem kl. 10-17
Fredag mellem kl. 10-13

Tlf: 64 74 75 11

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.