icon-Ud-i-naturen

Ud i naturen

Grøn 4 - Strandengen

De lavtliggende nor langs kysterne med laguner og strandenge er Bågøs mest værdifulde naturområder. Her strømmer havet ind og oversvømmer store arealer ved højvande og storm.

En strandeng er et lavtliggende og saltvandspåvirket område langs kysten. Plantevæksten er domineret af salttålende græsser og urter.

Strandengen byder på mange forskelligartede levemuligheder for ynglende, trækkende og overvintrende fugle. I yngletiden gemmer vadefugle og ænder deres reder i græsset, og her finder deres unger skjul. På vadefladerne uden synlig plantevækst findes flere smådyr, som mange vadefugle og måger ynder at spise. Derfor er strandengen et vigtigt område for en lang række af kystfugle. Fuglene kan forekomme i flokke på flere tusinde.

Egholm

Nordvest for Bågø ligger Egholm. Stedet er hjemsted for en hættemågekoloni. I gamle dage samlede man mågeæg på Egholm, i Vestermosen og i Gammelmose. Æggene blev solgt til Tyskland, hvor man producerede æggepulver af dem. Hver anden dag kunne man samle omkring 3.000 æg, og man blev afregnet med 10 15 øre pr. æg. Hættemågen er i dag fredet.

Afgræsning af strandengene

Det er vigtigt, at strandengene i området afgræsses, da det er med til at bevare en lavtvoksende græs- og urteplantevækst med mange forskellige arter og med gode oversigtsforhold for de kystfugle, der har reder på jorden. Her i området har man valgt at lade afgræsningen foregå ved hjælp af Gutefår. De er meget velegnede som naturplejere, de kan færdes ude hele året, og de skal ikke klippes, da de selv taber ulden, når nyt uld vokser frem.

Infoskilt ved strandengen.

Gutefår

Gutefår er en meget gammel race, de udspringer fra de behornede gotlandske udegangsfår, hvis oprindelse går tilbage til bronzealderen. Det er derfor den race, der er tættest på den oprindelige race som vikingerne havde. Gutefåret er godt tilpasset livet langs kysterne, her kan man nogle gange se dem drikke saltvand.

Gutefår er generelt stille og rolige dyr, men de kan også godt være meget nysgerrige. Vær dog opmærksom på mødre med deres lam, da de har en meget beskyttende adfærd i forhold til dem, og de har, pga. deres horn, ikke så let til flugt som andre fåreracer, da de har lidt mere selvtillid.

I modsætning til andre fåreracer har Gutefårerne horn. Det er både får og vædder der har horn, og lammene fødes med meget små horn. Derudover får begge køn også en manke omkring hals og bryst, hvor ulden bliver længere end resten af kroppen, vædderen har dog en kraftigere krave. Pelsfarven hos dyrene kan variere meget over hele gråskalaen fra sort til hvid, og derudover kan den også have indslag af brune nuancer.

Gutefår.

Strandengens planter:

Kveller (salturt)

Kveller har en blid saltet smag og kan spises både rå. Kveller er pga. dens saltsmag førhen blevet samlet og tørret og brugt som erstatning for salt, da det var en dyr vare. I dag bliver planten ofte brugt i mange danske restauranter, der har fokus på det norske køkken. Kveller kan plukkes fra juni til september. Kveller findes på den våde del af strandengen og vokser i store kolonier. Farven varierer fra lysegrøn til rød. Nogen siger: "Jo rødere, jo mere salt". Prøv at smage efter.

Den kan bruges rå i en salat, som spiselig pynt, eller den kan blancheres og bruges som tilbehør til kød, den egner sig specielt godt til fisk og skaldyr. Den kan bruges i dressinger, prøv fx at lave en pesto af den, eller brug den til at krydre eddike og olie.

Hver forsigtig når du indsamler den, da den står i løst underlag, kan man nemt komme til at hive hele planten op inklusiv rod. Skær i stedet den øverste halvdel af planten af, for på den måde kan planten vokse videre. Jo senere på sæsonen du plukker, jo tættere på toppen skal du skære, da den nederste del kan blive mere træ-agtig.

Kveller.

Strandvejbred

Strandvejbred var førhen en kendt råvare i det danske køkken, den har fx i Sønderjylland været brugt til at erstatte grønkålen i grønlangkål. Smagen er saltet med noter og nødder og friskt græs, derudover har den en let bitterhed som bliver kraftigere jo ældre bladene er, gå derfor efter de nyeste skud. Frøene kan bruges ligesom birkes.

Der kan være stor forskel på smagen fra plante til plante, selv de planter der står ved siden af hinanden kan smage forskelligt, brug derfor tid på at finde dem der smager bedst – prøv først dem tættest på havet, da de ofte er de mest velsmagende.

Det bedste tidspunkt at plukke den er fra april-juni. Vær opmærksom på kun at plukke bladene et af gangen, så du ikke hiver planten op med rod.

Strandvejbred er god at bruge som erstatning for spinat, eller du kan bruge den rå som krydderurt, fx til at tilføje lidt ekstra til din fiske- eller skaldyrssuppe inden servering. Derudover smager bladende også godt friske i en salat, eller som garniture. Når strandvejbreden bliver tilberedt, ændrer den smag, og får en mere kål-lignende smag. Den er også god at bruge dampet i asiatiske retter, sammen med fx soya og ingefær.

Strandvejbred kan være en undselig plante, men kendes nemmest på sine blomster/frøstand samt de kødfulde, smalle blade.

Strandarve

Strandarve kaldes strandens agurk, da den har en agurkeagtig smag med salte og mildt bitre toner. Det er både stængel og blade, der kan spises, og den kan spises rå.

Smagen kan variere meget fra plante til plante, selv inden for et lille område på en meter, dette skyldes, at den tager meget smag efter sine omgivelser. Så smag derfor på planten før du plukker den, og tag dig tid til at finde de mest velsmagende. Den kan plukkes fra maj til oktober.

Strandarve kan bruges rå i salater, eller bruges som ganiture. Den er særligt god som tilbehør til fisk eller skaldyr, men kan dog også sagtens bruges til stegt kød. Prøv fx blidt at stege den i smør. Den er desuden god at bruge som fyld i fisk. Den egner sig også særligt godt til at blive syltet, og kan her anvendes som alternativ til agurkesalat. Eller prøv at brug den i stedet for agurk i en tzatziki.

Strandarven trives godt i løst sand, og den er at finde de steder på strandengen, hvor der er sandede og grusede områder. Den er lavt voksende og står ofte i store klynger. Vær opmærksom når du plukker den, da den vokser i det løse sand, kan man nemt komme til at hive den op med rod, når man plukker den, hold derfor i bunden af planten og pluk den øverste del. På den måde kan planten også vokse videre.

Strandarve.

 NB: Selv om strandengen er lidt af et spisekammer, så husk altid at være 100% sikker, når du plukker og spiser noget. Der findes også her giftige planter.

Pluk kun til eget forbrug. På denne måde sikrer vi, at der fortsat er strandengsplanter.

Kontakt Miljø og Natur

Åbningstider:
Mandag-onsdag mellem kl. 10-15
Torsdag mellem kl. 10-17
Fredag mellem kl. 10-13

Tlf: 64 74 75 11

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.