icon-Ud-i-naturen

Ud i naturen

Blå 2 - Vestermosen

Vestermose er med sine ca. 35 ha det næststørste strandengsområde på Bågø.

Vestermosen på Bågø består af en større sammenhængende flade af især strandenge, som er kystnære og saltvandspåvirkede arealer med salttålende vegetation. Vestermosen udgør med sine strandenge et vigtigt område for en række kystfugle som blandt andet klyde, almindelig ryle, rødben, strandskade og vibe. Området rummer desuden en kompleks struktur af loer, som er et naturligt dannet afvandingssystem. Strukturen af loer skaber en høj grad af variation, som giver et område med høj biologisk variation.

Det er vigtigt, at strandengene i området afgræsses, da det er med til at bevare en lavtvoksende græs- og urtevegetation med mange forskellige arter og med gode oversigtsforhold for de kystfugle, der har reder på jorden.

Rylen ses oftest på lavt vand, hvor den bruger sit lange næb til at fange smådyr. Rylen hører til blandt de mindste vadefugle.

Almindelig ryle - Calidris alpina

Beskrivelse:
Den almindelige ryle er en lille vadefugl på størrelse med en stær, med et forholdsvis langt, svagt nedadbøjet næb og ret korte, mørke ben. I yngledragten er fuglen karakteriseret ved en gylden ryg og en hvid underside med et stort, mørkt brystskjold. Ungfuglene har blot mørke pletter på siden af bugen, og i vinterdragt har fuglen lys grå ryg og helt hvid underside.

Levested:
Almindelig ryle har en stor udbredelse som ynglefugl. Området strækker sig fra Østgrønland og Island over de skandinaviske fjelde langs Ruslands og Sibiriens nordkyst til Alaska og det nordlige Canada. Engrylen yngler, som den eneste ryleart, fåtalligt i Danmark, primært på fugtige, kortgræssede strandenge, fortrinsvis i Vejlerne, i Vestjylland samt på Læsø.

Føde:
Føden består af diverse smådyr som insekter, børsteorme, krebsdyr og muslinger, som den tager på vadeflader og i strandkanter.

Fredningsforhold:
Rylen er fredet i Dannark og moderat truet, på Den danske Rødliste (Danmarks Ornitologiske Forening).

Forrest ses to hættemåger i vinterdragt, altså uden hætte. Hættemågernes ynglekolonier er vigtige for en række andre fugle, da hættemågerne er rigtig gode til at holde vagt.

Hættemåge - Chroicocephalus ridibundus

Beskrivelse:
Den smukke hættemåge er på trods af kraftig tilbagegang stadig et almindeligt syn i den danske natur. I sommerdragten er fuglen meget typisk med sin mørkebrune hætte, men er også ret let at kende resten af året på sine vingers hvide forkant. Hætten er i vinterdragten erstattet af en mørk øreplet.

Levested:
I Danmark yngler hættemågen i langt størstedelen af landet, men den er afhængig af forekomsten af små øer og holme i søer, fjorde eller ved kysten. Her etablerer den kolonier på op til 25.000 par.

Føde: Hættemågens føde er meget varieret og omfatter bl.a. insekter, snegle, orme, fisk, ådsler samt affald. Til tider ses hættemågen også jage insekter højt til vejrs over moser og søer.

Fredningsforhold:
Hættemågen er fredet i Danmark (Danmarks Ornitologiske Forening).

På Bågø kan pibeanden ses i perioderne september -november og marts-april, når den kommer forbi på sit træk mellem Nordskandinavien og dens vinterkvarter.

Pibeand – Anas Penelope

Beskrivelse:  
Pibeanden er en mellemstor svømmeand med et stort, rundt hoved og et forholdsvis kort næb. Hannen er umiskendelig i sommerdragt med sit rødbrune hoved og den gule blis. I flugten kendes hannerne på store, hvide felter på overvingen. Hunnerne er mere anonyme i fjerdragten. Pibeænder bruger generelt deres stemme mere end andre svømmeænder. De har et karakteristisk fløjt, som har givet arten dens navn.

Levested:  
I Danmark er pibeanden en ekstremt sjælden ynglefugl, som har ynglet sporadisk rundt omkring i landet. Den bedste ynglelokalitet siden 1960'erne er Vejlerne, men heller ikke her har pibeanden ynglet med sikkerhed hvert år. Oversomrende pibeænder, der ikke yngler, forekommer over hele landet.

Pibeanden er derimod en meget almindelig trækgæst i det meste af Danmark, eftersom de europæiske fugle overvintrer i kystområder i Nordvesteuropa og ved Middelhavet.

Føde:  
Pibeanden lever fortrinsvis af vandplanter og græs.

Fredningsforhold:  
Pibeanden er i forhold til Den danske Rødliste sårbar (VU). Globalt set er pibeanden ikke truet, og der trækker en del fugle til Danmark. Jagttiden er fra den 1/9 til den 31/12 (Danmarks Ornitologiske Forening).

Her ses det tydeligt, hvordan klyden filtrerer vandet for smådyr med sit helt specielle næb.

Klyde - Recurvirostra avosetta

Beskrivelse:
Klyden er en karakteristisk vadefugl med sine lange blågrå ben og elegante sort-hvide fjerdragt. Navnet har den efter sin stemme, et ofte gentaget klyt-klyt, der især høres, når man nærmer sig dens yngleplads. Tidligere blev klyden kaldt for skomagerfugl, da dens iøjnefaldende, opadbøjede næb ligner en skomagersyl. Den hører til de få vadefugle, der svømmer godt, da dens tæer er forsynet med svømmehud.

Levested:
I Danmark yngler klyden i spredte kolonier fortrinsvis på kortgræssede strandenge eller småøer, hvor den ikke kan nås af ræve. Ca. halvdelen af den danske bestand findes på kun syv lokaliteter. Store kolonier findes i Vadehavet, i de vestjyske fjorde, på Læsø og Saltholm. Kolonier kan flytte, hvis ynglen har slået fejl flere år i træk pga. oversvømmelser eller angreb fra rovdyr.

Føde:
Klyden lever af insektlarver, små krebsdyr og bløddyr. Den søger føde på lavt vand, hvor næbbet køres fra side til side med fejende bevægelser, hvorpå vandet og det øverste lag af bunden filtreres for fødeemner.

Fredningsforhold:
Klyden er fredet i Danmark, den er dog ikke truet (Danmarks Ornitologiske Forening).

Strandskaden er talrig og meget karakteristisk, så den er perfekt som din første vadefugl.

Strandskade - Haematopus ostralegus

Beskrivelse:
Strandskaden er en karakteristisk vadefugl, der er almindeligt forekommende ved de danske kyster. Den er stor og kraftigt bygget, har sort ryg og hvid underside ligesom husskaden, hvad der har bidraget til dens navn. Endvidere har den røde ben og et iøjnefaldende stort rødt næb. Strandskaderne har især om foråret en støjende adfærd, når de forsvarer deres yngle- og fødesøgningsterritorier.

Levested:
I Danmark yngler strandskaden fortrinsvis langs kysterne. Den foretrækker afgræssede strandenge, der ligger tæt på sandvader, hvor den søger sin føde. I Vadehavet og på Saltholm er forekomsten særlig tæt. I andre lande er strandskaden almindelig på græssletter og enge inde i landet. I de senere år optræder arten også som ynglefugl herhjemme ved søer og i ådale, specielt på øerne. Blandt de mere specielle redeforekomster er reder på flade hustage, bl.a. er den fundet i et industrikvarter i Valby i København. Det kan lade sig gøre, fordi strandskaden i modsætning til andre vadefugle fodrer ungerne, indtil de bliver flyvefærdige. Redens usædvanlige placering kan bl.a. tjene til at sikre fuglen mod ræveangreb.

Føde:
Strandskaden lever hovedsageligt af orme og muslinger, som den finder på lavt vand. Indlandsfuglene lever bl.a. af regnorm og insektlarver, som de finder i jorden. Ungerne fodres desuden med insekter.

Fredningsforhold:
Strandskaden er ikke truet (Danmarks Ornitologiske Forening).

På stranden kan du ofte se strandskadens æg og rede. Reden er blot en fordybning, og æggene er godt camoufleret, så pas på hvor du går.

Kontakt Miljø og Natur

Åbningstider:
Mandag-onsdag mellem kl. 10-15
Torsdag mellem kl. 10-17
Fredag mellem kl. 10-13

Tlf: 64 74 75 11

Send sikker e-mail via borger.dk
Send sikker e-mail via virk.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.