Ifølge et sagn, var det her man i oldtiden ofrede drengebørn til guderne på denne høj, mens kvinderne så forfærdede til fra Kvindehøj.
Anbefal denne artikel:
Oplev lidt af bronzealderen ved Drengehøj
Drengehøj er en typisk gravhøj fra bronzealderen (1800-500 f. Kr.). Heldigvis har denne høj fået lov til at ligge nogenlunde uforstyrret, og kan i dag ses som et markant indslag i kulturlandskabet. Det var jo netop meningen med gravhøjene, da de i sin tid blev opført af bronzealderens folk: Højene skulle kunne ses viden om og dermed signalere magt og ejendomsret til et bestemt område.
Udsigt til Drengehøj.
Se skåltegn i sten ved højen
Igennem årene har Drengehøj været udsat for flere udgravninger. Der er således efterretninger om, at den blev gennemgravet af en privatmand i 1846, dog tilsyneladende uden at der fremkom daterende fund. Senere, i 1930'erne, blev der igen gravet ved og i højen. Flere sten blev blottet, bl.a. én hvori der var indhugget såkaldte skåltegn (æbleskivestore fordybninger). I 1986 blev der pløjet for tæt på højen, og ved den lejlighed blev flere af stenene i højens kant synlige.
Naturstyrelsen ejer jorden omkring Drengehøj.
Drengehøj på en efterårsdag.
Serviceoplysninger
Praktisk Information
Drengehøj ligger tæt på lignende gravhøje. Besøg også Lusehøj og Buskehøj, som ligger ca. 1 km fra Drengehøj.
Yderlig Information
Folder om Drengehøj findes længere nede på siden. Her findes også et link til mere information om Fortidens Natur
Parkering
Ebberupvej 20-26 5620 Glamsbjerg
Parkering sker langs vejen på en lille parkeringsplads.
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.