icon-Støtte-til-projekter

Puljer og støtte

§ 18 midler til frivilligt socialt arbejde

Assens Kommune uddeler hvert år §18 midler til frivilligt socialt arbejde. Du kan søge både som frivillig forening eller som selvorganiseret gruppe.

Lovgrundlag og formålet med §18-støtten

Ifølge servicelovens § 18 skal kommunerne samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger samt sikre samspil mellem de frivillige sociale organisationer og foreningers aktiviteter og de offentlige sociale tilbud. Ifølge loven skal kommunerne støtte den frivillige sociale indsats økonomisk.

I Assens Kommune er der fokus på at understøtte de frivillige sociale indsatser, der sigter efter at skabe trivsel og løse sociale og/eller sundhedsmæssige udfordringer for særligt socialt udsatte grupper med særligt behov for hjælp og støtte. Indsatserne kan også have et forebyggende sigte.

Dette fokus er desuden i tråd med ambitionerne i Assens Kommunes Vision 2030.

Der kan både ydes tilskud til nye initiativer, såvel som eksisterende aktiviteter til gavn for målgruppen. Støtten har således til formål, dels at understøtte udviklingen af nye frivillige sociale initiativer og nye foreninger, dels at understøtte, at igangværende indsatser kan fortsætte på det aktuelle niveau. Den enkelte forening har imidlertid ikke krav på at få støtte fra § 18, selvom den har været støttet igennem en årrække, idet støtten altid vil bero på en konkret vurdering fra år til år.

Tilskud til 2020

Der kan søges om tilskud til 2020 fra den 7. oktober. Der er ansøgningsfrist den 6. november. 

Særligt indsatsområde i 2020

Social og sundhed besluttede i september at udpege et særligt indsatsområde i tilskudsrunde 202o. Dette er særligt sårbare unge. I praksis betyder dette, at ansøgninger, der vedrører sårbare unge, kan prioriteres i forbindelse med behandlingen af ansøgningerne. Dog underlægges alle ansøgninger samme vurdering.

Øremærkede midler

Social og Sundhed har i tilskudsrunde øremærket 100.000 til partnerskab vedrørende ensomhed blandt sårbare unge. 

Nye kriterier gældende fra tilskudsrunde 2020

BEMÆRK: Social og Sundhed har i august 2019 vedtaget nye kriterier. Du kan se kriterierne her på siden. Alle foreninger bør orientere sig i disse inden ansøgningen afsendes. 

Spørgsmål til paragraf 18

    • udsatte børn og unge
    • ældre
    • personer med handicap
    • udsatte og/eller vanskeligt stillede grupper
  • Frivillige sociale foreninger, organisationer og selvorganiserede grupper*, der varetager en frivillig social indsats i henhold til ovenstående målgruppe og formål, kan ansøge om § 18 midler. Det er en forudsætning, at aktiviteterne/indsatsen er til gavn for borgere i Assens Kommune. 

    * Det anbefales, at selvorganiserede grupper af borgere, der udfører aktiviteter for målgruppen og som modtager § 18 støtte overvejer, at stifte en forening ud fra flere forskellige hensyn: aktivitetens bæredygtighed, eventuel problematik ift. udbetaling af midler til privatperson fra Assens Kommune. Yderligere giver foreningsdannelse mulighed deltagelse i kurser m.v. under eksempelvis Center for frivilligt socialt arbejde, hvor frivillige uden foreningstilknytning ikke har ligeså gode muligheder for deltagelse. Administrationen i Assens Kommune kan være behjælpelig med vejledning i forbindelse med et eventuelt ønske om at danne en forening.

  • Nedenstående kriterier vil indgå i vurderingen af, hvorvidt en ansøgning om § 18 midler helt eller delvist imødekommes:

    • Der gives tilskud til aktiviteter, der søger at skabe trivsel og/eller løse sociale og/eller sundhedsmæssige udfordringer for udsatte grupper i alle aldre.
    • Det skal kunne beskrives, hvilken forskel indsatsten gør for målgruppen.
    • Der gives tilskud til aktiviteter, der søger at skabe netværk mellem borgere der enten selv, eller som pårørende, er påvirket af sygdom eller andre udfordringer.
    • Indsatser/aktiviteter, der er i overensstemmelse med særligt udpegede indsatsområder, prioriteres i forbindelse med behandlingen (læs mere under afsnittet Øremærkning og særlige indsatsområder)
    • Indsatser/aktiviteter, der drives af foreninger, der på forskellig vis har indgået partnerskab/samarbejde med Assens Kommune om en særlig socialpolitisk målgruppe/udfordring, prioriteres i forbindelse med behandlingen.
    • Kontinuerlige sociale indsatser (såsom ugentlige aktiviteter) prioriteres højere end enkeltstående aktiviteter/arrangementer (såsom eksempelvis udflugter).
    • Hvor der er tale om udflugter, ydes der alene tilskud til endagsture. Hvis der er tale om udflugter for brugere i en medlemsforening gives der kun et mindre bidrag til en årlig udflugt og foreningen skal redegøre for, hvordan de søger inkludere nye borgere i foreningens aktiviteter (læs mere under afsnittet ”Beløbsgrænser”)
    • Der kan gives tilskud til ferielejre af fleres dages varighed for udsatte børn og unge (læs mere under afsnittet ”Beløbsgrænser”)
    • Der kan gives støtte til uddannelse og kompetenceudvikling af frivillige, hvor dette findes relevant. 
  • Nedenstående kriterier vil indgå i vurderingen og kan medvirke til, at ansøgningen helt eller delvist afvises:

    • Aktiviteter, som ikke henvender sig til borgere i Assens Kommune.
    • Aktiviteter, det offentlige støtter på anden måde.
    • Honorering af frivillige
    • Refusion af kørselsudgifter for frivillige. Dog kan der i mindre omfang ydes tilskud til refusion af frivilliges kørselsudgifter i egen bil, eksempelvis til våge- og besøgstjenester, hvis brug af offentlig transport er vanskelig.
    • Refusion af telefonudgifter for frivillige. Dog kan der i mindre omfang ydes tilskud telefonudgifter til foreninger, hvor telefonisk kontakt er en nødvendighed for foreningens sociale indsats, eksempelvis vågetjenesten.
    • Sociale arrangementer udelukkende for foreningens frivillige
    • Annoncering, herunder tryksager og porto
    • Anskaffelser, herunder inventar og materialer.
    • Udgifter til banko/præmier, julehjælp og generelforsamling m.v.
    • Leje af lokaler og husleje
    • I vurderingen af tildeling af støtte indgår foreningens likvide formue på ansøgningstidspunktet. I forbindelse med ansøgningen kan foreningerne redegøre for, hvad en eventuel formue er hensat til (læs mere under afsnittet ”Beløbsgrænser”).
    • Der kan i perioder øremærkes et beløb fra § 18 midlerne, der særligt målrettes aktiviteter, der drives af foreninger, der har indgået partnerskab/samarbejde med Assens Kommune om en særlig udpeget socialpolitisk målgruppe/udfordring.
    • Der kan i et eller flere tildelingsrunder udpeges særlige indsatsområder, som midlerne målrettes imod, og som derfor prioriteres i forbindelse med behandling af ansøgningerne. Som eksempel kan nævnes mentalt sårbare unge, eller andre indsatsområder i tråd med Vision 2030. Såfremt der udpeges særlige indsatsområder meldes dette klart ud i forbindelse med annoncering omkring årets tilskudsrunde.
  • Der er visse aktiviteter, hvor der er fastsatte beløbsgrænser. Disse kan naturligvis justeres år for år, men fremgår herunder for at skabe gennemsigtighed og tydelighed omkring, hvad foreningerne kan ansøge om.

    Udflugter for medlemsforeninger: 

    • Som udgangspunkt kan der gives tilskud til en årlig udflugt per medlemsforening
    • Medlemsforeningerne kan søge om 2000 kr. til en udflugt med op til 50 deltagere, 4000 kr. til en udflugt med op til 100 deltagere og så fremdeles.

    Ferielejre 

    • Som udgangspunkt kan der ansøges om 1500 pr. barn/ung til deltagelse på ferielejr.

    Foreningernes formue

    Assens Kommune ønsker, at § 18 midlerne skal gøre mest mulig nytte for målgruppen. Derfor vil Assens Kommune lade en behovsvurdering indgå i ansøgninger, for at sikre, at § 18 midlerne ikke tildeles foreninger med en større opsparing/formue. Det betyder med andre ord, at et afslag om tilskud kan begrundes ved, at foreningen har en større likvid formue.

    Foreningerne vil derfor i forbindelse med udfyldelsen af ansøgningen blive bedt om at angive foreningens indestående pr. ansøgningsdatoen.

    Hvad mener vi med større likvid formue:
    Har foreningen mere end tre gange det ansøgte beløb i likvid formue, og kan foreningen ikke redegøre for, hvad disse midler eventuelt er hensat til, kan dette medvirke til, at ansøgningen afvises.

    Eksempel 1:
    En forening søger om 10.000 kr.
    Foreningen angiver i ansøgningsskemaet, at de på ansøgningstidspunktet har 30.000 kr. foreningens konto. Foreningen redegør ikke for, hvad disse midler er hensat til.
    Denne ansøgning ville kunne afvises med henvisning til fravalgskriteriet vedr. formue.

    Eksempel 2:
    En forening søger om 10.000 kr.
    Foreningen angiver, at de på ansøgningstidspunktet har 30.000 kr. på foreningens konto.
    Foreningen redegør samtidig for, at de 15.000 kr. ud af de 30.000. forventes brugt i forbindelse med foreningens aktiviteter de resterende to måneder af året, og af de 10.000 er hensat til betaling af 10 børns ferielejr i forbindelse med kommende skoleferie.
    Denne ansøgning ville derfor ikke blive afvist med henvisning til fravalgskriteriet vedr. formue.

    Dog vil ansøgningen naturligvis blive vurderet på lige fod med øvrige ansøgninger ud fra de ovenstående kriterier.

  • Øvrige krav, som foreningerne skal være opmærksomme på: 

    • Når en organisation, forening eller anden frivillig aktør modtager støtte efter servicelovens § 18, er der krav om at indhente børneattester fra frivillige og ansatte, når de i forbindelse med den frivillige indsats eller arbejde har direkte kontakt med børn under 15 år, eller færdes fast blandt børn og unge under 15 år og har mulighed for at være i direkte kontakt med dem. Ansøgere skal derfor, i forbindelse med fremsendelse af ansøgningen angive, hvorvidt foreningen har indhentet børneattester på foreningens frivillige.
    • Ansøger skal give en standardiseret skriftlig tilbagemelding på, hvad midlerne er blevet brugt til. Foreningerne bliver kontaktet herom i slutningen af året.
    • Benytter foreningen ikke (hele eller dele af) de tildelte midler, til de aktiviteter, der er søgt støtte til, skal midlerne tilbagebetales. Eventuelt tilbagebetalte midler vil indgå i næstkommende tildelingsrunde.

     

  • I Assens Kommune har vi én årlig ansøgningsrunde til § 18.

    Der er ansøgningsfrist hvert år i starten af november for tilskud til det efterfølgende år. 

    Assens Kommune udsender informationsmail til foreningerne, når ansøgningssystemet er åbent og der annonceres ligeledes i Kommunen Informerer under hele ansøgningsperioden.

  • Her kan du se de spørgsmål, som du vil blive mødt af i ansøgningssystemet: 

    1. Beskriv, hvilken indsats/aktiviteter I søger midler til?
    Der gives tilskud til aktiviteter, der søger at skabe trivsel og/eller løse sociale og/eller sundhedsmæssige udfordringer for udsatte grupper i alle aldre. Der gives desuden tilskud til aktiviteter, der søger at skabe netværk mellem borgere der enten selv, eller som pårørende, er påvirket af sygdom eller andre udfordringer. 

    2. Hvori består den frivillige sociale indsats?

    3. Hvem er målgruppen for de aktiviteter, som I søger midler til?

    4. Beskriv, hvilken forskel indsatsen forventes at gøre for målgruppen?
    Hvis der er flere aktiviteter så beskriv, hvordan de forskellige aktiviteter gør en forskel.

    5. Hvor mange borgere fra Assens Kommune forventes at benytte sig af den/de aktiviteter, der søges støtte til?
    Her bedes du angive, hvor mange borgere, der forventes at benytte sig af aktiviteten. Det er altså ikke nok at skrive, at "det varierer" eller "mange", da vi har behov for et tydeligere billede af, hvor mange borgere, der forventes at få gavn af indsatsen.

    6. Hvor mange penge søger I om?
    Det er vigtigt, at beløbet skrives ligeud fx "3000"hvis din forening søger 3000 kroner.
    Der skal hverken angives komma eller punktum. Der skal altså ikke skrives 3.000. Der skal altså heller ikke skrives 3000,00  

    7. Hvem er I?
    Beskriv her jeres forenings formål og hovedaktiviteter.

    8. Er jeres forening en medlemsforening/kontingentforening skal dette noteres her.
    Skal man betale kontingent/medlemskab for at kunne deltage i foreningens aktiviteter skal dette noteres her.

    9. Har I et samarbejde med Assens Kommune?
    Her kan I beskrive, hvorvidt jeres forening har et samarbejde/partnerskab med Assens Kommune, der vedrører aktiviteten/indsatsen, som I søger om midler til. Såfremt I har et samarbejde med kommunen, bedes I samtidig angive, hvilken afdeling I samarbejder med.

    10. Udgifter og indtægter (og egenbetaling)
    I dette spørgsmål skal I angive udgifter og eventuelle indtægter (fx egenbetaling), som foreningen har i forbindelse med aktiviteten/aktiviteterne. Det er vigtigt, at foreningerne besvarer spørgsmålet så nøjagtigt som muligt. Det er altså ikke tilstrækkeligt at skrive noget lignende: "Vi ved ikke, hvad vores indtægter/udgifter er, for vi har jo ikke afholdt aktiviteten endnu". Foreningen skal som minimum angive en forventet indtægt/udgift. Indgår der egenbetaling i de forskellige aktiviteter skal denne også angives her. 

    11. Foreningens formue
    Her angives foreningens indestående pr. ansøgningsdatoen. Det er muligt at redegøre, hvad disse midler er hensat til. Assens Kommune ønsker, at § 18 midlerne skal gøre mest mulig nytte for målgruppen. Derfor vil Assens
    Kommune lade en behovsvurdering indgå i ansøgninger for at sikre, at § 18 midlerne ikke tildeles foreninger med en større opsparing/formue. Det betyder med andre ord, at et afslag om tilskud kan begrundes ved, at foreningen har en større likvid formue. Derfor skal I her angive foreningens indestående pr. ansøgningsdatoen. Det er naturligvis muligt at redegøre for, hvad eventuelle midler er hensat til. 

    12. Har foreningen indhentet børneattester?
    Såfremt foreningens frivillige har direkte kontakt med børn under 15 år, eller færdes fast blandt børn og unge under 15 år og har mulighed for at være i direkte kontakt med dem, skal foreningen her angive, hvorvidt de har indhentet
    børneattester på foreningens frivillige. Når en organisation, forening eller anden frivillig aktør modtager støtte efter servicelovens § 18, er der krav om at indhente børneattester fra frivillige og ansatte, når de i forbindelse med den frivillige indsats eller arbejde har direkte kontakt med børn under 15 år, eller færdes fast blandt børn og unge under 15 år og har mulighed for at være i direkte kontakt med dem. 

  • For at sikre, at vi får alle de nødvendige oplysninger vi har brug for at behandle § 18 ansøgningerne, skal alle foreninger og selvorganisererede grupper benytte Assens Kommunes tilskudsportal. Du kommer til tilskudsportalen ved at trykke her.

    Når du er logget ind skal du nu i gang med at udfylde en § 18 ansøgning. Herunder bliver du guidet igennem systemet trin for trin: 

    • Når du er logget ind på tilskudsportalen, skal du oprette en ansøgning ved at trykke på knappen ”Tilskud” i venstre side.
    • Klik nu på ”Opret"  (Hvis der kommet en boks frem, der spørger om du vil forlade siden tryk da "Forlad siden", hvorefter du bliver ledt videre til ansøgningsskemaet). )
    • Vælg nu "Ansøgning om § 18 - tilskudsrunde 2020" i rullemenuen på siden. Tryk gem. 
    • Du kommer nu frem til selve ansøgningsskemaet og skal besvare de enkelte spørgsmål.
    • Du kan vedhæfte bilag til din ansøgning. 
    • Du skal trykke "Acceptér vilkår" inden du trykker gem. 
    • Tryk derefter på "Gem kladde (sendes ikke)" - BEMÆRK DIN ANSØGNING ER ALTSÅ IKKE SENDT ENDNU. 
    • Vælg nu den ansøgning du gerne vil sende (ved at sætte flueben i det lille felt foran ansøgningen) og tryk "Rediger". 
    • Kig ansøgningen igennem og tryk derefter på "Accepter vilkår" og derefter "Send"
    • Du får nu et skærmbillede, hvor der under feltet status står "Sendt ansøgning ikke behandlet". Dette betyder, at vi nu har modtaget din ansøgning. Står der ikke "Sendt ansøgning ikke behandlet" har vi med andre ord IKKE modtaget din ansøgning. 
    • Du modtager IKKE en kvitteringsmail - det er derfor vigtigt, at du holder øje med, hvorvidt der står "Sendt ansøgning ikke behandlet" i systemet. 
    • Du kan nu hente foreningens ansøgning som PDF-fil.  Sæt flueben i det lille felt foran ansøgningen og trykke "Vis". Nederst på siden trykker du nu "Udskriv ansøgning", hvorefter der åbnes en PDF-fil med foreningens ansøgning.  
  • Assens Kommunes tilskudsportal, hvor du søger om § 18-midler, finder du her: https://tilskudsportalen-assens.kmd.dk/

    Hvis din forening tidligere har søgt om § 18-midler:
    Du logger ind på tilskudsportalen med den e-mail, du plejer at bruge. Har du glemt dit kodeord, kan du trykke på ”nulstil adgangskode”. Oplever du problemer med oprettelse, så kontakt Assens Kommune på aktivmedb@assens.dk. En forening kan have flere brugere, der kan logge ind i systemet og agere på foreningens vegne. 

    Hvis du er en del af en ny forening, der ikke tidligere har søgt § 18-midler:
    Søger du på vegne af en ny forening, som ikke tidligere har søgt § 18 midler i Assens Kommune  skal foreningen oprettes i tilskudssystemet, inden du kan søge. Kontakt Assens Kommune på aktivmedb@assens.dk. Oplys her foreningens CVR-nummer og foreningens navn. Herefter vil foreningen blive oprettet i systemet og få tilsendt brugernavn og kodeord til systemet. 

     

  • Når du har sendt din ansøgning, vil du kunne følge med i statussen på den. Du kan se din status på tilskudsportalen, hvor du også lavede ansøgningen. 
    Når du har sendt din ansøgning, får du ikke nogen bekræftelse på mail. Derfor er det vigtigt, at du tjekker, at din ansøgning har fået statussen ”Sendt ansøgning ikke behandlet”. Hvis du ikke kan se din status, skal du hurtigst muligt - og inden ansøgningsfristen - sende en mail til 
    aktivmedb@assens.dk

  • Efter ansøgningsfristen vil alle ansøgninger hurtigst muligt blive behandlet. Herefter får foreningerne besked via tilskudsportalen her. Foreningerne kan forvente at få svar i uge 50-51. 

    Midlerne udbetales til foreningens NemKonto, forventeligt i uge 1 .

  • Alle foreninger, der modtager § 18 midler fra Assens kommune skal give en skriftlig tilbagemelding på, hvordan de tildelte midler er brugt. Alle foreninger skal benytte en formular, hvor I logger ind med foreningens NemID. Alle foreninger vil modtage en mail i starten af det efterfølgende år med henvisning til tilbagemeldingsformularen. 

    Formularen til tilbagemelding på § 18 midler finder du her.

  • Hvis du har brug for et login og ikke tidligere har fået et, kan du kontakte Assens Kommune på aktivmedb@assens.dk. Oplys i mailen CVR-nummer og foreningens navn.

    Har du glemt dit login tryk da på "Nulstil adgangskode" inde i ansøgningssystemet.

    Har du brug for hjælp bedes du sende en mail til aktivmedb@assens.dk og beskrive dit problem. Husk at angive foreningens navn og CVR-nummer. 

    Bemærk: Grundet efterårsferie vil der være begrænset hjælp i uge 42.