AssensBibliotekerne fungerer som lokale væresteder og kulturcentre forskellige steder i kommunen og er et tilbud for alle borgere.
Bibliotekerne er åbne, selvbetjente biblioteker med adgang hver dag året rundt (undtaget 31.12. og 1.1.) fra kl. 7-22 for alle over 15 år. Børn under 15 år skal ledsages af en person over 15 år. Der er betjente åbningstider for alle fra mandag til lørdag på forskellige tidspunkter i løbet af ugen. AssensBibliotekerne er beliggende i Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup. Bibliotekerne udlåner bøger, tidsskrifter, lydbøger, musik, spil og film samt giver adgang til e-ressourcer. Aviser læses på stedet.
Det er gratis at blive låner og at låne materialer. Sundhedskortet (sygesikringsbeviset) fungerer som lånerkort.
AssensBibliotekerne
giver borgerne kvalificeret og professionel betjening med brugeren i centrum
vejleder gerne i brugen af bibliotekernes samlinger og elektroniske tilbud
byder på aktuelle samlinger og ressourcer
sørger for, at materialer er hurtigt tilgængelige
giver adgang til elektronisk service og ressourcer døgnet rundt via hjemmesiden
formidler information og viden i bred forstand
laver udstillinger og arrangementer for børn og voksne – gerne i samarbejde med borgere, foreninger og institutioner
fungerer som samarbejdspartner i forskellige sammenhænge
Vidste du
at bibliotekerne kommer ud til dig, hvis du pga. alder eller handicap ikke selv kan komme på biblioteket
at du kan benytte bibliotekernes computerarbejdspladser og få elementær vejledning
at bibliotekerne skaffer materialer fra andre biblioteker
at du kan få lavet fotokopier og print
Vidste du også
at biblioteket i Aarup er beliggende i Industrien, som er ét af kommunens kulturelle fyrtårne med biograf og masser af kulturelle arrangementer
at de lokalhistoriske arkiver i Glamsbjerg, Vissenbjerg og Aarup er beliggende i tilknytning til bibliotekerne
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.