icon-Oplev-kulturen

Oplev kulturen

Assens Kunstråds Kunstpris

Foto: Uffe Johansen

Assens Kunstråds Kunstpris gives til en i Assens Kommune bosiddende kunstner som anerkendelse af vedkommendes kunstneriske virksomhed. Formålet er at bidrage til at synliggøre den professionelle billedkunst.

Assens Kunstråds Kunstpris 2018 blev uddelt på Kunstdagen den 15. juni 2018 og gik til billedkunstnerne Jørgen Svenstrup og Carl Henning Aarsø.

Kunstrådet fandt, at disse to kandidater var lige kvalificerede og valgte derfor at dele prisen mellem dem. Det giver god mening, idet de to igennem mange år har arbejdet sammen om diverse projekter.

Prismodtagerne udpeges af Assens Kunstråd på grundlag af indstillinger fra borgere.

Generelt om Kunstprisen

Billedkunstnere med følgende kvalifikationer kan komme i betragtning til kunstprisen:

Medlemskab af Billedkunstnernes Forbund, Kunstnersamfundet eller en tilskudsberettiget kunstnergruppe, eller uddannelse fra et statsanerkendt kunstakademi. Endvidere kunstnere, der har udstillet på mindst 2 statsanerkendte censurerede udstillinger eller har dokumentation af anden tilsvarende kvalificerende kunstnerisk virksomhed.

Prisen uddeles af Assens Kunstråd og kan ikke søges. Medlemmer af Assens Kunstråd samt borgere i Assens Kommune kan komme med forslag til modtagere af kunstprisen.

Kunstprisen er støttet af Statens Kunstfond og Assens Kommune.

Se kriterierne for uddeling af kunstprisen her.

 

Om Assens Kunstråds Rejselegat 2013-2017

Assens Kunstråds Kunstpris har afløst Assens Kunstråds Rejselegat, som blev uddelt hvert år i perioden 2013-2017. Legatet var på 10.000 kr. og blev tildelt til en professionel kunstner i Assens Kommune som tilskud til omkostninger ved rejse og ophold i forbindelse med en studietur. Det blev uddelt efter ansøgning. Legatet gik i 2013 til Carl Henning Aarsø, i 2014 til Anne Marie Egemose, i 2015 til Lisbeth Eugenie Christensen, i 2016 til Pauline Drud og i 2017 til Erling Tingkær.

Fra 2019 uddeles Assens Kunstråds Rejselegat igen, idet det nye Assens Kunstråd har besluttet at vende tilbage til uddeling af Rejselegat i stedet for Kunstpris.

 

Kontakt Kultur

Åbningstider:
Mandag - onsdag mellem kl. 10 - 15
Torsdag mellem kl. 10 - 17
Fredag mellem kl. 10 - 13

Tlf: 64 74 75 07

Send sikker e-mail via borger.dk
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.