Assens Kunstråd er optaget af at styrke kunst og kultur gennem både lokale og internationale initiativer. Hvert år siden 2013 - bortset fra i 2018 - har kunstrådet uddelt Assens Kunstråds Rejselegat, og i 2015 arrangerede kunstrådet Internationalt Skulptursymposium 2015 Assens.
AiR Assens lægger sig i forlængelse af disse bestræbelser på at inspirere og lade sig inspirere af omverdenen. Siden 2017 har Assens Kunstråd hvert år udbudt et eller flere Artist-in-Residence / kunstnerophold. Kunstneropholdene har fundet sted på Naarup Savværk og Thurup Hus. Ansøgninger fra billedkunstnere med særlig interesse for at arbejde med temaerne klodens tilstand, natur, økologi og bæredygtighed prioriteres højt, når kunstneropholdene skal fordeles.
AiR Assens 2020 og 2021
For september 2020 havde AiR Assens i samarbejde med Gæsteatelier Hollufgård udbudt kunstnerophold for et antal udenlandske og danske kunstnere, samt udpeget årets kunstnere. På grund af covid-19-situationen er AiR Assens 2020 imidlertid aflyst.
De foreløbig fire kunstnere, som var udpeget til AiR Assens 2020, vil i stedet besøge Assens Kommune i 2021. De fire kunstnere er:
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din Nem ID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.