icon-Giv-en-hånd

Giv en hånd

Festaften for aktive medborgere

Alle aktive medborgere i Assens Kommune er inviteret til fest og fejring fredag den 4. november kl. 18:30 i Ebberuphallerne.

I Assens Kommune er der rigtig mange aktive medborgere, som sammen er med til at gøre kommunen til et dejligt sted at bo og leve. Uanset om man er besøgsven, instruktør, bestyrelsesmedlem eller noget helt fjerde, så gør den frivillige indsats en forskel, og den indsats vil vi gerne hylde!

Derfor inviterer Folkeoplysningsudvalget, Handicaprådet, Medborgerrådet og Assens Kommune alle aktive medborgere til en stor festaften, hvor vi fejrer alle aktive medborgere i kommunen. Vi håber, at aftenen vil være sjov, fyldt med smil og give inspiration og motivation til at fortsætte det frivillige engagement.

Tid og sted

  • Fredag den 4. november kl. 18.30
  • Ebberuphallerne, Skolevej 7, 5631 Ebberup

Tilmeldingsfristen var den 24. oktober kl. 12.00.

Vi hylder særlige resultater og den store indsats

På festaften hædrer vi bl.a. idrætsudøvere, der har opnået resultater indenfor større mesterskaber eller andre store præstationer. 

På aftenen uddeles desuden priserne: Handicapprisen, Årets Forening, Medborgerprisen og Du gør en forskel-prisen.

Aftenens program 

18.30 – 18.45 Velkomst og fællessang
18.45 – 18.55 Uddeling af Handicapprisen
18.55 – 19.00 Hædring af idrætsudøvere
19.00 – 19.30 UNICO - Lokalt band, vinder af Handicap Grand Prix 2019
19.30 – 20.40 Spisning
20.40 – 20.50 Hædring af idrætsudøvere
20.50 – 21.00 Uddeling af prisen for

  • Årets Forening
  • Medborgerprisen
  • Du-gør-en-forskel-prisen 

21:00 – 22.00 Pernille Højmark med trio - Musikalsk underholdning

Ca. 22.00 Tak for i aften