icon-Foreninger-og-fritidsliv

Fritidsliv

Assens PÅ sport

Vi hjælper børn og unge til en god start i foreningslivet!

Deltagelse i foreningslivet er med til at give børn og unge gode oplevelser og nye venskaber. Men nogle børn og unge har svært ved at komme i gang.

Assens PÅ sport – Børn og unges lige adgang til foreningslivet - hjælper børn og unge til en god start i foreningslivet og hjælper med at finde den helt rigtige fritidsaktivitet. Vi har et godt kendskab til foreningslivet i alle kroge af kommunen og kan foreslå aktiviteter, som I måske ikke selv har været opmærksomme på.

Vi ved, at der kan være praktiske årsager til, at børn og unge ikke er aktive i for¬eningslivet, og det har vi løsningsforslag til – herunder mulighed for at søge om økonomisk støtte til kontingent og udstyr.

Vi ved også, at for at børn og unge oplever succes med deres fritidsaktivitet, er det vigtigt, at de frivillige i foreningerne er klædt bedst muligt på til at støtte alle børn og unge, og derfor tilbyder vi også en særlig uddannelse til interesserede i foreningerne.

Vi vil gerne hjælpe med at finde det rigtige fritidsaktivitet og sørge for, at det bliver en god oplevelse at være en del af foreningslivet. Det eneste du skal gøre er, at ringe eller skrive til Helle. Tilbuddet henvender sig til alle børn og unge i alderen 6-24 år.

Helle Storgaard

Du kan ringe til Helle på 20 34 89 90 eller skrive til hende på hesto@assens.dk

Det er også muligt at tilmelde barnet eller den unge via den grønne knap forneden. 

Baggrund

  • Projektet "Assens PÅ sport" har til formål at hjælpe børn og unge i gang med et aktivt fritidsliv.
  • Tilbuddet om at finde den helt rigtige fritidsaktivitet henvender sig til alle børn og unge i alderen 6 - 24 år. Tilbuddet kan formidle kontakt til alle foreninger i Assens Kommune.
  • Projektet "Assens PÅ sport" består også af en anden del, hvor frivillige fra foreninger løbende bliver uddannet til at tage imod børn og med særlige udfordringer, som for eksempel ADHD.
  • Projektet er et samarbejde med ADHD-foreningen og er støttet af DGI Fyn og Socialstyrelsen. Alle parter bidrager med kompetencer, som er vigtige for målgruppen.

 

Kontakt projektleder Helle Storgaard

Tlf: 20 34 89 90

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge din MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.