icon-Bliv-hørt

Bliv hørt

Offentliggørelse af Planstrategi 2019 - november 2019

Byrådet har 4. november 2019 vedtaget Planstrategi 2019 for Assens Kommune med en lille tekstændring i beskrivelsen af den regionale udviklingsstrategi.

Byrådet har samtidig besluttet at gennemføre en delvis revision af Kommuneplan 2017-2029.

Planstrategi 2019 blev vedtaget første gang den 26. juni 2019 og var derefter i høring indtil 4. september 2019.

Planstrategien er Byrådets strategi for udviklingen af Assens Kommune. Det lovmæssige grundlag for planstrategien er Planloven, som pålægger Byrådet at offentliggøre en planstrategi inden udgangen af første halvdel af den kommunale valgperiode.

Planstrategi 2019 afspejle visionen ”Med vilje og hjerte” og kan desuden bruges til at søge om udlæg af nye sommerhusgrunde. Planstrategien handler ikke om konkrete arealer – kun til nye sommerhusområder. De konkrete arealændringer angives efterfølgende i kommuneplanen.

Planstrategiens offentlighedsperiode blev også brugt som for-offentlighedsperiode til at indkalde ideer og kommentarer til den delvise revision af kommuneplanen jf. Planlovens § 23d.

Du kan se Planstrategi 2019 her

Få besked om nye offentliggørelser

Vi udsender et nyhedsbrev med alle vores offentliggørelser ca. en gang om ugen. Du kan tilmelde dig her:

Oplysning om behandling af personoplysninger