Klimastrategi 2025-2050
Assens Kommune var blandt landets første kommuner, der viste vejen i den grønne omstilling igennem projekt DK2020. Fra 2020 og fremefter resulterede det i en række lokale klimahandleplaner efter international standard, der udgjorde fundamentet for den nationale klimaindsats.
Assens Kommune har en målsætning om at være i front af den grønne omstilling, og Klimastrategi 2025-2050 anviser vejen mod en klimaneutral og klimarobust kommune senest i 2050. På denne måde sættes lokal handling bag de internationale målsætninger i Parisaftalen.
Læs Klimastrategi 2025-2050 her (PDF)
Frøbjerg Bavnehøj.
Fælles om klimaet
Målsætningerne i strategien er, (1) at Assens Kommune som geografisk område er CO2-neutral senest i 2050 og på denne måde ikke udleder mere CO2, end man optager fra atmosfæren, og (2) at Assens Kommune som geografisk område er klimarobust senest i 2050 og på denne måde er tilpasset klimaforandringerne.
Med godkendelsen af Klimastrategi 2025-2050 viser Byrådet i Assens Kommune, at man stadig ønsker at være i front af den grønne omstilling. Men klimastrategiens målsætninger kan kun realiseres igennem samarbejde med en lang række aktører inden for temaerne:
Grøn mobilitet (PDF)
Assens Kommune som organisation: en koordineret indsats (PDF)
Assens Kommune som organisation: CO2-aftryk fra kommunale opgaver (PDF)
Klimarobusthed (PDF)
Læs nærmere om klimaindsatsens milepæle og CO2-effekter her (PDF)
Fra ord til handling
Klimastrategien er det strategiske dokument, der angiver klimaindsatsens fokus frem mod 2030, 2035 og 2050. Strategien anviser særligt konkrete handlinger frem mod 2030 og justeres næste gang i forbindelse med opfølgningen i 2030.
Målsætningen er, at man i 2030 har realiseret sin drivhusgasudledning med 70 procent, når man sammenligner med udledningsniveauet i 1990. Derudover indeholder klimastrategien et fokus på klimavenlig hverdag, der skal inspirere og samlede kommunens borgere om klimaindsatsen, hvis de ønsker at være med.
Årligt følges op på klimaindsatsens planlagte handlinger og effekten af disse handlinger, så vi sammen kommer godt i mål med kommunens klimaindsats. Løbende opdateres hjemmesiden og kommunens sociale medieplatforme med opdateringer om klimaindsatsen.
Klimavenlig hverdag
Som organisation skal Assens Kommune derudover vise vejen i den grønne omstilling. Det gælder blandt andet kommunens egne vareindkøb, energirenoveringer og måder at transportere medarbejderne på. Kommunens egen CO2-udledning svarer til cirka 1 procent af den samlede udledning i kommunen som geografisk område. Udgangspunktet er, at Assens Kommune som organisation skal arbejde for at reducere sin CO2-udledning i det samme eller et højere tempo, end klimastrategien anviser for kommunens borgere og erhvervsliv.
Både samarbejde og kreative ideer er centrale for klimaindsatsens succes, og alle handlinger gør en forskel. I Assens Kommune er vi nemlig fælles om klimaindsatsen. Hvis du har en god ide til en konkret klimaindsats, vil vi gerne bede dig om at fortælle om din idé i en mail til klima@assens.dk.
Miljø og Natur
Rådhus Allé 5
5610 AssensRing til os
OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.