---
title: "Grønnere anlægsprojekter"
description: "Samarbejde med byggebranchen"
date: "2026-04-27"
created: "2026-03-20"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Udvikling og strategi](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi)

                    [Klimaindsatsen](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen)

                [Grønnere anlægsprojekter](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen/groennere-anlaegsprojekter)

# Grønnere anlægsprojekter

Samarbejde med byggebranchen

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/0e25fb7a-5487-4265-7dfc-08de84ef036f?width=800)

***Når der bygges og anlægges i Danmark, spiller klima og miljø en stadigt større rolle. Byggeri og anlæg står for en betydelig del af landets samlede klimaaftryk, og særligt materialer som beton og stål kræver store mængder energi og ressourcer at fremstille. Men selv mindre forbedringer i måden vi planlægger og udfører projekter på, kan give store gevinster – både miljømæssigt og økonomisk.***

Indsatsen for grønnere anlægsprojekter i Assens Kommune handler om at skabe løsninger sammen. Assens Kommune samarbejder med aktører fra byggebranchen om at finde fælles løsninger fra ide til bygge- og anlægsfasen.

Når projekter planlægges med fokus på ressourceeffektivitet, længere levetid og mindre spild, skaber det mere robuste konstruktioner og mere stabile driftsøkonomier. For eksempel kan genanvendte materialer reducere behovet for nye råstoffer, og mere energieffektive teknologier kan sænke driftsomkostningerne over projektets levetid.
På den måde kan bæredygtighed i anlægsprojekter både styrke klimaet, fremme innovation og skabe bedre økonomi.

## Seks principper for grønnere anlægsprojekter:

Økonomiudvalget i Assens Kommune godkendte i december 2025 seks principper, der fungerer som pejlemærker, hvordan Assens Kommune i fremtiden kan fremme grønnere anlægsprojekter.

Herunder følger principperne for grønnere anlægsprojekter i Assens Kommune:

- [De seks principper](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/By Land og Kultur/Miljoe og Natur/Klima/Grøn-omstilling-i-kommunale-anlægsprojekter.pdf "De seks principper") (PDF)

## Udvikling gennem dialog

Den 20. april 2026 klokken 15-17 inviterer Udvikling Assens og Assens Kommune til dialogmøde om grønnere anlægsprojekter. Dialogmødet fokuserer både på konkrete løsninger og fremtidigt samarbejde.

Dialogmødet henvender sig til lokale håndværkere, entreprenører og andre fagfolk, der gerne vil samarbejde om grøn omstilling i byggebranchen. Mødet afholdes på Kulturkajen, og du kan tilmelde dig via formularen herunder.

                            [Tilmelding til dialogmøde mellem byggebranchen og kommunen](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/620402b4-e9eb-415d-aef4-5f234c2865aa)

## Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål angående grønnere anlægsprojekter eller den lokale klimaindsats i Assens Kommune, er du altid velkommen til at kontakte os i Klimasekretariatet på Klima@assens.dk.

## Miljø og Natur

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 11](tel:64%2074%2075%2011)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.
