---
title: "Lån et termisk kamera"
description: "Lokaliserer de områder, hvor varmen slipper ud"
date: "2026-10-14"
created: "2026-10-14"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Udvikling og strategi](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi)

                    [Klimaindsatsen](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen)

                    [Grønne Boligdage](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen/groenne-boligdage)

                [Lån et termisk kamera](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen/groenne-boligdage/laan-et-termisk-kamera)

# Lån et termisk kamera

Lokaliserer de områder, hvor varmen slipper ud

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/8e11c403-ddee-4791-9a2e-d69a2cebdb8f?width=800)

Lån et termisk kamera på Assens bibliotekerne, et effektivt værktøj til både fejlfinding, energibesparelser og forebyggende vedligeholdelse.

Med et termisk kamera, kan du få hjælp til selv at lokalisere områder hvor varmen slipper ud. Det termiske kamera gør det muligt at se temperaturforskelle, som er usynlige for det blotte øje. Kameraet registrerer varmeudstråling og viser varme og kolde områder i forskellige farver. Det kan bl.a. bruges til at lokalisere varmetab, som fx utætheder ved vinduer og døre i din bolig. Eller områder i din bolig med mangelfuld isolering og kuldebroer. Det kan også bruges til at finde fejl i elinstallationer, opdage lækager i rør og kontrollere bygningers isolering. Et termisk kamera er derfor et effektivt værktøj til både fejlfinding, energibesparelser og forebyggende vedligeholdelse.

## Sådan låner du et termisk kamera på AssensBibliotekerne

- Det er muligt for voksne borgere i Assens Kommune, som er registreret som lånere ved AssensBibliotekerne, at låne termokameraet. Hvis du endnu ikke er registreret som låner, kan du [oprette dig som låner](https://www.assensbib.dk/bliv-laner "oprette dig som låner").
- Kameraer er på henholdsvis Assens Bibliotek og Tommerup Bibliotek men kan reserveres til afhentning på alle biblioteker i Assens Kommune.
- Kameraerne kan reserveres via [assensbib.dk](https://www.assensbib.dk/ "assensbib.dk") – søg på ”termisk kamera”.
- Er kameraerne udlånt, kan de reserveres. Du får automatisk besked via mail eller SMS, når kameraet er klar til afhentning.
- Du kan låne kameraet i op til 14 dage, hvorefter det skal afleveres igen.

Hvis kameraet bliver ødelagt eller bliver væk, kan det medføre erstatningsansvar.

## Miljø og Natur

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 11](tel:64%2074%2075%2011)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.
