Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Energiindsats i 2026

Læs nærmere om indsatsen for grønnere energiforbrug i 2026

Assens Kommune samarbejder i 2026 med EnergiTjenesten om at tilbyde uvildig energitjek til borgerne, der bor uden for de større byer og fjernvarmenettet. Energitjekkene skaber nemlig et godt fundament for at træffe de rigtige valg i en energirenovering.

Hvis det lyder interessant, har vi tre forskellige måder at hjælpe dig videre på:

  1. Deltag i vores åbne informationsmøder om energiforbedringer i boligen
  2. Tilmeld dig et individuelt energitjek af din bolig
  3. Tilmeld dig et for-enden-af-vejen-arrangement i dit lokalområde

Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig ét enkelt eller alle tre tilbud.

Fælles for alle tilbuddene er, at du kan blive klogere på, hvordan du kan spare på energien og din pengepung ved at energiforbedre din bolig. Projektet har en begrænset kvote af pladser. Derfor råder vi dig til at tilmelde dig med det samme for at sikre din plads i projektet.

De nationale rammer på energiområdet sigter mod en total reduktion af drivhusgasudledningen fra denne sektor i 2030. Dette skal blandt andet opnås gennem udrulning af fjernvarme, udbredning af varmepumper, øget energieffektivisering og en øget andel af vedvarende energi. Klimastrategien i Assens.

Kommune har ambitioner om at reducere 20.000 ton CO2 på energiområdet, hvor størstedelen hentes via fjernvarmeudrulning og omstilling af virksomhedernes energiforbrug. Borgernes varmeforsyning uden for fjernvarmenettet er næste fokusområde, der forventeligt kan reduceres med 2.500 ton CO2 lokalt.

Indsatsen er et pilotprojekt, der skal levere uvildig energitjek om energiforsyning og energiøkonomi til kommunens borgere uden for byområderne i 2026. Rådgivningen vil tage udgangspunkt i møder inden for særlige geografiske områder – eksempelvis områder med en lav andel af grøn energiforsyning til boligerne eller en høj andel af boliger med en relativt lav energimærkning.

Hvis du har spørgsmål til energi-indsatsen i Assens Kommune, kan du altid sende en mail til kommunens Klimasekretariat på klima@assens.dk.

Miljø og Natur

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.

Ris & ros til hjemmesiden

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links