---
title: "Kystbeskyttelse af Assens Næs"
description: "Høring af kommunalt fællesprojekt jf. kystbeskyttelseslovens kapitel 1a på Assens Næs"
date: "2026-01-08"
created: "2025-03-11"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Udvikling og strategi](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi)

                    [Klimaindsatsen](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen)

                    [En klimarobust kommune](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen/en-klimarobust-kommune)

                [Kystbeskyttelse af Assens Næs](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/klimaindsatsen/en-klimarobust-kommune/kystbeskyttelse-af-assens-naes)

# Kystbeskyttelse af Assens Næs

Kystbeskyttelsen af Assens Næs går nu ind i næste fase.

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/4f784418-f7e2-4a65-e87d-08dd6148a5be?width=800)

## Kystbeskyttelse på Assens Næs

Repræsentanter fra Assens Næs har i samarbejde med Assens Kommune arbejdet på et kystbeskyttelsesprojekt og etablering af et kommende digelag. Parterne har siden januar 2024 drøftet, hvordan man bedst muligt kunne sikre Næsset mod oversvømmelser, og kommet frem til forslaget nedenfor.

Der er tale om et fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt, som har været i høring med projektforslaget, anmeldt VVM-screening af projektet og forslag til bidragsfordeling for de parter, som får gavn af projektet Der er efterfølgende truffet afgørelse d. 27. juni 2025 om projektet i henhold til kystbeskyttelsesloven. Se afgørelsen herunder. Afgørelsen er påklaget og Assens Kommune venter pt. på svar fra klagenævnet.

De linjeføringer af kystbeskyttelsesanlægget i kote 2,5 som indgår i det videre arbejder og i myndighedsafgørelsen (eller som ses på kortet herunder forslag A2 (side 8c) i den endelige rapport fra WSP *Assens Næs Forprojekt for Kystbeskyttelse)*. Vær opmærksom på at det først er i forbindelse med anlægsprojektet, når prisniveauet kendes, at det afklares endeligt om Søsportscenteret indgår i sikringen og i et kommende digelag.

For så vidt angår bidragsfordelingen, så er det forslag 5 i bidragsfordelingen, som der arbejdes videre med, og som er myndighedsgodkendt den 27. juni 2025. Du kan se forslaget i WSP´s rapport om bidragsfordeling.

- [Endelig rapport WSP Assens Næs Forprojekt for kystbeskyttelse.](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/By Land og Kultur/Miljoe og Natur/Klima/Endelig-rapport-WSP-Assens-Næs-Forprojekt-for-kystbeskyttelse-Ver.-3.0S.pdf "Endelig rapport WSP Assens Næs Forprojekt for kystbeskyttelse.")

## Om kystbeskyttelsesprojektet:

###

                                    Myndighedsgodkendelse af kystbeskyttelse på Assens Næs (10. juli 2025)

[Orienteringsbrev om afgørelser til godkendelse af kystbeskyttelse-Assens Næs](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/By Land og Kultur/Miljoe og Natur/Klima/Kystbeskyttelse på Assens Næs/Orienteringsbrev-om-afgørlser-til-godkendelse-af-kystbeskyttelse-på-Asssens-Næs-.docx "Orienteringsbrev om afgørelser til godkendelse af kystbeskyttelse-Assens Næs")

- [VVM-screening af ansøgt kystbeskyttelse på Assens Næs](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/By Land og Kultur/Miljoe og Natur/Klima/Kystbeskyttelse på Assens Næs/VVM-screening-af-ansøgt-kystbeskyttelse-på-Assens-Næs(1).pdf "VVM-screening af ansøgt kystbeskyttelse på Assens Næs")
- [Afgørelse om ikke VVM-pligt](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/By Land og Kultur/Miljoe og Natur/Klima/Kystbeskyttelse på Assens Næs/Afgørelse-om-ikke-VVM-pligt.pdf "Afgørelse om ikke VVM-pligt")
- [Tilladelse jf. kystbeskyttelsesloven til kystbeskyttelse på Assens Næs](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/By Land og Kultur/Miljoe og Natur/Klima/Kystbeskyttelse på Assens Næs/Tilladelse-til-kystbeskyttelse-jf.-Kystbeskyttelsesloven.pdf "Tilladelse jf. kystbeskyttelsesloven til kystbeskyttelse på Assens Næs")
- [Afgørelse om bidragsfordeling til kystbeskyttelse på Assens Næs](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/By Land og Kultur/Miljoe og Natur/Klima/Kystbeskyttelse på Assens Næs/Afgørelse-om-bidragsfordeling---Assens-Næs.pdf "Afgørelse om bidragsfordeling til kystbeskyttelse på Assens Næs")

###

                                    Skitseprojekt kystbeskyttelse Assens Næs

Dette scenarie omfatter en samlet kystbeskytttelse af Assens Næs, hvor der både sikres mod højvandshændelser til 2,5 m samt mod erosion i den sydlige del. Der for indgår der to høfder i dette forslag. Derudover indgik Søsportscenteret i den samlede sikring i dette forslag.

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/585bf544-2db4-4b27-b1d7-08dd5d46ccb8?width=800)

- [Her kan du se kortet som PDF](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/By Land og Kultur/Miljoe og Natur/Klima/Forslag-A2-med-Søpsortscenter-og-erosionssikring.pdf "Her kan du se kortet som PDF")

###

                                    Bidragsfordeling

## **Bidragsfordeling for kystbeskyttelse af Assens Næs**

Anlægsudgifterne til kystbeskyttelsen af Assens Næs er af WSP beregnet til samlet i størrelsesordenen 19,7 millioner kr. ekskl. moms for Scenarie A2. Heraf udgør udgifterne til sikring af Søsportscenteret 2,6 millioner kr. ekskl. moms og til erosionsbeskyttelsen, dvs. den sydlige høfde samt strandfodring omkring denne 3,7 millioner kr. ekskl. moms. De endelige priser kendes først, når projektet har været udbudt.

Det bemærkes, at der er mulighed for at reducere udgifterne for parterne, hvis der opnås støtte fra statslige midler. Der pt. givet tilsagn om i alt 5.6 mio. fra statens kystbeskyttelsespuljer, dog max 25% af anlægsudgifterne.

Assens Kommunes bidragsfordeling baserer sig på model 5, hvor udgangspunktet er, at hver enhed får et antal andele. Som udgangspunkt får hver enhed 1 andel, men der kan tildeles flere eller færre andele afhængig af ejendommens størrelse, kote, bygningsmasse og potentiale. Følgende ejendomme (enheder) har flere eller færre end 1 andel: De to private ejendomme omkring Marinatorvet skal grundet såvel ejendommenes størrelse og bygningsareal have flere andele. Her skal Restaurant Mågen bidrage med 5 andele, Bådcenteret med 4 andele. Campingpladsen skal bidrage med 10 andele grundet ejendommens størrelse og bygningsareal. Desuden har Campingpladsen nytte af et langt dige foran og bagved campingpladsen og samtidig øges den rekreative værdi af stranden foran campingpladsen.

Assens Kommunes bidrag for bygninger ved Marinatorvet er 5 andele for hver bygning grundet ejendommenes størrelse og bygningsareal. Derudover lægges 5 andele for vejarealer, som delvist beskyttes.

Assens Kommune bidrager derudover med 1 million kr. ekskl. moms til den sydlige høfde og strandfodring, da det vil sikre, at der fortsat kan være sti langs kysten og vendepladsen på Rylevej beskyttes.

Bidraget i sommerhusområdet mod syd er differentieret på koter, således at de ejendomme der opnår mest beskyttelse, også bidrager mest. Der er således sondret mellem ejendomme i første række – der også nyder direkte gavn af erosionsbeskyttelsen - og de øvrige bagvedliggende sommerhuse. Der er endvidere differentieret mellem ejendomme beliggende i kote op til 2,0 m DVR90, som opnår størst fordel af beskyttelsen, ejendomme i kote 2,0 – 2,5 m DVR90 samt ejendomme beliggende over kote 2,5 m DVR90, der altså ligger over beskyttelsesniveauet. Disse tildeles ikke bidrag.

Søsportscenterets andel forudsættes at være præcist den merudgift som det medfører at inddrage Søsportscenteret i sikringen. Når anlægsprisen kendes, vurderes det, om Søsportscenteret skal indgå i den fælles sikring, eller om der er alternative sikringsmuligheder, som er mere fordelagtige.

###

                                    Anmeldt VVM-screening

- [Anmeldt VVM-screening](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/By Land og Kultur/Miljoe og Natur/Klima/22005781-WSP-Assens-Næs-Forprojekt-for-kystbeskyttelse---VVM-screening-Ver.-2.pdf "Anmeldt VVM-screening")

###

                                    Forventet proces frem mod realisering af kystbeskyttelsesanlæg

Pt. afventes en afgørelse fra Miljø- og Fødevareklagenævnet. Men Assens Kommune venter udarbejdes et detailprojekt, som kan danne grundlag for et evt. kommende udbud af anlægsopgaven. COWI er rådgiver på detailprojektering.

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/b254dd0c-7fe1-44da-0c79-08ddb456526d?width=800)

###

                                    Pressemeddelelse 14. marts 2025

Her kan du se pressemeddelelse: [Nu sendes et fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt i høring](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/6239cf63-2eed-48bc-a8b7-26368dc6cac6 "Nu sendes et fælleskommunalt kystbeskyttelsesprojekt i høring")

## Miljø og Natur

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 11](tel:64%2074%2075%2011)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/25576cf6-4d46-4115-91fe-9c558001433e/)

OBS! Når du sender en mail til os, bliver du bedt om at bruge dit MitID. På den måde bliver mailen sikker, og du kan skrive dine personlige oplysninger som fx dit CPR-nummer.
