Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Frie bymidter – Forsøgsår 2 (2026)

Assens by er blevet en del af den nationale forsøgsordning ”Frie Bymidter” for store og mellemstore byer. Det betyder, at der i årene 2025-2027 vil blive afprøvet forskellige tiltag i Assens, så vi får skabt en mere levende bymidte og en bedre sammenhæng mellem havnen og handelsgaden.

I sommeren 2026 er der besluttet at der skal udføres en rakke byrumsforsøg i Assens Midtby. Det er kun grundrammerne der er endeligt besluttet. Der er stadig mulighed for at præge det konkrete indhold i forsøgene. Det kunne være forslag til aktiviteter som Panna- eller Petanquebane, skulpturer eller flere grønne elementer i byen.

Vi vil gerne have borgerens input til hvad der mere konkret kan gøre Assens Midtby mere levende og attraktiv.

Denne sommer lukker vi tovet, samt andre forsøgstiltag i hele Østergade, Willemoes gade og havneområdet i 12 uger fra den 10. juni 2026 til onsdag den 2. september 2026. Læse mere om forsøgende i år længere nede på siden.

Herunder har vi beskrevet hvordan I som borgere har mulighed for at påvirke forsøgene. Noget er endeligt besluttet og andet er ikke fastlagt endnu. Det er Assens kommune i samarbejde med projektet Idéforum der endeligt beslutter den endelige forsøgsramme. Vi ser meget frem til at læse dit input.

Hvad kan der ikke ændres ved:

  • Forsøgsperioden den 10. juni til onsdag den 2. september 2026
  • Trafikale ændringer eller parkeringsforhold
  • Forsøgsområdernes placering eller omfang.

Hvad kan der ændres ved:

  • Konkret Indhold og byrums inventar på Østergade Øst
    • Hvor skal der laves opholds zone
    • Hvordan og hvilke baggårde
  • Konkret Indhold og byrums inventar på torvet, i de zoner der er angivet.
    • Kunstzonen, Torvepladsen, aktivitetszonen
    • Forslag til aktiviteter man ønsker at deltage i
  • Konkret Indhold og byrumsinventar i Willemoes gade samt Willemoes Plads
    • Forslag til indretning af opholdszoner i og ved de to parkeringsbåse i den nordlige side
    • Forslag til aktiviteter på Willemoes Plads

Besvar vores spørgeskema, bidrage med din mening og dit input

Vi har udarbejdet et spørgeskema, hvor du kan dele din mening om de forslag, der er kommet indtil nu - og samtidig komme med dine egne idéer.

Din feedback er vigtig for os, så tag et øjeblik og vær med til at forme det endelige resultat!

Link til spørgeskema

Grundrammen for forsøgs år 2, 2026

I forsøgs år 2 af forsøgsordningen ”Frie Bymidter” fokuseres der på at skabe opholdsrum, plads til leg og hyggeligt samvær. Herudover udvides årets forsøgsperiode fra 6 til 12 uger, fra onsdag den 10. juni til onsdag den 2. september 2026.

Der vil blive opsat borde- og bænkesæt samt blomsterkasser på hele strækningen af Østergade og Willemoesgade, fra kulturkajen i vest til rundkørslen ved Møllevej i øst. Her vil der blive fjernet nogle enkelte p-pladser i solsiden af gaden, for at skabe plads til ophold.

Hele gaden bliver pyntet med flag, blomster mm. i samarbejde med Assens handelsstandsforening.
Det er kun forsøgsperioden, de trafikale ændringer og forsøgsområderne der ligger fast som beskrevet i dette afsnit. Det konkrete indhold der er beskrevet, er forslag fra Idéforum, Assens Lokalråd, Assens Handelsstandsforening og Udvikling Assens. Alt indhold bliver først endelig fastlagt efter inddragelsesperioden.

Østergade øst

I den nordlige side af Østergade bliver der fjernet enkelte p-pladser, for at gøre plads til borde- og bænkesæt, leg og små lommeparker med plads til ophold og samvær.
Samtidig bliver gårdmiljøerne sat i spil, med plads til ophold, og mulighed for at nyde sin medbragte mad og drikke, eller bare en pause i solen i de gamle hyggelige gårdmiljøer.

Østergade midt


Parkering på Østergade mellem Store Kirkestræde og Kindhestegade nedlægges i den nordlige side for at tilbyde ekstra plads og ro til udeservering og ophold.
Der bliver indkørselsforbud på Østergade fra Kindhestegade til Kirkestræde for den vestgående trafik. Dette sikre gennemstrømningen af trafik fra vest mod øst, men samtidig mindsker det den gennemkørende trafik i denne del af Østergade. Dette er et forsøg på at tilgodese behovet for at parkere ved butikkerne, men samtidig give plads til ophold.

Torvet


Torvet bliver lukket af for trafik. Der vil være forskellige zoner med forskelligt indhold. En aktivitetszone med Petanque- og Pannabane, samt opholdsmøbler. En Kunstzone hvor der kan blive udstillet forskellig former for kunst, en Torvezone, hvor der vil være opsat borde- og bænkesæt samt blomsterkummer tilpasset aktiviteterne på torvet samt et legepladsområde. I år bliver Scenen placeret på nordsiden.
Ideen med at lukke torvet for trafik, er for at sikre plads til leg og ophold, samt plads til musikarrangementer m.m. Her vil der blive placeret borde-og bænkesæt så man kan sætte sig og nyde sin medbragte mad og drikke.

Willemoesgade


P-pladserne i den nordlige side af Willemoesgade bliver nedlagt. Her bliver opsat borde- og bænkesæt, blomsterkasser m.m. for at skabe sammenhæng mellem havnen og midtbyen samt indbyde til ophold og afslapning. De er markeret med grønt på tegningen.


Willemoes plads og havneområdet


Ved Willemoes plads og havneområdet bevares busslusen og chikanerne i alle 3 forsøgsår.
Herudover sker der ikke yderligere ændringer fra forsøgsår 2025. Både havnen og Willemoes plads bliver indrettet som sidste års forsøgsperiode. Der vil være opholdsmøbler på kulturkajen samt legeskib, borde- og bænkesæt m.m ved Toldboden.

Er der spørgsmål eller lignende er du velkommen til at skrive til os på denne mail: Friebymidter@assens.dk

Bo Ejstrup

Bylivskoordinator

Kultur og Sekretariat

+4564747046

Ris & ros til hjemmesiden

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links