Skip til hoved indholdet
    Hjem Om os Sagsbehandling i Assens Kommune Sagsbehandlingsfrister

Sagsbehandlingsfrister

Sagsbehandlingsfrister for Assens Kommunes besvarelse af henvendelser fra borgerne

I Assens Kommune er vi optaget af at yde en god service til vores borgere, erhvervsliv og samarbejdspartnere i øvrigt.

Tydelighed på, hvornår der kan forventes svar på en ansøgning eller en henvendelse er en del af den gode service.

Assens Byråd har fastsat frister for behandling af sager. Fristerne regnes fra modtagelse af en ansøgning eller en henvendelse til kommunen og indtil der er truffet en afgørelse.

Assens Kommune skal oplyse sagsbehandlingsfrister på det sociale område. Assens Kommune har valgt at oplyse om sagsbehandlingsfrister for andre områder end krævet i lovgivningen.

Borgere og erhvervsliv anbefales at vedlægge så megen relevant dokumentation som muligt ved henvendelse til kommunen. Dette kan medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden.

Lovgivning på det sociale område

§ 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område fastlægger:
”Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til
hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal på de enkelte sagsområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af
en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. Fristerne skal offentliggøres. Hvis fristen ikke kan overholdes i en konkret sag,
skal ansøgeren skriftligt have besked om, hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse”
Assens Kommune offentliggør tilsvarende sagsbehandlingsfrister på øvrige områder.

Se også

Byrådssekretariatet

Rådhus Allé 5

5610 Assens

Ring til os

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Telefontider

Nyttige links