---
title: "Borgerrådgiver"
description: "Kontakt gerne borgerrådgiveren telefonisk og aftal et personligt møde"
date: "2026-03-13"
created: "2023-06-07"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Sagsbehandling i Assens Kommune](https://www.assens.dk/om-os/sagsbehandling-i-assens-kommune)

                [Borgerrådgiver](https://www.assens.dk/om-os/sagsbehandling-i-assens-kommune/borgerraadgiver)

# Borgerrådgiver

Borgerrådgiveren skal styrke dialogen mellem borgerne og Assens Kommune samt bidrage til at sikre retssikkerheden i forbindelse med kommunens sagsbehandling og kommunens udførelse af praktiske opgaver.

## OBS

Borgerrådgiveren kan indtil videre, på grund af en vakant stilling, træffes på følgende tidspunkt:

**Torsdage, kl. 9 - 15 på telefon 64 74 79 74.**

Det anbefales at kontakte borgerrådgiveren telefonisk og aftale personligt møde. Det er dog også muligt blot at møde op i Borgerservice og spørge efter borgerrådgiveren. Det kan dog ikke garanteres at borgerrådgiveren er tilgængelig ved fremmøde uden aftale.

**Hvis borgerrådgiveren skal indhente oplysninger** om din sag i kommunen, skal du udfylde en samtykkeerklæring.

**Hvis du skal sende oplysninger til borgerrådgiveren**, anbefales det er gøre dette via linket under kontakt borgerrådgiver nederst på siden. Her kan følsomme personoplysninger sendes sikkert.

[Se også - Vedtægter for Borgerrådgiveren](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/Stabene/Byraadssekretariatet/Borgerraadgiver/Vedtægter-borgerrådgiver---opdateret-maj-2022.pdf "Se også - Vedtægter for Borgerrådgiveren")

## Sådan giver du samtykke til indhentning af personoplysninger

Det får du brug for, når du giver samtykke:

1. Hvis du er pårørende, skal du vedhæfte en fuldmagt fra borger

                            [Giv samtykke til indhentning af personoplysninger - Borgerrådgiver](https://assens.xflow.dk/assens/Login/LoginMitId?returnUrl=/assens/Opret/771e87b336afe)

## Spørgsmål og svar

###

                                    Hvad er en borgerrådgiver ?

En borgerrådgiver er en uvildig person, ansat af byrådet, der har som overordnede mål, at styrke den enkelte borgers retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

Borgerrådgiveren kan hjælpe med råd og vejledning vedrørende dialogen med kommunen eller klagemuligheder, og samtidig er borgerrådgiveren uafhængig af kommunens forvaltninger.

Det er gratis for alle at få råd og vejledning ved borgerrådgiveren.

### Tavshedspligt

Borgerrådgiveren i Assens Kommune er underlagt samme sæt af regler om tavshedspligt som alle ansatte i det offentlige.

###

                                    Hvad kan borgerrådgiveren hjælpe med ?

Borgerrådgiveren hjælper fx med at:

- Rådgive om spørgsmål afledt af samarbejdet med kommunen.
- Behandle henvendelser om utilfredshed.
- Vejlede om klagemuligheder.
- Hjælpe til at forstå en afgørelse mv.
- Hjælpe med dialog/tilbyde mægling.
- Viderebringe borgeres forslag til forbedringer i sagsbehandling og betjening.

###

                                    Hvad kan borgerrådgiveren IKKE hjælpe med ?

Borgerrådgiveren kan ikke:

- Træffe afgørelser eller ændre afgørelser
- Behandle forhold, som andre klageinstanser tager sig af
- Behandle spørgsmål om kommunens personale- og ansættelsesforhold
- Behandle henvendelser om politiske beslutninger, f.eks. om serviceniveauet i kommunen
- Behandle forhold der er mere end et år gamle.

###

                                    Hvem kan henvende sig til borgerrådgiveren ?

Borgere, foreninger og virksomheder med individuel og væsentlig interesse kan søge hjælp hos borgerrådgiveren, hvis de fx er utilfredse med sagsbehandlingen, eller den måde kommunen udfører en praktisk opgave på.

## Peter Skovbo Christiansen

Borgerrådgiver

## Borgerrådgiverens årsberetninger

###

                                    Borgerådgiverens årsberetninger

[Borgerrådgiverens årsberetning for 2023](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/Stabene/Byraadssekretariatet/Borgerraadgiver/Borgerrådgiverens-årsberetning-2023.pdf "Borgerrådgiverens årsberetning 2023")

[Borgerrådgiverens årsberetning for 2022](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/Stabene/Byraadssekretariatet/Borgerraadgiver/Borgerrådgiverens-årsberetning-2022.pdf "Borgerrådgiverens årsberetning for 2022.")

## Borgerrådgiver

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 79 74](tel:64%2074%2079%2074)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/38a76d56-cbb0-4fe5-9af6-4905fe52c676/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/38a76d56-cbb0-4fe5-9af6-4905fe52c676/)
