Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Varsling om særdeles kraftig regn

DMI varsler særdeles kraftig regn i det kommende døgn. Der er varsel om, at der i det kommende døgn kan falde over 80 mm. Vær derfor opmærksom, når du færdes i trafikken og i forhold til at få sikret din bolig

De store mængder regn kan bl.a. give problemer med vand i kældre og overbelastede kloakker.

Bolig

Husk, at du er ansvarlig for selv at sikre din bolig:

  • Rens tagrender og afløb.
  • Luk vinduer og døre og sørg for, at alle åbninger udadtil er dækket til med sandsække eller lignende.
  • Flyt ting fra kældergulvet – og løft møbler og hårde hvidevarer, hvis du har oplevet vandindtrængning før.
  • Tjek, at udendørs afløb, riste og tagrender ikke er tilstoppede, og grav evt. render rundt om huset.

Undgå kontakt med opstigende kloakvand, da det kan være sundhedsskadeligt. Brug værnemidler, hvis du er nødt til at håndtere vandet. Læs mere hos Styrelsen for Patientsikkerhed: www.stps.dk om oversvømmelser og infektioner.

På Beredskabsstyrelsens side, kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, når skybrud eller store mængder regn rammer: Ekstremregn og skybrud

Trafikken

Der kan være risiko for store mængder vand på vejbanen og dermed aquaplaning. Kør derfor forsigtigt.

Hold ind til siden, hvis du er bilist og bliver fanget i et skybrud

Hold dig opdateret

Varslet fra DMI om særdeles kraftig regn gælder i tidsrummet fra mandag kl. 16.00 til tirsdag kl. 21.00. Følg med i vejrudviklingen på: Varsler for Danmark | DMI

Vigtigt: Ring kun 112 ved akut behov for hjælp fra ambulance, brandvæsen eller politi.

Vi følger naturligvis situationen nøje i Assens Kommune og vil ved behov løbende opdatere siden her, ligesom du kan finde generel information på assens.dk: Voldsomt vejr og katastrofer

❤️Pas på hinanden – og vær gerne opmærksom på, om naboen har brug for en hjælpende hånd eller måske er på ferie.

Ris & ros til hjemmesiden

Få seneste nyt

Assens Kommune
Rådhus Allé 5
5610 Assens

CVR: 29189692

Telefon: 64 74 74 74

Nyttige links