---
title: "Mad i maven har givet mere energi, koncentration og deltagelse i undervisningen"
description: "Trætte teenagere var et dagligt syn, på Haarby Skole, når klokken slog eftermiddag. Men nu er der kommet liv i øjnene igen, og der er sket noget med relationerne og deltagelsen i undervisningen, efter skolen har fået skolemadsordning."
date: "2026-11-13"
created: "2026-11-13"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Nyt fra Assens Kommune](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune)

                    [Nyheder og pressemeddelelser](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser)

                [Mad i maven har givet mere energi, koncentration og deltagelse i undervisningen](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser/mad-i-maven-har-givet-mere-energi-koncentration-og-deltagelse-i-undervisningen)

# Mad i maven har givet mere energi, koncentration og deltagelse i undervisningen

Trætte teenagere var et dagligt syn, på Haarby Skole, når klokken slog eftermiddag. Men nu er der kommet liv i øjnene igen, og der er sket noget med relationerne og deltagelsen i undervisningen, efter skolen har fået skolemadsordning. Og sådan er det også på de andre skoler, der er med i skolemadsordningen.

        ![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/d6176c0c-0392-4ec3-bd3a-6fb178542111?width=800)

Mere energi, højere deltagelse i undervisningen og styrkede relationer og fællesskab. Det er bare noget af det, som elever, lærere og ledere beretter, at skolemadordningen har bidraget med indtil videre.

I 2025 blev Haarby Skole, Glamsbjergskolen og Peter Willemoesskolen udtrukket til at være demonstrationsskoler i det landsdækkende skolemadsforsøg. Siden starten af 2026 har elever på udvalgte årgange, derfor været samlet omkring et måltid mad i det store frokostfrikvarter hver skoledag.

”Energiniveauet er blevet markant bedre. Hvis vi sammenligner med tiden før madordningen, så synes jeg tit og ofte, at eleverne blev rigtig, rigtig trætte i slutningen af dagen. Det oplever jeg ikke på samme måde mere”, mener Torben Schmidt, som er lærer på Haarby Skole.

## Udskoling samlet om maden

På Haarby Skole er det hele udskolingen, som får et måltid mad sammen. Her laves maden på skolen, og eleverne skiftes til at have duksetjansen, hvor de sætter maden frem og rydder af.

Spisningen foregår i skolens store sal, hvor der er buffet i begge ender. Her sidder elever og lærere sammen ved de lange borde, der er beklædt med rød og hvidternet duge.

”Eleverne taler sammen på kryds og tværs, og de får også mulighed for at tale med lærerne i andre rammer end normalt. Det giver rigtig meget i forhold til fællesskabet, både i klassen, men også i hele udskolingen, når eleverne spiser sammen”, siger viceskoleleder på Haarby Skole, Christian Jensen.

”Når vi spiser sammen, er det en fordel i forhold til relationer mellem elever og mellem elever og lærere. Det styrker samværet, og det er blevet bedre i frikvarterne, på grund af maden. Der er mere energi, - og det er sjovere”, fortæller Noah Damgård, der er elevrådsformand på Haarby Skole.

## Alle elever får nu mad

Før madordningen var der flere elever, som enten ikke fik spist den mad, de havde med, eller hvor de slet ikke havde mad med.

”Jeg var vant til at have fire stykker rugbrød med, og det var ikke lige så spændende”, siger Noah Damgård.

”Nu får alle elever et måltid mad om dagen, hvilket giver mere energi og færre konflikter i slutningen af dagen”, fortæller Christian Jensen.

Men det er faktisk også til gavn for,

”Jeg oplever, at eleverne er bedre til at koncentrere sig og deltager med større engagement i undervisningen. Der er fag, som man kun har få timer om ugen, og hvis det ligger sidst på dagen, er det jo problematisk, hvis det altid er der, eleverne mangler energi. Så indlæringsmæssigt er det meget vigtigt, at eleverne nu har energi til hele skoledagen.”, siger Torben Schmidt.

## Lærer om at være i et fællesskab

På Glamsbjergskolen og Peter Willemoes skolen får de leveret mad fra Kokken og Co. Alligevel oplever de samme effekter af madordningen, som i Haarby.

”Der er færre konflikter om eftermiddagen, mere energi og mere koncentration i løbet af dagen. Samtidig er eleverne blevet mere madmodige, og så er hele madsituationen med til at lære børnene om mekanismer i et fællesskab, at tage hensyn til andre, at holde bordskik og kunne sidde og føre en samtale”, fortæller Anders Jensen, Viceskoleleder på Glamsbjergskolen.

På Peter Willemoesskolen er det indskolingen, som får et måltid mad dagligt.

”Det er meget glædeligt, at elever og lærere oplever så positive effekter af forsøgsordningen. Det er en national forsøgsordning, som vi som lokalpolitikere følger tæt, og her er det vigtigt for os, at få belyst effekterne overfor politikerne på Christiansborg, når den skal evalueres”, siger Jeanette Sandberg Sørensen, formand for Børn- og Skoleudvalget i Assens Kommune.

Forsøget med madordningen løber frem til udgangen af 2028.
