Jobcenteret fortsætter med at hjælpe dig
Den 9. april 2025 blev der præsenteret en ny politisk aftale, som sætter retningen for en anderledes beskæftigelsesindsats i fremtiden.
Hvordan den indsats kommer til at se ud, er endnu uvist, da lovgivningen endnu ikke er vedtaget og formentlig først er klar i slutningen af 2025.
Derfor vil Jobcenteret fortsat hjælpe dig under den nuværende lovgivning indtil den nye lovgivning er klar og træder i kraft.
Det betyder, at du ikke skal gøre noget anderledes. Du skal fortsat mødes eller tale med Jobcenteret, som hidtil aftalt.
Når vi kender den nye lovgivning, og hvad det konkret kommer til at betyde for dig som borger, vil vi naturligvis melde det ud.