---
title: "Information til forældre om Aula"
description: "Aula er lige nu midlertidig lukket. Her er information til forældre, hvis Aula ikke er tilgængelig i morgen."
date: "2026-10-21"
created: "2026-10-21"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Nyt fra Assens Kommune](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune)

                    [Nyheder og pressemeddelelser](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser)

                [Information til forældre om Aula](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser/information-til-foraeldre-om-aula)

# Information til forældre om Aula

Aula er lige nu midlertidig lukket. Her er information til forældre, hvis Aula ikke er tilgængelig i morgen.

        ![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/8bfb67b3-5ef9-4b12-ad01-e8aee588df17?width=800)

Status den onsdag den 21.10.2026 kl. 20.34

Kombit har her til eftermiddag lukket Aula midlertidigt ned, fordi de håndterer en potentiel teknisk sikkerhedsrisiko.

Det er endnu uklart, hvor lang tid arbejdet vil tage, og det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvornår Aula er tilgængelig igen.

Hvis Aula fortsat er nede i morgen tidlig (torsdag), skal forældre til børn på kommunens skoler være opmærksom på følgende:

Aula bruges blandt andet i SFO’erne til, at forældre melder ind, hvornår børnene bliver hentet, eller hvornår de skal sendes med bus.

Det er derfor vigtigt, at børnene selv ved, hvornår de skal med bus, da personalet ikke kan se det på normal vis. Giv gerne børnene en seddel med i skoletasken, hvor der står om de skal hentes, eller hvad tid de skal sendes med bussen, så de kan huske det.

Hvis der er børn, der er syge, og man ikke kan registrere det på normal vis, eller hvis man har andre vigtige beskeder, kan man altid kontakte barnets skole eller SFO telefonisk.
