---
title: "Historisk kvarter er nu blevet forskønnet"
description: "Torsdag den 2. oktober 2025 indvies nye omgivelser i det historiske boligkvarter i Nygade og Baronvej. Omgivelserne er en del af en større indsats i kvarteret."
date: "2025-09-29"
created: "2025-09-29"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Nyt fra Assens Kommune](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune)

                    [Nyheder og pressemeddelelser](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser)

                [Historisk kvarter er nu blevet forskønnet](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser/historisk-kvarter-er-nu-blevet-forskoennet)

# Historisk kvarter er nu blevet forskønnet

Torsdag den 2. oktober 2025 indvies et lidt særligt kvarter
i Assens.

Det historiske boligkvarter i Nygade og Baronvej er et af
tre pilotprojekter i Realdanias indsats *Kulturmiljøer former fremtiden*
(tidligere Vores Kvarter). Et projekt, som handler om at finde nye metoder til,
hvordan ejere, beboere og kommune i fællesskab udvikler områder, der har en
særlig kulturel værdi på en måde, så man sikrer,
at de indsatser, man laver, taler sammen og tager højde for flest mulige
interesser.

Derfor har beboerne i Nygade og Baronvej nedsat en
arbejdsgruppe, som i dialog med den filantropiske forening Realdania, Assens
Kommune, Assens Forsyning og Museum Vestfyn, har kortlagt hvilke ønsker,
kendetegn og værdier, der skulle tages med i betragtning i den kommende
udvikling af området under det fælles projekt, de kalder; *Den Pæne Gade*. Gennem dialogen er der udarbejdet en plan for,
hvordan gaden skal udvikles.

Arbejdsgruppen har været med til at komme med inputs til den
bevarende lokalplan, som dels har banet vejen for gadeforskønnelse til glæde
for fællesskabet i gaden og i byen, som nu indvies, men som også danner rammen
om den kommende renovering, som boligejerne i den kommende tid kan lave af
facaderne i den historiske gade.

Indvielse foregår
på Nygade i Assens den 2. oktober kl. 17.00.
