---
title: "Her er de forsøg, der kommer til at køre i Assens bymidte ind over sommeren"
description: "Assens by blevet en del af projektet ”Frie Bymidter”, hvilket giver mulighed for at lave nogle forsøg i byrummet, så der på sigt kommer mere liv og aktivitet i byen. Her kan du se, hvilke forsøg, der vil blive prøvet af i sommeren 2025."
date: "2025-04-28"
created: "2025-03-05"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Nyt fra Assens Kommune](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune)

                    [Nyheder og pressemeddelelser](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser)

                [Her er de forsøg, der kommer til at køre i Assens bymidte ind over sommeren](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser/her-er-de-forsoeg-der-kommer-til-at-koere-i-assens-bymidte-ind-over-sommeren)

# Her er de forsøg, der kommer til at køre i Assens bymidte ind over sommeren

Assens by er blevet en del af projektet ”Frie Bymidter”, hvilket giver mulighed for at lave nogle forsøg i byrummet, så der på sigt kommer mere liv og aktivitet i byen. Her kan du se, hvilke forsøg, der vil blive prøvet af i sommeren 2025.

        ![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/b307bf6d-cbe9-478e-62f0-08dd5a44d36a?width=800)

Assens by er blevet en del af projektet ”Frie Bymidter”,
hvilket giver os mulighed for sammen med erhvervs- og kulturlivet og borgerne
at lave nogle forskellige forsøg med at ændre byrummet i forskellige perioder i
år 2025-2027. Med forsøgene vil vi sammen blive klogere på, hvilke tiltag der
har de størst mulige positive effekter i forhold til at skabe liv, aktivitet og
handel i byen, inden det besluttes hvilke tiltag, der skal laves permanente
efter 2027. Derfor vil Assens Kommune følge forsøgene tæt og evaluere på dem
løbende i sammenspil med byens aktører og borgere.

"Vi står over for en fantastisk
mulighed for at prøve nye tiltag her i Assens, så lad os tage imod de gode
initiativer, der er til gavn for vores by. Assens er stedet, hvor handel og
fællesskab blomstrer! Sammen kan vi skabe oplevelser, der både tiltrækker
lokale og besøgende til vores dejlige by.", siger René Gramm Jeppesen,
formand for Handelsstandsforeningen i Assens.

Med afsæt i de inputs vi har fået fra Idéforum og Aktørmøde
og en efterfølgende afstemning, har administrationen lavet en faglig vurdering
af mulige forsøg med midlertidige trafikale ændringer i Assens’ bymidte. På den
baggrund er det besluttet at gennemføre følgende forsøg i 2025:

**Torvet:**

Torvet holdes åben for motorkøretøjer som i dag, men der kan
være behov for at udtage enkelte parkeringspladser. Ud for Vinspecialisten
placeres nyt byrumsinventar, der kan fungere som en scene på torvet. Der
placeres derudover forskellige former for byrumsinventar i det eksisterende
område af torvet, der er bilfrit. Denne del af forsøget vil strække sig ind
over sommeren, som minimum i juli og august.

**Østergade – mellem Store Kirkestræde og Kindhestegade:**

Fra 30. juni til den 10. august vil Østergade blive lukket
for al biltrafik på strækningen mellem St. Kirkestræde og Kindhestegade med
undtagelse af beboerkørsel. Her vil der blive plads til spisesteder, cafeliv,
barer og detailhandel, kan få indflydelse på aktiviteter i byrummet og der vil
desuden blive sat forskellige former for byrumsinventar op i det bilfrie
område.

Begrundelsen for de to forsøg er, at det har været de mindst
indgribende tiltag, hvis man ville lave et forsøg med en delvis eller afgrænset
lukning af Østergade i en kortere periode, som der var ønsker om at afprøve
både i Ideforum og på Aktørmødet. Afstemningen viste dog, at flertallet på
nuværende tidspunkt ikke ønskede at afprøve en lukning af både Torvet og
Østergade mellem Store Kirkestræde og Kindhestegade samtidig.

Med en bilfri zone på den korte strækning af Østergade,
bliver det nu muligt at få et indblik i, om denne løsning bidrager til at
mindske den samlede trafik i Østergade og gøre det mere roligt på Tovet uden at
gøre det bilfrit uden det får store konsekvenser for parkeringspladser.

**Havnen:**

For at forsøget i
Østergade i 2025 kan sammenlignes med kommende forsøg i 2026 og 2027, er det
nødvendigt, at der i hele forsøgsperioden i 2025, afprøves trafikale forsøg som
sænker hastigheden på Nordre og Søndre Havnevej sideløbende.

I 2026 og 2027 vil
trafikken på havnen nemlig være påvirket af byggeriet af Kyst- og
Lystfiskercenteret, hvorfor det kan have indflydelse på trafikflowet i og
omkring byen. Så hvis man skal kunne sammenligne de forskellige forsøg med
hinanden ind over de tre år, er det nødvendigt, at forudsætningerne omkring
byen så vidt muligt er grundlæggende de samme.

Derfor vil der
blive etableret en bussluse, der ligner et timeglas, så der kun er et spor
farbart det meste af tiden, hvor trafikken standses i det korte tidsrum, hvor
passagerer skal stige af eller på bussen.

Forsøget skal
afklare om det er en måde at sænke farten på, så det bliver mere sikkert for de
gående og cyklende, som på sigt skal besøge centeret, molen, samt de
omkringliggende seværdigheder, opholdsmuligheder og spisesteder. Samtidig skal
forsøget belyse, hvorvidt det kommer til at give en bedre sammenhæng mellem
Kogehusmolen og Willemoes Plads, samt mere plads til spændende aktiviteter med
historiske perspektiver.

Dette forsøgs vil
vare i ca. 4 måneder fra omkring maj til slut august.

**Tilskud til byliv**

Der afsættes ca. 50.000 kroner til at understøtte
aktiviteter og events i byrummet i juli og august. I år etableres der et
samarbejde med Assens Handelsstandsforening og Udvikling Assens med henblik på
en tovholder- og koordineringsrolle for at sikre et sammenhængende program for
aktiviteter i byrummet i denne periode.

Alle kulturaktører inviteres til at bidrage med indhold.
Hvis du som kulturaktør ønsker at bidrage med aktiviteter i juli eller august,
så kontakt Katrine Sommer fra Udvikling Assens her: kso@udviklingassens.dk

**Hvad nu?**

Der er nedsat i alt fire fokusgrupper, som hver især har
fokus på henholdsvis; Havnen, Torvet, Scenen og Østergade. Deltagerne i
grupperne har meldt sig frivilligt efter deltagelse i Aktørmødet.

I marts og april fokuserer projektgruppen på at lave en
konkret plan for den fysiske indretning af byrummene herunder, hvad der skal
være af byrumsinventar, og hvor det skal stå.

Herefter bliver forsøgene ført ud i livet. Til september
evaluerer vi på dem og på baggrund af de resultater skal vi omkring oktober i
gang med at se på, hvad 2026 skal byde på af forsøg.

Læs mere om hele projektet på assens.dk/friebymidter
