---
title: "Brevstemme"
description: "Du kan brevstemme i perioden 26. februar - 20. marts 2026"
date: "2026-03-10"
created: "2026-02-26"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Demokrati og indflydelse](https://www.assens.dk/demokrati-og-indflydelse)

                    [Folketingsvalg 2026](https://www.assens.dk/demokrati-og-indflydelse/folketingsvalg-2026)

                [Brevstemme](https://www.assens.dk/demokrati-og-indflydelse/folketingsvalg-2026/brevstemme)

# Brevstemme

Du kan brevstemme fra torsdag den 26. februar 2026 til og med fredag den 20. marts 2026 kl. 16:00

Brevstemmeafgivning foregår på en lidt anden måde end når du stemmer på selve valgdagen. Når du har fremvist gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), vil du få udleveret stemmeseddel og kuvert.

- Du kan skrive bogstavet eller navnet på det parti, du ønsker at stemme på og/eller
- Du kan skrive navnet på den kandidat, du ønsker at stemme på.

Når du har udfyldt brevstemmesedlen, lægger du din stemme i kuverten. Herefter lukker du kuverten og giver den til den medarbejder, der har taget imod dig.

Du skal herefter underskrive et følgebrev, hvoraf dit navn og adresse blandt andet fremgår.

Hvis du har brevstemt kan du ikke stemme på valgdagen.

Du kan få hjælp til at brevstemme.

Du kan brevstemme på ethvert folkeregister i landet, uanset hvilken kommune, du bor i.

###

                                    Hvornår, hvor og hvordan brevstemmer man?

Du kan brevstemme fra torsdag den 26. februar 2026 til og med fredag den 20. marts 2026 kl. 16:00.

Brevstemmeafgivning foregår på en lidt anden måde end når du stemmer på selve valgdagen. Når du har fremvist gyldig legitimation som for eksempel dit pas, kørekort eller dit sundhedskort (det gule sygesikringsbevis), vil du få udleveret stemmeseddel og kuvert, som du skal lægge stemmesedlen i, når den er udfyldt. Du vil derudover få udleveret et følgebrev, som du skal datere og underskrive.

Du kan brevstemme på ethvert folkeregister i landet, uanset hvilken kommune, du bor i.

I Assens Kommune kan der brevstemmes i Borgerservice på Assens Rådhus og på bestemte tidspunkter på kommunens biblioteker.

## **Brevstemme i Borgerservice**

Du kan brevstemme i Borgerservice på Assens Rådhus, Rådhus Allé 5, 5610 Assens i åbningstiden:

Mandag kl. 10:00 - 15:00
Tirsdag kl. 10:00 - 15:00
Onsdag - LUKKET
Torsdag kl. 10:00 - 17:00
Fredag kl. 10:00 - 13:00

### Udvidet åbent for brevstemning i Borgerservice:

Onsdag den 4. marts kl. 10:00 - 15:00
Lørdag den 7. marts kl. 10:00 - 12:00
Lørdag den 14. marts kl. 10:00 - 12:00
Fredag den 20. marts kl. 9:00 - 16:00

På de ekstraordinære åbningstidspunkter er der alene mulighed for at brevstemme.

## Brevstemme på bibliotekerne

### **Onsdag den 11. marts på biblioteket i Tommerup, Glamsbjerg og Haarby**

Kl. 9:00 - 10:30 Tommerup Bibliotek - Tallerupvej 85, 5690 Tommerup

Kl. 11:00 - 12:30 Glamsbjerg Bibliotek - Søndergade 3A, 5620 Glamsbjerg

Kl. 13:30 - 15:00 Haarby Bibliotek - Skolevej 10A, 5683 Haarby

### **Onsdag den 18. marts på biblioteket i Vissenbjerg og Aarup**

Kl. 9:30 - 11:30 Vissenbjerg Bibliotek - Vestergade 2, 5492 Vissenbjerg

Kl. 12:30 - 14:30 Aarup Bibliotek - Bredgade 73, 5560 Aarup

## Hjælpemidler til brevstemmeafgivning

Hjælpemidler til rådighed på alle brevstemmesteder:

- lup, der forstørre ca. fire gange
- LED-lampe, hvor lysstyrke og farve kan reguleres
- en sort pen

Derudover er der i Borgerservice på Assens Rådhus opstillet en handicapstemmeboks med et hæve/sænkebord, der gør det lettere for kørestolsbrugere m.fl.
På Rådhuset er der også mulighed for at benytte en CCTV skærm.

###

                                    Hjælpemidler i Borgerservice og på Bibliotekerne

Hjælpemidler til rådighed på alle brevstemmesteder:

- lup, der forstørre ca. fire gange
- LED-lampe, hvor lysstyrke og farve kan reguleres
- en sort pen

Derudover er der i Borgerservice på Assens Rådhus opstillet en handicapstemmeboks med et hæve/sænkebord, der gør det lettere for kørestolsbrugere m.fl.
På Rådhuset er der også mulighed for at benytte en CCTV skærm.

###

                                    Hvem kan brevstemme i eget hjem?

Hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde på valgstedet på valgdagen, har du mulighed for at afgive din stemme i hjemmet. Vær opmærksom på at du har mulighed for at stemme fra din bil på valgdagen.

Du kan søge om at brevstemme i eget hjem fra frem til torsdag den 12. marts 2026, kl. 18:00**.**

## Sådan søger du om at stemme i eget hjem

### Telefonisk - ringe på tlf. 64 74 74 40

Du skal her oplyse dit cpr. nr., navn, adresse og telefonnummer.

**Ansøgningsskema**

**[Ansøgning - anmod om at brevstemme i hjemmet](https://www.assens.dk/p/Assens_dk/Stabene/Byraadssekretariatet/Folketingsvalg 2026/Anmodning-om-at-brevstemme-i-hjemmet-ved-folketingsvalget-den-24.-marts-2026---med-dato.pdf "Ansøgning - anmod om at brevstemme i hjemmet")**

## **Hvornår kommer vi hjem til dig?**

Umiddelbart efter den 12. marts 2026 vil du få at vide, på hvilken dag og tidspunkt brevstemmemodtagerne kommer hjem til dig.

Modtagelse af brevstemme i eget hjem vil foregå mandag den 16. marts og tirsdag den 17. marts 2026.

## **På plejehjem eller plejecentre**

Bor du på plejehjem eller plejecenter, vil du få mulighed for at stemme her. Du får nærmere information fra personalet.

## **På sygehuset**

Er du indlagt på sygehuset hjælper personalet dig med at stemme.

## Byrådssekretariatet

### Rådhus Allé 5

5610
Assens

### Ring til os

[64 74 75 00](tel:64%2074%2075%2000)

### Skriv til os

[Send sikker e-mail via borger.dk](https://post.borger.dk/send/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/e653b808-88cb-4fec-91f8-bb03f907fbd9/)

[Send sikker e-mail via virk.dk](https://virk.dk/digitalpost/new/8198bd6f-f011-426a-b2dc-f58a99b1b38d/e653b808-88cb-4fec-91f8-bb03f907fbd9/)
