---
title: "Demenscaféerne i Assens Kommune vinder årets demensvenlige initiativ for pårørende 2025"
description: "Røde Kors’ Demenscaféer modtog prisen onsdag den 3. september under Demenstopmødet 2025. Demenscaféerne fik blandt andet tildelt æren for at skabe trygge og nærværende mødesteder for pårørende til mennesker med demens. Særligt fremhævet blev også den særl"
date: "2025-09-04"
created: "2025-09-04"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Nyt fra Assens Kommune](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune)

                    [Nyheder og pressemeddelelser](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser)

                [Demenscaféerne i Assens Kommune vinder årets demensvenlige initiativ for pårørende 2025](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser/demenscaferne-i-assens-kommune-vinder-aarets-demensvenlige-initiativ-for-paaroerende-2025)

# Demenscaféerne i Assens Kommune vinder årets demensvenlige initiativ for pårørende 2025

Røde Kors’ Demenscaféer modtog prisen onsdag den 3. september under Demenstopmødet 2025. Demenscaféerne fik blandt andet tildelt æren for at skabe trygge og nærværende mødesteder for pårørende til mennesker med demens. Særligt fremhævet blev også den særlige kombination af frivillighed og kommunal opbakning.

                ![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/276e3581-7dd0-4545-c58c-08ddeae98d1d?width=800)

Demenscaféerne
drives af Røde Kors i både Assens by, Aarup, Tommerup og Haarby i tæt
samarbejde med demenskonsulenterne i Assens Kommune. Siden åbningen af de fire
caféer i 2022 og 2023 har de gjort en kæmpe forskel for pårørende til mennesker
med demens ved at skabe åndehuller og fortrolige rum, hvor de pårørende kan
dele erfaringer og finde støtte og fællesskaber.

Det var leder
for Aktivitet, Forebyggelse og Demens i Assens Kommune, Anne Grete Pilgaard,
der indstillede Demenscaféerne til prisen.

”Demenscaféerne
fortjener stor hæder for den forskel, de gør for mennesker med demens - og ikke
mindst deres pårørende. Vi er stolte af det samarbejde, vi har med Røde Kors og
Demenscaféerne, der blandt andet inkluderer faglig sparring fra vores
demenskonsulenter og praktisk hjælp – fx med de fysiske rammer. Demenscaféerne
deltager også fast på vores Seniorlivsmesser,” fortæller Anne Grete Pilgaard,
der var med på scenen for at modtage prisen.

**Etforbillede for nye frivillighedsprincipper på ældreområdet**

Samarbejdet
mellem Aktivitet, Forebyggelse og Demens i Assens Kommune og Demenscaféerne er
på mange måder et godt eksempel på det øgede fokus, Assens Kommune har på at
inddrage civilsamfundet. Og ikke mindst på de 4 nye frivillighedsprincipper som
Social- og Ældreudvalget for nylig vedtog – og som lyder:

1. **Civilsamfundet er en ligeværdig partner i udviklingen af aktiviteter påældreomådet.**
2. **Detskal være let at engagere sig.**
3. **Frivillighed bygger på lyst og engagement.**
4. **Allekan bidrage med noget.**

Ifølge
formand for Social- og Ældreudvalget i Assens Kommune, Poul-Erik Svendsen, er et
godt samarbejde mellem kommunen, frivillige og civilsamfundet helt afgørende:

”Vi står midt i en reformstorm med
både en ældrereform og en sundhedsreform og ser samtidig ind i stigende
demografiske udfordringer. Den udfordring kan vi ikke løse alene.  Netop derfor har vi brug for principper, der
sætter retning og skaber fælles forståelse af, hvordan vi skaber udvikling i
samarbejde med civilsamfundet. Principper der hjælper os til at se frivillighed
som et samspil, hvor både frivillige og borgere bidrager, og hvor styrken
ligger i forbundetheden,” siger han og understreger samtidig, at det ikke er
meningen, at frivillige kræfter skal løse den faglige opgave:

”Principperne
er pejlemærker, der kan understøtte dialog og lokal handlekraft på tværs i
kommunen. Det er Røde Kors Demenscaféer et godt eksempel på. Et eksempel vi er
meget stolte af, og som vi håber kan tjene til inspiration.”

## Fakta:

[Principper for samarbejde med civilsamfundet på ældreområdet](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/f920a9f1-c44f-4c82-a0a6-91477587c79c "Principper for samarbejde med civilsamfundet på ældreområdet")

[Røde Kors indgår vigtigt partnerskab med Assens Kommune](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/bf64ae62-df96-4cb6-b26a-f5d1cf9d7690 "Røde Kors indgår vigtigt partnerskab med Assens Kommune")

**Foto fravenstre:** Janne
Abildtrup, Demenskonsulent, Karin Brøchner, Tovholder Demenscafé Assens, Lisbeth
Lorensen, frivillig Demenscafé Assens, Birgit Drud, Tovholder Demenscafé
Tommerup, Anne Grete Pilgaard, leder Aktivitet, Forebyggelse og Demens, Lone
Vasegaard, Tovholder Demenscafé Aarup. **Demenstopmødet** arrangeres af Demensalliancen, der er et partnerskab mellem FOA, KL, Ergoterapeutforeningen og Dansk Sygeplejeråd: demensalliancen.dk
