---
title: "Boligejere inviteres til Klimaklar i Assens"
description: "Assens Kommune og Assens Forsyning A/S inviterer interesserede boligejere i risikozonen for lokale oversvømmelser, stormflod eller stigende grundvand til klimadialog om sikring af deres ejendom. Det sker i tæt samarbejde Beredskab Fyn, Beredskabsforbundet samt et stærkt hold af eksperter fra det lokale erhvervsliv i Forsyningsparken den 29. april 2025."
date: "2025-05-12"
created: "2025-04-23"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Nyt fra Assens Kommune](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune)

                    [Nyheder og pressemeddelelser](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser)

                [Boligejere inviteres til Klimaklar i Assens](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser/boligejere-inviteres-til-klimaklar-i-assens)

# Boligejere inviteres til Klimaklar i Assens

Assens Kommune og Assens Forsyning A/S inviterer interesserede boligejere i risikozonen for lokale oversvømmelser, stormflod eller stigende grundvand til klimadialog om sikring af deres ejendom. Det sker i tæt samarbejde Beredskab Fyn, Beredskabsforbundet samt et stærkt hold af eksperter fra det lokale erhvervsliv i Forsyningsparken den 29. april 2025.

                ![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/6ae10aff-83b6-408b-b147-08dd687ed8bb?width=800)

Danmark fik rekordnedbør i
2023 og 2024, og desværre melder de fleste prognoser, at vi skal regne med endnu
mere nedbør i de kommende år. Derfor er klimasikring af borgernes boliger også
en prioritet for Assens Kommune og Assens Forsyning A/S. Assens Forsyning er
aktuelt i fuld gang med at separatkloakere alle private ejendomme i kommunen,
og de har etableret mere end 140 regnvandsbassiner, der skal håndtere de store
mængder regnvand så borgerne undgår vand i kælderen samtidig med at miljøet
skånes for uønskede overløb.

 ****

## **Et vigtig bidrag til AssensKommunes klimastrategi**

- Assens
Kommune har i mange år målrettet arbejdet med at gøre kommunen mere klimarobust
sammen med vores samarbejdspartnere. Men når vandmasserne melder sig, er
opgaverne mange, og her er der noget kommunen og beredskabet kan gøre, og så er
der også ting, som borgerne og husejerne selv kan gøre for at forebygge
konsekvenserne. Derfor er jeg glad for, at borgerne nu har mulighed for at
blive klogere på den del til arrangementet Klimaklar, siger Borgmester i Assens
Kommune, Søren Steen Andersen.

## **Store menneskelige ogøkonomiske omkostninger**

- Uønsket vand på matriklen eller
i boligen har ofte alvorlige konsekvenser for de ramte boligejere – ikke kun
materielt, men også økonomisk. Derfor har vi i tæt samarbejde med kommunen,
Beredskab Fyn og Beredskabsforbundet og repræsentanter fra det lokale
erhvervsliv besluttet at give alle interesserede boligejere en ekstra mulighed
for at blive klogere på, hvordan de i praksis kan sikre sig, siger direktør for
Assens Forsyning A/S Henrik Boesen.

 ****

 ****

## **Lokalt erhvervsliv bakker opmed ekspertise**

- Vi glæder os alle til at
møde boligejerne, ikke mindst vores lokale erhvervsrepræsentanterne, der
stiller op til dialog med lavpraktiske løsninger og gode råd til boligejerne.
Her kan de besøgende se alt lige fra pumpeløsninger, kloakinspektion, omfangsdræn,
højvandslukke og stormflodssikring til en snak om forsikrings- og
kreditspørgsmål samt lånemuligheder til klimasikring, siger Henrik Boesen og
slutter af med at takke Lonico A/S, WaterCare ApS, Stormflodssikring ApS,
Sparekassen Danmark, Vogsen Entreprenør ApS, Palle Johansen A/S og Dansk
Erhvervsassurance for deres bidrag.

Klimaklar i Assens slår dørene
op den 29. april, kl. 17.00-19.00 i Forsyningsparken 2, 5610 Assens.

Tilmelding
og det fulde program findes på https://assensforsyning.dk.
