---
title: "Assens Kommune er Årets Læreplads på Fyn"
description: "Assens Kommune er for anden gang kåret til Årets Læreplads på Fyn af TietgenSkolen eud & eux."
date: "2026-10-22"
created: "2026-10-22"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Nyt fra Assens Kommune](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune)

                    [Nyheder og pressemeddelelser](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser)

                [Assens Kommune er Årets Læreplads på Fyn](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser/assens-kommune-er-aarets-laereplads-paa-fyn)

# Assens Kommune er Årets Læreplads på Fyn

Assens Kommune er for anden gang kåret til Årets Læreplads på Fyn af TietgenSkolen eud & eux.

        ![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/4e7027e4-6f77-4834-3ff5-08df30283f7f?width=800)

Vi er både stolte og glade over igen at modtage anerkendelsen. Ikke mindst fordi den kommer fra dem, det hele handler om: Vores elever.

"Noget af det, der gør Assens Kommune helt særlig, er måden, man ser på elever. Vi bliver ikke behandlet som “bare elever”, men som en naturlig del af arbejdsfællesskabet. Der er en tydelig kultur præget af frihed under ansvar, hvor vi får lov til at bidrage aktivt og blive hørt.", skrev de bl.a. i indstillingen.

Vi gør os hver dag umage for at være en attraktiv læreplads med fokus på læring, inddragelse, ansvar, trivsel og stærke fællesskaber. Derfor er det også ekstra glædeligt, når vores elever både ser og mærker indsatsen.

Tak for indstillingen til Caroline, Cecilie, Maria og Rikke - og for, at vi får lov til at bidrage til jeres kontoruddannelse i Offentlig Administration.

Og ikke mindst tak til vores fantastiske praktikansvarlige, som hver dag er med til at skabe et stærkt lærings- og arbejdsmiljø for vores elever.

 [Læs mere om uddannelsesmuligheder i Assens Kommune](https://www.assens.dk/MOLIRIPAGE/cb42bf93-df36-4b8b-a779-751ddd58ed07 "Læs mere om uddannelsesmuligheder i Assens Kommune").
