---
title: "Assens Ældreråd på velfærdsteknologisk visit i Helhedsplejen"
description: "Medicinrobotter og skærmbesøg er blot et par eksempler på velfærdsteknologi, der allerede er taget godt i brug i Assens Kommunes Helhedspleje. Og i denne uge blev Assens Ældreråd præsenteret for begge dele, da de var på besøg i kommunens såkaldte E-Team."
date: "2026-08-20"
created: "2026-08-20"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Om os](https://www.assens.dk/om-os)

                    [Nyt fra Assens Kommune](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune)

                    [Nyheder og pressemeddelelser](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser)

                [Assens Ældreråd på velfærdsteknologisk visit i Helhedsplejen](https://www.assens.dk/om-os/nyt-fra-assens-kommune/nyheder-og-pressemeddelelser/assens-aeldreraad-paa-velfaerdsteknologisk-visit-i-helhedsplejen)

# Assens Ældreråd på velfærdsteknologisk visit i Helhedsplejen

Medicinrobotter og skærmbesøg er blot et par eksempler på velfærdsteknologi, der allerede er taget godt i brug i Assens Kommunes Helhedspleje. Og i denne uge blev Assens Ældreråd præsenteret for begge dele, da de var på besøg i kommunens såkaldte E-Team.

        ![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/0a61eba0-f598-4027-8202-42741c5ce016?width=800)

E-Teamet holder til i Tommerup og udfører blandt andet skærmbesøg i hele kommunen.

"I Ældrerådet er vi positive overfor velfærdsteknologi. Det er en af fremtidens løsninger i forhold til, at vi kommer til at mangle arbejdskraft og derfor skal bruge de menneskelige ressourcer rigtigt. Så de ting der kan overtages af teknologi, skal overtages af teknologi", siger formand for Ældrerådet Jørgen Nyberg Larsen.

Assens Ældreråd har blandt andet været med til at give input til, hvilken type medicinrobot kommunen skulle indkøbe – og derfor er det langt fra første gang rådet stifter bekendtskab med medicinrobotterne. Men hvad teknologi betyder i praksis, bliver først for alvor tydeligt, når det tages i brug:

"Det interessante er jo blandt andet, at det også giver borgerne mere frihed. Et skærmbesøg eller en medicinrobot er ikke noget, man skal sidde og vente på. Som borger kan man bedre planlægge sin dag – i stedet for at risikere at sidde og vente på en SOSU-medarbejder, der måske er blevet forsinket af en akut opgave", siger Jørgen Nyberg Larsen.

"Vi blev yderligere bekræftet i, at vi skal videre den vej", slutter Ældrerådets formand.

[Læs mere om skærmbesøg.](https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/aeldre/helhedspleje/skaermbesoeg-i-helhedsplejen "Læs mere om skærmbesøg.")

[Læs mere om Assens Ældreråd.](https://www.assens.dk/demokrati-og-indflydelse/raad-og-naevn/assens-aeldreraad/om-assens-aeldreraad "Læs mere om Assens Ældreråd.")

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/4bd19091-0253-492e-9b5c-38b96ce5eaad?width=800)

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/3bea7f9b-bd4c-4ad2-a03d-2405d99548e3?width=800)

![](https://www.assens.dk/i/MOLIRIMEDIA/99fbd0cb-7215-40e7-bf13-6f6c06ec1e1f?width=800)
