55 tons sten ruller ind til havørrederne i Haarby
Havørred Fyn støtter restaureringsprojekt i Haarby Å til gavn for havørrederne.
Snart bliver Haarby Å et endnu bedre sted for havørreder at gyde. For i løbet af foråret vil Assens Kommune, Havørred Fyn og frivillige lægge 40 tons grus og 15 tons sten ud i åen så havørrederne har et sted at gyde og vokse op.
Havørred Fyn har netop bevilliget 48.000 kroner til restaureringsprojektet, som til at starte med vil foregå på en 100 meter lang strækning ved Algade midt i Haarby.