---
title: "Vis job"
description: "Vis job"
date: "2023-09-12"
created: "2023-09-12"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Karriere i Assens Kommune](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune)

                [Vis job](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune/vis-job)

# Vis job

Social- og sundhedsassistent til aftenvagt i Helhedsplejen i Assens
                            https://www.assens.dk/api/imageproxy?url=https%3A%2F%2Fcdn-recruiter.hr-manager.net%2FExport%2FAttachments%2FViewAdvertisementImage.ashx%3FAdvertisementId%3D151921%26cid%3D231

Ansøgningsfrist
                                Tiltrædelse
                                Arbejdssted
                                Arbejdstid

                                25.10.2026
                                01.12.2026
                                Assens
                                Fuldtid

*Er du Social- og sundhedsassistent, og kunne du tænke dig at blive en del af vores aftenteam? Har du mod på en udfordrende og spændende hverdag, hvor du dagligt gør en positiv forskel for vores borgere?* *Er du stolt af din faglighed, og kan du sætte den i spil i det tværfaglige samarbejde omkring sammenhængende borgerforløb?* *Vil du være en del af en arbejdsplads med fokus på trivsel, mulighed for udvikling og indflydelse på egen vagtplan?* *Så glæder vi os til at høre dig!*

Til Helhedsplejen i Assens søger vi en social- og sundhedsassistent til vores aftenteam. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. december 2026.

## **Om os**

Hos Helhedsplejen i Assens dækker vi særligt området i og omkring Assens by. Det betyder, at vi er et stort, stærkt team, hvor der dagligt er 8 ruter, som skal dækkes. Medarbejderne har selv indflydelse på ruterne, set ud fra borgernes behov for hjælp.

Vi består af social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og en sygeplejerske. I gruppen har vi også gruppesygeplejersker, terapeuter og en visitator, som møder ind sammen med os, og som støtter op om den faglige udvikling. Det betyder, at vi skaber nogle gode og sammenhængende forløb for borgerne. På aftenteamet holder vi teammøder en gang ugentligt, hvor de tværfaglige kolleger deltager, og hvor borgerforløbene drøftes.

Vi arbejder efter fælles mål med fokus på rehabilitering, høj faglig kvalitet, tværfaglighed og udvikling af vores medarbejdere.

## **Om jobbet**

Der vil som udgangspunkt være tale om aftenvagter med vagt 6 weekender på 12 uger. Der er ligeledes som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men timeantallet kan du selv få indflydelse på, og det kan vi drøfte ved en eventuel samtale. Vi har fleksible vagtplaner, hvor du selv har indflydelse på, hvordan dine vagter placeres.

Vi er kendetegnet ved, at vi arbejder med:

- psykologisk tryghed
- tværfaglighed
- tidlig opsporing (TRIAGE)
- den rehabiliterende tankegang
- egen trivsel og tilstræber et anerkendende miljø og en god tone
- indflydelse på egen vagtplan
- borgeren i centrum
- faglige og personlige kompetencer
- borgerens behov frem for minutstyring

## **Hvem er du**

Vi lægger vægt på, at du:

- er stolt af din faglighed
- ser dokumentation som en naturlig del af dagligdagen
- arbejder tværfagligt med opgaveløsningen
- er loyal over for kommunens værdier og kvalitetsstandarder
- kan arbejde selvstændigt, men du synes også, at det er sjovt ”at løfte i flok”
- reflekterer over egen og kollegers praksis
- er fleksibel og kan rumme forandringer i dagligdagen samt tage ejerskab for dette
- er mødestabil og en god kollega

## **Løn og ansættelsesvilkår**

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffeattest, før en evt. ansættelse kan finde sted.

## **Vil du vide mere**

Måske er du blevet nysgerrig og har fået lyst til at vide mere? Du er velkommen til at kontakte helhedsplejeleder Ann-Kirstine Fruergaard på telefon 30 57 73 81 eller assisterende leder Malene Jensen på telefon 21 65 83 26, hvis du har spørgsmål.

Du kan efter aftale komme på besøg, hvis du har lyst til en kop kaffe og en uforpligtende snak.

Vi ser frem til at høre fra dig i form af en ansøgning, hvor du er meget velkommen til at beskrive dine behov, værdier, og hvad du ønsker at tilbyde os.

Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026, og der vil løbende blive holdt samtaler.

## **Flyt til Vestfyn**

Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: [www.flyttilvestfyn.dk.](http://www.flyttilvestfyn.dk)

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på telefon 64 74 71 55.

Vi glæder os til at høre fra dig!
