---
title: "Vis job"
description: "Vis job"
date: "2023-09-12"
created: "2023-09-12"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Karriere i Assens Kommune](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune)

                [Vis job](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune/vis-job)

# Vis job

Social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper til Holmely
                            https://www.assens.dk/api/imageproxy?url=https%3A%2F%2Fcdn-recruiter.hr-manager.net%2FExport%2FAttachments%2FViewAdvertisementImage.ashx%3FAdvertisementId%3D151917%26cid%3D231

Ansøgningsfrist
                                Tiltrædelse
                                Arbejdssted
                                Arbejdstid

                                19.10.2026
                                Hurtigst muligt
                                Assens
                                Fuldtid

*Brænder du for at gøre en forskel i ældres liv? Er din faglighed skarp og din humor smittende, og banker dit hjerte for mennesker? Så er vi klar til at tage imod dig med åbne arme!*

Holmely er et plejehjem, hvor livet leves hele livet. Det er, når vi tør gribe de små øjeblikke i hverdagen og gør noget andet, end det vi plejer, at vi skaber stjernestunder. Og det bringer glæde og mening i beboernes liv, så de mærker, at de lever.

Vi tillægger fællesskabet stor værdi ift. at lykkes med at skabe de allerbedste forudsætninger for vores beboere og deres pårørende.

Lyder det som et værdisæt, som du kan relatere dig til? Så skynd dig at søge en af vores ledige stillinger.

## **Om stillingerne**

Vi søger nemlig lige nu to nye kollegaer, der vil være med til at styrke fællesskabet, højne fagligheden og skabe tryghed, livsglæde og en meningsfuld hverdag for beboerne gennem nærvær og humor.

Vi søger primært til fast aftenvagt, men er åbne overfor vagtønsker:

- en social- og sundhedsassistent
- en social- og sundhedshjælper

Vi ønsker kollegaer, som har hjertet med sig, er 100% nærværende og har stærke relationskompetencer og positive værdier.

Stillingerne er med tiltrædelse snarest muligt eller efter nærmere aftale.

## **Om Holmely**

Holmely er et hyggeligt og levende plejehjem med 40 boliger fordelt på fire boenheder hver med eget fælles køkken-alrum.

Vi har de smukkeste udenomsarealer og en central beliggenhed i Aarup bymidte.

Vi arbejder ud fra [Eden Alternative](https://www.assens.dk/om-os/udvikling-og-strategi/social-og-sundhed/eden-alternative?term=eden), hvor relationer, selvbestemmelse og livskvalitet er i fokus.

Hos os planlægger vi dagen *sammen* med beboerne, og vi tror på, at et godt liv skabes gennem nærvær, fællesskab og små spontane initiativer i hverdagen.

Hos os får du:

- faste kollegiale relationer
- et stærkt tværfagligt fællesskab
- en arbejdsplads med hjerte for det enkelte menneske
- høj faglighed og mulighed for udvikling
- medindflydelse og plads til din stemme
- en hverdag med mening - ikke bare opgaver
- et trygt psykisk arbejdsmiljø

## **Hvem er du**

Vi forestiller os, at du:

- er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
- gerne har erfaring med demens (men det er ikke et krav)
- er stabil, ansvarsfuld og møder mennesker med varme og respekt
- har en nysgerrighed og lyst til at bidrage til et trygt læringsmiljø
- prioriterer korrekt dokumentation og er refleksiv
- har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi lykkes sammen

## **Løn og ansættelse**

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest indhentes ved ansættelse.

## **Vil du vide mere**

Hvis du har spørgsmål eller brug for yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte leder Tabita Skiby Schmidt på tlf. 21 68 91 93 eller mail: [tskis@assens.dk](mailto:%20tskis@assens.dk?body=Husk%2C%20at%20det%20ikke%20er%20sikkert%20at%20skrive%20personlige%20oplysninger%20som%20f.eks.%20helbredsm%C3%A6ssige%20eller%20%C3%B8konomiske%20oplysninger%20eller%20dit%20cpr-nummer%20i%20en%20almindelig%20e-mail.%20Du%20kan%20skrive%20sikkert%20til%20os%20via%20Digital%20Post%20p%C3%A5%20www.borger.dk.).

Du kan også få et indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en kommune som vores ved at følge [*#vierassenskommune*](https://www.linkedin.com/search/results/all/?keywords=%23vierassenskommune&origin=GLOBAL_SEARCH_HEADER&sid=58G) på de sociale medier eller møde os på [*@vigorforskellen*](https://www.instagram.com/vigorforskellen/) på Instagram.

Ansøgningsfristen er den 19. oktober 2026 kl. 23.59, og vi holder samtaler løbende.

Er du klar til at blive en del af Holmely? Så glæder vi os til at høre fra dig!

OBS. billedet brugt til annoncen er AI-genereret.
