---
title: "Vis job"
description: "Vis job"
date: "2023-09-12"
created: "2023-09-12"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Karriere i Assens Kommune](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune)

                [Vis job](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune/vis-job)

# Vis job

Relationskompetent, selvstændig og ambitiøs lærer til Vissenbjerg Skole
                            https://cdn-recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewAdvertisementImage.ashx?AdvertisementId=151901&cid=231

Ansøgningsfrist
                                Tiltrædelse
                                Arbejdssted
                                Arbejdstid

                                19.10.2026
                                Hurtigst muligt
                                Vissenbjerg
                                Fuldtid

*Brænder du for at skabe et fantastisk læringsmiljø for eleverne, så de opnår varig læringsglæde? Og er du optaget af indskolingen? Så skal du læse med her, måske er du vores nye kollega!*

Til Vissenbjerg Skole søger vi en lærer, der ser værdien i det tværprofessionelle samarbejde, og som ved, at 2+2 giver 5, når vi er i lærende fælleskaber sammen.

Der er tale om en fuldtidsstilling med opstart den 1. december 2026 eller hurtigst muligt.

## **Om dig**

Vi søger dig, der underviser i dansk, madkundskab og engelsk. Du vil blive en del af teamet omkring 1. årgang, hvor du skal undervise i dansk, kristendom, engelsk og idræt samt madkundskab på 5. årgang.

Derudover forestiller vi os, at:

- Du bliver glad, når du tænker på, hvordan du med din professionelle relationskompetente klasseledelse, samarbejdsevner og faglighed sammen med resten af dit team bidrager til læring og trivsel hos eleverne.
- Du har i høj grad eleverne på sinde. Af natur lyser du på det gode og tror på det enkelte menneskes potentiale, og det smitter af på måden, du møder elever, forældre og kolleger på.
- Du er rummelig, tålmodig, rolig og hviler i dig selv, og du oplever, at din ro smitter af på eleverne.
- Du vil noget med eleverne og fejrer det med dem, når du ser, at de rykker fagligt og socialt.
- Du trives i en kultur, hvor fællesskab, medinddragelse, tillid, ansvarlighed og samarbejde vægtes højt.

## **Om os**

Vissenbjerg Skole er den største folkeskole i Assens kommune. Vi har ca. 600 skønne elever, og vi har 3 spor fra 0.-3. klasse og 2-3 spor fra 4.–9. klasse. Skolen er inddelt i indskoling, mellemtrin og udskoling. Derudover har vi en specialklasserække og en lille LKT-afdeling. Vores dejlige SFO har 210 børn og har gode rammer.

Vi sigter efter at samarbejde som et professionelt lærende fællesskab, og her får du mulighed for at være med til at udvikle en lærende kultur, hvor vi bliver dygtigere og skaber løsningerne sammen. Vi er omgivet af dygtige vejledere, lærere og pædagoger, som alle hver dag står på tæer for at lykkes med elevernes trivsel og læring. Tonen er uformel og humoristisk, men tag ikke fejl – vi er hamrende ambitiøse, selv om vi har det sjovt imens.

På Vissenbjerg Skole tror vi på, at vi først er gode, når alle er gode, og vi står på et fundament af fællesskab og skaberkraft. Vi arbejder altid ud fra fællesskabet, og vi har bl.a. morgensang hver dag, fagdage og fællessamlinger spredt over skoleåret.

## **Løn- og ansættelsesforhold**

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes ved ansættelse.

## **Vil du vide mere**

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Gitte Kondrup på teleofn 24 24 75 67 eller afdelingsleder Hanne Winther på telefon 28 84 55 76, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi skal modtage din ansøgning inkl. relevante bilag (cv, eksamensbevis, udtalelser m.m.) senest den 19. oktober 2026. Asættelsessamtaler afholdes den 23. oktober 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

## **Flyt til Vestfyn**

Overvejer du at flytte til Vestfyn? Så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: [www.flyttilvestfyn.dk.](http://www.flyttilvestfyn.dk)

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.

Vi glæder os til at høre fra dig!
