---
title: "Vis job"
description: "Vis job"
date: "2023-09-12"
created: "2023-09-12"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Karriere i Assens Kommune](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune)

                [Vis job](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune/vis-job)

# Vis job

Børn- og ungerådgiver til Børn, Unge og Familieindsatser i Assens Kommune
                            https://cdn-recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewAdvertisementImage.ashx?AdvertisementId=151892&cid=231

Ansøgningsfrist
                                Tiltrædelse
                                Arbejdssted
                                Arbejdstid

                                16.10.2026
                                01.11.2026
                                Assens
                                Fuldtid

*Har du hjerte for udsatte børn og deres familier? Arbejder du struktureret og systematisk? Og vil du være en del af det bedste børne- og ungeteam? Så kom til Assens - måske er det dig, vi søger!*

Til Børn, Unge og Familieindsater søger vi to nye kolleger til vores småbørnsteam (0-13år).

Vi har følgende ledige stillinger:

- Barselsvikariat på 32 timer pr. uge med tiltrædelse den 1. november 2026
- Fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. januar 2027

Angiv gerne tydeligt i din ansøgning, hvilken af stillingerne du søger, eller om du er interesseret i dem begge.

## **Om jobbet**

Du bliver en del af et samlet team, som rummer Modtagelsen, Småbørn og Børnehandicap.

Vi løser vores daglige opgaver i tæt kontakt med familierne, hvor fokus er inddragelse af børnene og deres forældre. Vores småbørnsteam består af socialrådgivere og en faglig koordinator. Modtagelsen består af børne- og ungerådgivere, som håndterer alle underretninger og nye henvendelser i alderen 0-23 år, ansøgninger til Børnehandicap, screeninger, iværksættelse af forebyggende indsatser og deltagelse i forposter. Småbørnsområdet arbejder særligt med afdækninger, børnefaglige undersøgelser og opfølgninger på indsatser og anbringelser uden for hjemmet.

## **Om os**

Børn, Unge og Familieindsatser består af følgende mindre teams og afsnit:

- Modtagelsen tager sig af alle underretninger, nye henvendelser i alderen 0-23 år, ansøgninger til børnehandicap, screeninger og enkelte afdækninger. Derudover driver de alle vores forposter på vores skoler og daginstitutionsdistrikter.
- Sekretariatet tager sig af det administrative som telefonpasning, fakturahåndtering, statistik og datatræk, økonomien på indsatsområdet og meget mere.
- Børnehandicapteamet varetager alle sager i alderen 0-23 år, som har handicapkompenserende indsatser. Her udarbejdes screeninger og afdækninger og ved behov børnefaglige undersøgelser.
- Småbørnsteamet består af rådgivere, der beskæftiger sig med målgruppen 0-13 år. Her udarbejdes screeninger og afdækninger og ved behov børnefaglige undersøgelser.
- Team 13+, hvor rådgivere varetager ungesager fra 13-18 år (23 med ungestøtte).

Vi har også et lille team, som hedder familiebåndet. Det består af rådgivere, sundhedsplejersker, og familiebehandlere. De tager sig af alle gravide og børn fra 0-3 år, og et KUI-team, der arbejder med Den Kommunale Ungeindsats og projekter inden for dette.

Vi samarbejder meget med UUA, Ungdommens Uddannelsesvejledning Assens, som består af UU-vejledere.

Vi har desuden et døgnvagtsteam med 5 børne- og ungerådgivere, der deles om at passe døgnvagtstelefonen en uge af gangen.

Børn, Unge og Familieindsatser er en del af Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune, som ud over vores afdeling består af Ungeenheden, Børnesundhed, Dagtilbud og Skole samt PPR.

## **Om os i småbørnsteamet 0-13 år**

I Assens Kommunes Børn, Unge og Familieindsatser sidder myndighed og familieplejekonsulenter og udfører samlet, da vi har fokus på en helhedsorienteret indsats i samarbejde med borgeren.

Vi dækker området af udsatte børn og familier i alderen fra 0-13 år. Vi prioriterer at løse de daglige opgaver i tæt kontakt med familierne, hvor vi har fokus på barnets perspektiv ved inddragelse af børnene og i tæt dialog med forældrene.

Vi arbejder tværfagligt med et særligt fokus på støtte til beskæftigelse for forældrene. Vi har et godt samarbejde med jobområdet og myndighed/social, hvor vi har fokus på at sikre en god overgang fra ung til voksenlivet. Derudover har vi tæt samarbejde med vores skoler og daginstitutioner.

I Småbørnsteamet er vi 19 børn- og ungerådgivere og en faglig koordinator. Fordelt med 3 i Modtagelsen, 5 ½ i Børnehandicap og 11½ i Børneteamet til undersøgelser og afdækninger.

Vi arbejder tæt sammen om alle sager i et ligeværdigt fagligt fællesskab. Vi ønsker, at familierne oplever, at der altid er en i teamet at henvende sig til, og at der samtidig altid er en sparringspartner i teamet.

Jf. Barnets Lov arbejer vi tæt sammen med andre børn- og ungerådgivere i sager, hvor barnet er anbragt uden for hjemmet, og med andre samarbejdspartnere som sygehuse, psykologer, Børnehus Syd, familieambulatoriet mv.

Vores kerneopgave er at ”sikre udsatte børn og unges trivsel, udvikling og uddannelse ved at inddrage familie og netværk”. Vi har fokus på at give vores familier en god behandling.

Vi vægter systematik og faglighed i sagsbehandlingen, så vi med familierne er skarpe på målbare mål i barnets plan og de indsatser, der iværksættes. Vi arbejder systematisk med at inddrage netværket, anvende familierådslagning og benytter generelt dialogbaserede metoder.

## **Vi kan tilbyde**

Som ny kollega hos os kan du se frem til:

- En mentor i tre måneder ved din ansættelse og en god introduktion
- Engagerede kolleger og plads til forskellighed
- Et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel og ordentlighed
- En spændende, udfordrende og afvekslende arbejdsdag
- En arbejdsplads, som på flere områder er ”first-mover”
- Sags-supervision, faglig sparring, sagsgennemgang og dialog om prioritering af opgaver
- Metodeudvikling og et højt fagligt niveau
- Højt til loftet og mulighed for nytænkning og kreativitet i opgaveløsning
- Arbejde i systemer som DUBU
- Mulighed for fleksibel hverdag og selvtilrettelæggelse af arbejdstiden inden for rammen
- Egen bærepar pc og arbejdstelefon

## **Hvem er du**

Vi søger en fagligt stærk kollega, der er uddannet socialrådgiver, og som kan lide, at der er fart over feltet, og som samtidig kan bevare roen i pressede situationer.

Derudover lægger vi vægt på, at du

- har myndighedserfaring med udsatte børn og unge
- har godt kendskab til Barnets Lov
- har erfaring med brugen af DUBU og ICS og har viden eller ideer om tværgående samarbejde, og hvordan disse kan bruges i hele løsninger for familien
- tror på inddragende og dialogbaserede metoder og familierådslagning
- har gode kommunikative og skriftlige kompetencer
- har en god struktur til hverdagens opgaver
- er kreativ i forhold til opgaveløsning og har økonomisk forståelse
- er god til at tilbyde din hjælp til kollegaer og yde faglig sparring
- har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker og bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi taler til hinanden og ikke om hinanden
- kan bevare roen og overblikket i en til tider uforudsigelig hverdag
- har fokus på børneinddragelse
- har bil og kørekort og selvstændigt kan komme rundt

## **Løn og ansættelsesforhold**

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at børne- og straffeattest indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

## **Vil du vide mere**

Hvis du kan se dig selv i vores småbørnsteam og ønsker at bidrage til børne- og ungeområdet i Assens Kommune, så glæder vi os til at modtage din ansøgning med CV og relevante bilag senest den 16. oktober 2026. Du kan forvente at høre fra os senest den 20. oktober, hvis du bliver inviteret til en samtale. Samtaler afholdes den 22. oktober 2026.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingerne, så er du velkommen til at kontakte teamleder for modtagelsen i børnehandicap og småbørnsteamet, Tanya Køster, på telefon 64 74 74 33 eller faglig koordinator Kristina Andersen på telefon 64 74 69 89.

Vi ser frem til at høre fra dig!
