---
title: "Vis job"
description: "Vis job"
date: "2023-09-12"
created: "2023-09-12"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Karriere i Assens Kommune](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune)

                [Vis job](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune/vis-job)

# Vis job

Pædagog/Ergoterapeut til Botilbud Duedalen
                            https://cdn-recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewAdvertisementImage.ashx?AdvertisementId=151889&cid=231

Ansøgningsfrist
                                Tiltrædelse
                                Arbejdssted
                                Arbejdstid

                                27.09.2026
                                01.11.2026
                                Vissenbjerg
                                Fuldtid

*Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker med neurologiske udfordringer? Og vil du være med til at skabe et meningsfuldt hverdagsliv for den enkelte borger? Så læs videre her - måske er det lige dig, vi mangler!*

Botilbud Duedalen er i gang med at modtage nye borgere, og derfor søger vi også nye kolleger. Vi er både på udkig efter pædagoger og ergoterapeuter.

Timeantallet er mellem 30-37 timer om ugen fordelt på dag- og aftenvagter samt arbejde hver tredje weekend.

Tiltrædelse er den 1. november 2026.

## **Hvem er vi**

Botilbud Duedalen er et specialiseret botilbud for voksne med neurologiske udfordringer, herunder erhvervet hjerneskade. Vores mål er at støtte den enkelte borger i at leve et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt og på egne præmisser.

Vi arbejder neuropædagogisk og tværfagligt og har både midlertidige afklaringsforløb og længerevarende botilbud.

Du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe med både pædagoger, SSA'ere, sygeplejersker samt ergo- og fysioterapeuter. Vi vægter faglig sparring, supervision og udvikling højt.

## **Om jobbet**

Din vigtigste opgave er at understøtte borgerens **hverdagsliv, udvikling, mestring og selvstændighed**.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og behov, og vi arbejder sammen om at finde muligheder, så borgeren kan deltage i aktiviteter og fællesskaber, der giver mening for den enkelte.

Dine opgaver vil blandt andet være:

- Støtte til ADL og dagligdagsaktiviteter
- Arbejde med relationer, deltagelse og meningsfulde aktiviteter
- Understøtte borgerens ressourcer og muligheder for mestring
- Sundhedsfaglige opgaver og medicinhåndtering
- Dokumentation og evaluering
- Samarbejde med pårørende og fagprofessionelle
- Ledsagelse til relevante aftaler.

Du får et struktureret introforløb og bliver godt klædt på til opgaven.

## **Hvem er du**

Du er uddannet pædagog eller ergoterapeut og:

- arbejder selvstændigt og tager ansvar
- er fagligt nysgerrig og reflekterende
- kan skabe gode og tillidsfulde relationer
- har blik for borgerens perspektiv, ressourcer og ønsker
- er optaget af, hvordan vi kan understøtte et meningsfuldt hverdagsliv
- er åben for sparring og feedback
- trives i et tværfagligt team

Det er en fordel men ikke et krav, hvis du har erfaring med neuropædagogik, neurorehabillitering eller erhvervet hjerneskade.

## **Hvad kan du forvente**

Vi prioriterer tid til relationsarbejde, faglig udvikling og den enkelte borger. Du får nærværende ledelse, engagerede kolleger, mulighed for supervision og efteruddannelse samt en arbejdsplads, hvor forskellige fagligheder spiller sammen om at skabe et så selvstændigt, aktivt og meningsfuldt liv som muligt for den enkelte borger.

Vores medarbejdere siger:

*"Jeg har været ansat på Duedalen i snart 14 år, og jeg er stadig utrolig glad for at være her.*

*Som ergoterapeut oplever jeg en arbejdsplads med høj faglighed og skønne, kompetente medarbejdere, hvor vi er gode til at bruge hinandens forskellige fagligheder. Vi har det godt sammen – også socialt – og vi er gode til at lave ting sammen uden for arbejdet.*

*Arbejdet er samtidig spændende, fordi opgaverne varierer, og der er mulighed for både faglig og personlig udvikling. Jeg oplever, at jeg kan bringe min ergoterapeutiske faglighed i spil og samtidig udvikle mig gennem det tværfaglige samarbejde.*

*For mig er Duedalen et sted, hvor faglighed, arbejdsglæde, fælleskab og mulighed for udvikling går hånd i hånd – og det er nok en stor del af forklaringen på, at jeg efter snart 14 år stadig er så glad for at gå på arbejde".*

Og en anden af vores medarbejdere siger:

*"Som socialpædagog arbejder jeg med borgere, der har behov for professionel, nærværende og individuelt tilrettelagt støtte. På Duedalen er borgernes trivsel, udvikling og livskvalitet altid i centrum, og det er værdier, jeg selv brænder for i mit arbejde.*

*Jeg oplever Duedalen som en arbejdsplads med høj faglighed, hvor der er plads til forskellige perspektiver og faglige tilgange. Den tværfaglige sparring mellem medarbejderne giver os mulighed for at se den enkelte borger fra flere vinkler og dermed skabe de bedste rammer for den enkelte.*

*For mig er Duedalen en arbejdsplads, hvor der både er plads til faglig nysgerrighed, udvikling og menneskelighed. Jeg oplever, at vi sammen gør en reel forskel og er med til at skabe livskvalitet for mennesker, der har brug for vores støtte. Det er jeg både glad for og stolt af at være en del af".*

## **Løn og ansættelsesforhold**

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest inden en evt. ansættelse.

Har du lyst til at blive en del af Botilbud Duedalen, så glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, kan tilbudsleder Thomas Roesbjerg-Simonsen kontaktes på telefon 23 60 52 18.

Samtaler vil blive afholdt den 29. september 2026.

## **Flyt til Vestfyn**

Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: [www.flyttilvestfyn.dk](https://flyttilvestfyn.assens.dk/).

Du er også meget velkommen til at kontakte vores bosætningskonsulent Louise Skøtt Christensen på tlf. 64 74 71 55.
