---
title: "Vis job"
description: "Vis job"
date: "2023-09-12"
created: "2023-09-12"
---

[Hjem](https://www.assens.dk/)

                    [Karriere i Assens Kommune](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune)

                [Vis job](https://www.assens.dk/karriere-i-assens-kommune/vis-job)

# Vis job

Timelønsafløser
                            https://cdn-recruiter.hr-manager.net/Export/Attachments/ViewAdvertisementImage.ashx?AdvertisementId=151866&cid=231

Ansøgningsfrist
                                Tiltrædelse
                                Arbejdssted
                                Arbejdstid

                                01.10.2026
                                Hurtigst muligt
                                Vissenbjerg
                                Deltid

*Har du lyst til en hverdag med mening, masser af faglighed og et godt grin? Så er det måske dig, vi leder efter som afløser i Rehabilitering og Akutpleje!*

Til Assens Kommunes Center for Rehabilitering og Akutpleje, beliggende i Vissenbjerg, søger vi vores nye afløser. Vi søger dig, der er engageret og ansvarsbevidst, og som har lyst til at blive en del af et velfungerende tværfagligt team.

Der er tale om en stilling som timelønsafløser med tiltrædelse hurtigst muligt.

## **Hvem er vi**

Vi er et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, sparrer på tværs og værdsætter et godt arbejdsmiljø. Vi tror på, at faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd – og at en god portion humor gør arbejdsdagen endnu bedre.

Hos os er dagene sjældent ens. Vi møder borgere, der har brug for vores faglighed, nærvær og gode humør – og vi gør en forskel, både når tempoet er højt, og når det er tid til den gode samtale.

Din faglighed. Vores fælleskab. Vores borgere.

## **Hvem er du**

Vi søger dig, som:

- Har lyst til at gøre en forskel for vores borgere
- Er mødestabil, fleksibel og ansvarsbevidst
- Kan bevare overblikket, også når dagen tager en uventet drejning
- Møder både borgere og kolleger med respekt og godt humør
- Har lyst til at lære nyt og være en del af et stærkt fagligt fællesskab

Vi ser helst, at du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejestuderende, der har bestået 5. semester. Men det vigtigste er, at du har lysten til at bidrage og være en del af holdet.

## **Hvad kan vi tilbyde**

Hos os kan du se frem til:

- En spændende og varieret hverdag inklusive introdage
- Gode og hjælpsomme kolleger
- Et stærkt fagligt miljø
- Muligheden for at udvikle dine kompetencer
- En arbejdsplads, hvor der både er plads til alvor, faglighed og humor
- Fleksible vagter efter aftale

Vi er i en spændende tid, da vores afdeling i Vissenbjerg pr. den 1. januar 2027 bliver en del af Regionen - du vil høre nærmere om dette ved en evt. samtale.

## **Løn- og ansættelsesvilkår**

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at der skal indhentes straffeattest, inden ansættelse kan finde sted.

## **Lyder det som noget for dig**

Så tøv ikke med at sende os en ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig – måske er det netop dig, der mangler på vores hold!

Hvis du har spørgsmål til os eller jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Karina Fruergaard Kingstoft på telefon 21 99 18 28.
